Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Fugle bytter køn oftere, end vi troede, viser nyt studie


Listen Later

Man kan ikke altid stole på sine egne øjne, når det kommer til at bestemme kønnet på fugle.
Nogle fugle har det ene køn genetisk, men har krop og kønsdele som det andet.
Det kaldes kønsbytte, og en gruppe australske forskere har gennem et nyt studie fundet ud af, at det ses oftere end de før har troet, skriver Science.
Forskerne bag studiet undersøgte næsten 500 døde fugle fra fem forskellige arter:
australsk skade (Gymnorhina tibicen)
latterfugl (Dacelo novaeguineae)
topdue (Ocyphaps lophotes)
regnbuelorikeet (Trichoglossus moluccanus)
og skælbrystet lorikeet (Trichoglossus chlorolepidotus).
De kiggede på både fuglenes kønsdele og på deres DNA og fandt ud af, at mellem tre og seks procent af fuglene havde et andet genetisk køn end det, deres krop viste.
De fleste af fuglene, som havde byttet køn, var genetiske hunner, men havde kønsdele som hanner. Men de fandt også genetiske hanner med æggestokke.
Forskerne er interesserede i fuglenes køn, fordi fordelingen af kønnene i en dyregruppe påvirker, hvor godt gruppen kan formere sig, vokse og overleve.
"Nu hvor vi ved, at der findes fugle med uoverensstemmelse mellem deres gener og krop, er det næste store spørgsmål: Hvad er det, der forårsager det?" siger Clare Holleley, en miljøbiolog fra Australiens Nationale forskningsinstitut (CSIRO), som ikke selv var en del af studiet, til Science.
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk