Louise Faaborg møder dem hver eneste uge i det lægehus, hvor hun arbejder:

Raske mennesker, både unge og ældre, som har bestilt tid hos lægen for at få lavet en generel test af deres helbred.

Som hun beskriver dem over for Videnskab.dk:

"Ofte har de svært ved at fortælle, hvad det egentlig er, de gerne vil have undersøgt. De vil bare gerne lige have tjekket, at alt er i orden."

Louise Faaborg er bioanalytiker, og i ni år har hun som ansat i forskellige jyske lægehuse løbende foretaget alt fra blodprøver til undersøgelser af lungefunktionen.

Mange af prøverne er velbegrundede, understreger hun.

Men samtidig laver hun flere overflødige helbredstjek af patienter uden symptomer eller en klar risiko for sygdom, fortæller hun.

"Problemet er, at vi ikke har nogen definition af, hvad et helbredstjek er, og derfor bruger jeg ofte meget tid på at tale mig frem til, hvad patienten gerne vil have undersøgt - for vi kan altså ikke bare tage en blodprøve og teste for alle sygdomme i verden."

Louise Faaborg udtaler sig på vegne af bioanalytikere, der arbejder i lægepraksis. De varetager en væsentlig del af de blodprøver og undersøgelser, der foretages, og de står ikke alene med den her oplevelse.

Flere sundhedsansatte advarer mod et stigende spild af tid ved helbredstjek af raske mennesker.

Det fortæller forskere og sundhedsansatte selv i en ny undersøgelse, som Videnskab.dk har lavet i samarbejde med Gravercenteret og fire øvrige medier.

Flere forskere understreger samtidig, at man ikke kan konstatere nogen positiv effekt på folkesundheden.

"Regelmæssige helbredstjek virker ikke efter hensigten - det nedbringer ikke dødeligheden i befolkningen," siger Karsten Juhl Jørgensen, professor i evidenssyntese og screening ved Syddansk Universitet.

Han er også medlem af Cochrane Danmark, og i 2019 var han med til at gennemgå de største forsøg på området uden at finde nogen tydelige, livsforlængende effekter.

Lægerne har da også allerede vedtaget en anbefaling om at undgå unødvendige helbredstjek. Alligevel er de fortsat en væsentlig årsag til spild, lyder det fra flere sundhedsansatte i den nye rundspørge.

Udfordringen, som de ansatte oplever den: At de generelle helbredstjek er noget, som patienterne i stigende grad efterspørger.

Flere i rundspørgen nævner specifikt de generelle helbredstjek som en årsag til spild, herunder årlige kontroller med overflødige blodprøver, test og skanninger.

Som den praktiserende læge Cees Stavenuiter, der repræsenterer Dansk Selskab for Almen Medicin, siger om test af patienter uden klar mistanke om sygdom:

"Det er fuldstændig nyttesløst."

På længere sigt skaber tjekkene ligefrem mere ulighed, forklarer Karsten Juhl Jørgensen, fordi tilbuddet om en undersøgelse ofte tiltrækker dem, der i forvejen er sundest.

"Og alle dem, som har et dårligt helbred og ville have mest glæde af at få et helbredstjek - de møder sjældent op. Man kan simpelthen ikke få dem til det," siger han.

Torben Jørgensen, professor emeritus ved Københavns Universitet, har i mange år forsket i helbredstjek og screeninger.

Han fremhæver, at et voksende privat marked for sundhedsydelser er med til at normalisere det at gå til løbende tjek, og det lægger et pres på det offentlige system for at kunne tilbyde det samme.

"Vi har i den grad lullet os ind i en falsk tryghed om, at hvis vi får foretaget et helbredstjek i ny og næ, så er vi 'home safe' i forhold til vores helbred," siger han.

"Problemet med alle de her helbredstjek er, at man ofte finder noget - måske lidt for højt blodtryk - som sætter en hel masse unødvendige processer i gang omkring en tilstand, der som regel går væk af sig selv igen."

Men skal man så slet ikke testes, hvis man er bange for at blive syg?

Alle patienter har som udgangspunkt ret til at blive tjekket, hvis man har symptomer eller mistanke om sygdom.

Det understreger flere af de forskere og sundhedsansatte, Videnskab.dk har været i kontakt med.

"De, som har symptomer på sygdom, eller som ved, de er i risiko, fordi de har bes...