
Sign up to save your podcasts
Or


Wow! Så runder vi den 50. episode af Geekcast.dk, hvor vi introducerer en ny sektion - Nørdhjørnet. Denne gang dykker vi ned i Guillermo del Toros bagkatalog af film, ansporet af vores anmeldelse af hans nyeste film, Nightmare Alley, der lige er havnet i biograferne.
Vi tager også et nørdet blik på den første sæson af Book of Boba, hvor dusørjægeren prøver at gøre Jabba the Hutt kunsten efter som crime lord på Tatooine sammen med Fennec Shand.
Endelig ser vi 71 år tilbage i tiden i Retrohjørnet, hvor science-fiction klassikeren The Day the Earth Stood Still fra 1951 tages under kærlig, nørdet behandling.
Vi nåede lige at se Spider-Man: No Way Home i en fuld biograf, hvor der blev klappet, hujet, grint og grædt i kor undervejs, inden biograferne lukkede ned. Den har vi selvfølgelig fokus på, men også Marvel-serien Hawkeye, den nye film Matrix Resurrections og fantasy-serien Wheel of Time.
I Foundation tv-serien på AppleTV er vi ikke blot ude i det yderste af galaksen, på planeten Terminus, men også så langt ude i fremtiden, at Jorden og menneskenes oprindelse er en mytologisk godnathistorie for børn. Serien er, naturligvis, baseret på den mangfoldige science-fiction forfatter Isaac Asimovs bøger af samme navn, og har været længe ventet blandt fans.
I den tredje film i Marvels omfattende Cinematic Universe fase 4, og den 26. film i hele MCU-serien, følger vi ti nye karakterer der kan leve evigt - de såkaldte Eternals, hvilket også er navnet på filmen. For 7.000 år siden kom de til Jorden for at beskytte den mod Deviants, monstre som menneskene ikke selv kan bekæmpe.
Vi runder af med anden runde med rumvæsenet Venom, der som en parasit har tilknyttet sig til journalisten Eddie Brock. I denne opfølger er symbioterne Venom og Eddie oppe mod en anden symbiot - Carnage, der er smeltet sammen med seriemorderen Cletus Kasady.
Velkommen til denne 48. episode af Geekcast.dk
Vi kickstarter denne 47. episode med den biograffilm vi nok har set mest frem til lige siden det blev annonceret - genindspilningen af Dune, scifi-klassikeren over dem alle af Frank Herbert. Med en kombination af forventningens glæde og ængstelse har vi været i både IMAX og Imperial for at se, hvordan fransk-canadieren fortolker den massive fortælling.
I en helt anden boldgade, hvor de fjollede og knap-så-seje superhelte boltrer sig, har vi set The Suicide Squad med James Gunn som instruktør. Så ser vi på Witcher-tegnefilmen Nightmare of the Wolf inden vi runder episoden af med en anmeldelse af den seneste Marvel superheltefilm, som til dels også kan karakteriseres som en fantasy-film - Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings.
Det har været en dejlig sommer med masser af nørdaktiviteter i bagagen, men vi har virkelig savnet at nørde igennem i æteren. Vi er nu tilbage i fuldt firspring med denne 46. episode af Geekcast.dk, podcasten for dig der elsker horror-, fantasy-, superhelte- og science-fiction-genrerne. Men denne gang har vi inviteret en nørdet gæst ind i studiet, Paul Markham.
I dag vil Paul sammen med os se på første sæson af Loki, tv-serien på Disney+, der endnu en gang vender op og ned på Marvel Cinematic Universe. Paul vil også give sit besyv med når vi dykker ned i Black Widow-filmen, hvor den ikoniske karakter endeligt får sin egen film.
Vi bliver i biografens dejlige mørke, når vi havner i den humoristiske ende af filmskalaen i filmen Free Guy, hvor Ryan Reynolds er en computerfigur, der ved mødet med den fantasiske Jodie Comer, begynder at bryde med sin programmering i det GTA-agtige computerspil han er en NPC i.
Intro, nyheder og trailere: 0.00 - 0.19Black Widow: 0.19 - 0.36Loki: 0.36 - 0.50What if: 0.50 - 0.580.58 - 1.06: Free Guy1.06 - 1.18: Meep Meep1.18 - 1.21: Afslutning
I denne 45. episode ser vi nærmere på tre tv-serier og et massivt konsolspil. Vi starter med Shadow and Bone, eller Pigen og Mørkningen som den danske oversættelse af bogforlægget hedder, hvor den forældreløse Alina Starkov bliver kastet ud i et farligt eventyr i landet Ravka. Dernæst kaster vi os over anden sæson af den animerede sci-fi antologiserie Love, Death & Robots, som vi har glædet os afsindigt meget til.
Efter et kort Meep Meep intermezzo dykker vi dybt ned i Mass Effect science-fiction universet i genudgivelsen af de tre første spil, inklusiv alle udvidelser, i Mass Effect: Legendary. Vi runder episoden af med en anmeldelse af første sæson af Superman and Lois, hvor The Man of Steel skal balancere på et knivsæg imellem forholdet til sine to teenagedrenge, sin kone Lois og at redde Jorden.
