Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Fynsk strand blev ændret til en lagune, og livet strømmede til - men så opstod et problem


Listen Later

For 11 år siden blev 214 hektar landbrugsjord ved Gyldensteen Strand på det nordlige Fyn oversvømmet med vilje og døbt Gyldensteen Kystlagune.
Storme havde længe hærget diget langs kysten. Men i stedet for at bygge diget højere og bredere gav myndighederne tilladelse til at skabe et oversvømmet område, der kunne fungere som buffer og på den måde sikre kysten og give ny natur.
Der blev lavet tre store huller i diget, og det 214 hektar tidligere landbrugsområde blev oversvømmet med saltvand fra havet.
"Vi lever i en tid med klimaændringer, og vi ved, at der vil komme havstigninger, og stormene bliver voldsommere. Kystlagunen er et eksempel på klimatilpasning, der kan give viden til fremtidige projekter," fortæller Erik Kristensen, der er professor ved Biologisk Institut, Syddansk Universitet.
Han er en af de forskere, der har fulgt Gyldensteen Kystlagune i 11 år.
"Der kommer ikke store bølger helt ind til lagunens nye kyst på grund af de små øer i lagunen, der dæmper bølgerne. Jeg ved, at andre steder på kysten, har man været nødt til at sikre mere. Det har ikke været nødvendigt ved Gyldensteen Strand, da kystlagunen sikrer området så godt," forklarer han.
Billederne herunder viser, hvordan området så ud i 2014, da der endnu var landbrugsjord ved Gyldensteen Strand, og hvordan Gyldensteen Kystlagune så ud i 2024, efter området var blevet oversvømmet.
Brug slideren til at se forskellen:
(Fotos: Viggo Lind)
I 1871 blev området, der dengang var et nordfynsk vadehav, inddæmmet og gjort til landbrugsjord. I 2014 købte en fond - Aage V. Jensens Naturfond - landbrugsjorden.
Ideen var, at projektet kunne gøre en større mangfoldighed af liv mulig ved at give området tilbage til naturen, og at man samtidig kunne skabe naturlig sikring af kysten, fortæller Erik Kristensen.
Vi besøger Gyldensteen Kystlagune med biolog og videnskabelig assistent Karoline Kiilerich på en solrig forårsdag.
Området er velbesøgt (anslået cirka 60.000 besøgende årligt), og er især kendt for sit rige fugleliv. Mens store flokke af gæs flyver over kystlagunen, er Karoline i gang med at undersøge livet under vandoverfladen.
Hun er iført waders og med sig har hun en vandtæt notesblok og en stor, rød vandkikkert.
Forskergruppen og studerende ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet har med jævne mellemrum over en periode på 11 år foretaget optællinger af en række planter, alger og smådyr under vandoverfladen.
Det er blandt andet lagunens mængder af røde og brune alger som for eksempel blæretang, der har betydning, fordi tang giver føde og gemmesteder til bunddyr, rejer og fisk.
"Men udfordringerne for nyt liv har været dette her," fortæller hun, mens hun tager en klump grå og brun tæt masse op af vandet.
"Det er tung lerjord. Den lerede jordbund, som findes i lagunen, har hæmmet udviklingen af et mangfoldigt liv på og i havbunden," fortæller hun.
Vi spoler tiden 11 år tilbage. Foran et stort publikum blev digerne brudt. Allerede dagen efter var lagunen fyldt med vand, og i løbet af kort tid piblede livet frem alle steder.
"Vi så i begyndelsen helt forunderligt meget liv under vandoverfladen," fortæller Erik Kristensen.
"Men året efter - i foråret 2015 - så vi slet ikke den samme mangfoldighed af liv. Vi tror, det skyldtes, at der simpelthen ikke var føde og gemmesteder nok for mange af dyrene, fordi den tunge lerjord gjorde, at der ikke kunne vokse særligt mange planter og alger på havbunden," fortæller han. "Bunden blev domineret af få ormearter, som til gengæld fandtes i store mængder."
Ved at undersøge jordens dyrkningshistorie fandt forskerne ud af, at jorden var blevet dybdepløjet i 1960'erne, og på den måde var tungt moræneler blevet en del af havbunden.
Forskerne sammenlignede mangfoldigheden af liv med havbunden udenfor området og fandt, at udviklingen til det bedre i kystlagunen skete meget langsommere end ventet.
For at give mulighed for udvikling af et mere mangfoldigt liv blev der på nogle hektarer af bunden lagt et 10 cm sandlag på lerjorden, og ...
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk