Der er med garanti slag og velanrettede spark fra øverste hylde, når der lørdag d. 1. april afholdes ”Esbjerg Fight Night 2.0” i Guldager Idrætscenter.
Forud for det store kampsportsstævne, var Radio Victoria på besøg hos Esbjerg Fight Center.
Ærligt talt - havde vi måske en lille fordom om, at skulle stille vores spørgsmål til nogle pumpede voldsparate gutter, der mest er vant til at lade næverne tale.
Fordommene faldt dog til jorden som et rent knockout. Her er plads til alle uanset baggrund – og vi mødte masser af venlighed fra medlemmerne, der havde kammeratskab øverst på dagsordenen.
Venligheden forsvandt dog som dug for solen, da Radio Victorias Henrik Dinesen, indvilligede i en tur i buret med de seje gutter. Her det alvor – og det bliver det i dén grad også til Fight Night.