Her er tider for episoden: 2:04 Nyheder og trailere 25:38 Shadow and bone 36:50 Love death and robots 46:40 Meep meep 59:07 Mass Effect 1:14:50 Superman and Lois
Velkommen til den 44. episode af Geekcast.dk, hvor vi har set monsterkampen Godzilla vs Kong på det store lærred, men Matias har også set Chaos Walking med Daisy Ridley, Tom Holland og Mads Mikkelsen, der alle er havnet på en planet uden kvinder, og hvor alles tanker er synlige for andre.
Tiden siden sidste episode har vi dog også fordrevet foran husalteret, hvor vi både har set den Oscarnominerede Love and Monsters og en lille håndfuld nye tv-serier. I Marvel-universet er det første sæson af Falcon and the Winter Soldier, hvor de to mindre kendte helte må kæmpe med efterdønningerne af The Blip, hvor halvdelen af af Jordens befolkning forsvandt i fem år.
I den animerede Invincible følger vi den unge superhelt af samme navn, hvis superheltefar muligvis har massakreret det stærkeste superhelteteam Jorden kan byde på. Og i Solar Opposites lander en familie af rumvæsener på Jorden efter deres planet er eksploderet, og vi følger dem i deres forsøg på at leve sammen med menneskerne i fordragelighed - spoiler, det kan de ikke! 0.00 - Intro, nyheder og trailere 0.22 - Godzilla vs Kong 0.32 - Chaos Walking 0.40 - Falcon and the Winter Soldier 0.56 - Meep Meep 1.05 - Love and Monsters 1.15 - Invincible 1.25 - Solar Opposites 1.32 - Afslutning
Denne gang ser vi på to store DC superheltefilm på HBO. Først Zack Snyder's Justice League, instruktørens fire timer lange version af filmen der i 2017 blev færdiggjort af Joss Whedon, som blev kaldt ind for at tilføje humor. Lige bagefter taler vi om Wonder Woman 1984, opfølgeren til succesfilmen, der efter at være udskudt mange gange er endt på streamingtjenesten.
Vi fortsætter med Monster Hunter, en gammel Dracula-film og den nye sæson af Snowpiercer på Netflix. Endelig ser vi frem mod at biograferne langt om længe genåbner.
Her er tiderne for denne episode: 2:50 Nyheder og trailere 18:55 Zack Snyder's Justice League 36:55 Wonder Woman 1984 54:20 Meep meep 1:09:18 Monster Hunter 1:18:02 Horror of Dracula 1:29:40 Snowpiercer, sæson 2
I denne 42. episode af Geekcast.dk ser vi på den store satsning fra Disney+, der for første gang officielt udvider Marvel Cinematic Universe til hjemmebiografen - Wandavision.
På scifi-fronten kaster vi os over femte sæson af The Expanse, hvor vores helte er spredt ud over hele solsystemet, da en tragisk terrorhandling splintrer freden. Vi bliver indenfor scifi-temaet med den lille indie-film Archive, hvor en robotbygger prøver at genskabe sin afdøde kone i en AI.
Endelig har vi afprøvet det virtuelle brætspil Dawn of the Zeds.
Her er tider for episoden: Intro, Nyheder og Trailere: 0.00 -> 0.26Archive: 0.26 -> 0.35Wandavision: 0.35 -> 0.46Meep Meep: 0.46 -> 0.57The Expanse sæson 5: 0.57 -> 1.09Dawn of the Zeds: 1.09 -> 1.14Afslutning: 1.14 -> 1.17
I denne 41. episode af Geekcast.dk, tager dine to værter, Matias “Grogu” Stuven og Kasper “V” Mortensen, dig med på en hurtig tur af det bedste fra 2020, hvis der nu er noget, du har misset. Vi slutter også podcasten af med at tage nørd-kikkerten frem og skue ud mod 2021 for at se, hvad vi glæder os mest til i år.
Vi har også kastet os over et spil der blev annonceret i 2012, som har været forsinket flere gange, og som nok har fået den mest katastrofale lancering længe - Cyberpunk 2077. Vi har spillet det på både PC og PS4 Pro.
December har også markeret slutningen på flere fascinerende tv-serier fra anden sæson af The Mandalorian, henover anden sæson af His Dark Materials til Ridley Scott-projektet Raised by Wolves med danske Amanda Collins i hovedrollen. Endelig har vi også set George Clooney science-fiction filmen Midnight Sky på en streamingtjeneste, en film der skulle have fået en mindre lancering i de lukkede biografer.
Tider for denne episode:
2:30 Nyheder og trailere 22:00 Cyberpunk 2077 42:00 The Mandalorian , sæson 2 1:02:00 His Dark Materials, sæson 2 1:11:20 Raised by wolves 1:23:00 Midnight sky Afslutning 01:37:00 Spoilersnak om Mandalorian
From the publisher's feed