Der er sket utroligt meget, siden Even Ramsland tilbage i 2013 forlod Vridsløselille Statsfængsel med en beslutning om en markant livsændring.
Han kæmpede sig selv ud af mange års kriminalitet og stofmisbrug - ved at skabe et stof og alkoholfrit idrætsfælleskab.
Det blev grundlaget til Recovery Bulls, der i dag har afdelinger i 14 danske byer – og flere er på vej. En kæmpe succes, der bygger på samhørighed, frivillighed og kærlighed.
I dag er Even - udover at være stifter og direktør – uddannet pædagog, familiefar, forbillede og på vej til at gennemføre en ironman.
Hør den livsbekræftende podcast med manden, der har skabt noget helt unikt for mange mennesker i en udsat position.