
Sign up to save your podcasts
Or


I 2011 afleverede den daværende regerings Smart Grid Netværk deres anbefalinger til en revolution af vores energisystem. Et digitalt og intelligent energisystem skulle sikre klimasmart strøm og grønne jobs. Så hvor bliver det af?
I denne udgave af Jagten på smart energi spørger vi tidligere Klima-og Energiminister Lykke Friis Rasmussen. Det var nemlig hende, der, på politisk niveau, for alvor satte gang i arbejdet med at introducere det smarte energisystem i Danmark. Vi taler politisk vilje - eller mangel på samme, vi taler om afgifter. Og så taler vi om "Groundhog Day": Dagen der bare bliver ved med at gentage sig selv...
Episodens gæst: Lykke Friis Rasmussen, direktør for Tænketanken Europa og tidligere Klima-og energiminister.
Vært: Rebekka Johanne Knudsen.
"Jagten på Smart Energi" blev oprindeligt produceret i et samarbejde mellem Kile Kommunikation og De Frie Energiselskaber og med støtte fra EUDP fonden. Genfortalt Podcast (som er en del af Kile Kommunikation) har efter aftale fået mulighed for at genudgive podcasten her på vores kanal.
Den danske forfatter Maja Elverkilde har i 10 år været i gang med et "livstils-eksperiment". Det foregår i Sverige - og det er der en række meget vigtige grunde til. Det handler blandt andet om at begrænse den plads, man tager, for at få mere af den.
Vi udforsker Majas liv og hvordan hendes kunst påvirkes af hendes svenske liv. Vi taler om at sætte spor eller ej. Vi taler om svenskernes syn på hendes livsstil Og så taler vi om kampen mellem nationalstater.
Det er hvad vi undersøger i Genfortalt Halland - frihed & forløsning. Og på vejen besøger vi et af de steder, der om noget er symbolet på, hvorfor massive mængder af mennesker i 1800-tallet tog rejsekisten på nakken og søgte mod grønnere græsgange.
Gæst: Maja Elverkilde. Redaktion: Katrine Hartmann & Rebekka Johanne Knudsen. Musikken er fra Freesound.org. Serien er støttet af Fonden for dansk-svensk samarbejde og Svensk-danska Kulturfondet.
Gå på jagt i historien Denne episode bygger på vores besøg hos og samtale med forfatter Maja Elverkilde i hendes midlertidige hjem i Halland og på Maja Elverkildes forfatterskab. Men vi har også besøgt en række lokaliteter og gravet i lokalhistorien for bedre at forstå det område, Maja i disse år lader sig inspirere af.
Her er vores bedste tips til selv at udforske området og historien omkring Halland, som vi har brugt i denne episode:
I de her år finder man, især i den sydlige del af Sverige en særlig form for dansk undergrundsbevægelse. Det er mennesker, der på forskellige måder har slået op med hamsterhjulet, og som eksperimenterer med en anden måde at leve på. De er en ny slags emigranter, der ligesom tidligere tiders udvandrere fra Sverige mod Amerika og Danmark, har ét brændende ønske: Frihed til at gøre noget andet. De skaber og fornyer også de stærke bånd, der altid har været mellem vores lande.
Én af dem er den danske forfatter Maja Elverkilde. For 10 år siden rammer Maja et lavpunkt i sit liv. Ad snirklede omveje bringer det hende til den yurt i Halland, hvor hun i dag lever og skriver.
Kan det, der engang var kendt som "Forbuds-Sverige", levere en kur mod den utilpashed, som så mange efterhånden føler ved den moderne samfundsmodel?
Det undersøger vi i Genfortalt Halland - fremmedgørelse & flugt. Og på vejen besøger vi et af de steder, der om noget er symbolet på, hvorfor massive mængder af mennesker i 1800-tallet tog rejsekisten på nakken og søgte mod grønnere græsgange.
Gæst: Maja Elverkilde. Redaktion: Katrine Hartmann & Rebekka Johanne Knudsen. Musikken er fra Freesound.org. Serien er støttet af Fonden for dansk-svensk samarbejde og Svensk-danska Kulturfondet.
Gå på jagt i historien Denne episode bygger på vores besøg hos og samtale med forfatter Maja Elverkilde i hendes midlertidige hjem i Halland og på Maja Elverkildes forfatterskab. Men vi har også besøgt en række lokaliteter og gravet i lokalhistorien for bedre at forstå det område, Maja i disse år lader sig inspirere af.
Her er vores bedste tips til selv at udforske området og historien omkring Halland, som vi har brugt i denne episode:
Og så selvfølgelig: Læs Maja Elverkildes bøger. De kan alle sammen findes via majaelverkilde.com.
Den her podcast handler om en af de vildeste perioder i vores historie: En tid hvor selveste Kongen var dybt involveret i omfattende sørøvervirksomhed. Og trak tusinder af helt almindelige mennesker med sig. Det er også en historie, der udspiller sig i et af de vildeste områder i Danmark. Et ørkenlandskab, præget af dyb, dyb fattigdom, hvor kun de allersejeste kunne overleve. Hør hvordan vi har gjort her.
Peter Jakob Larssen, en ung, ambitiøs nordmand fra en velhavende skipperfamilie, er lige blevet forfremmet til kaptajn på en farlig mission: Han skal lede en konvoj, der sejler korn fra Danmark til Norge. Året er 1808, Englandskrigen raser, og Norge er på hungersnødens rand.
Missionen ender helt galt, og Peter Jakob beslutter sig for at tage hævn over de mennesker, der har ydmyget ham og hans land. Hævntogtet ender et sted, som ingen på forhånd kunne have gættet!
Episoden er den første i serien GENFORTALT - Nordjylland, der er baseret på de sande beretninger om nordjyske kapere, strandinger og menneskeskæbner i tiden omkring Englandskrigen fra 1807-1814.
Med som gæst i denne episode er Jan Hammer Larsen, marinarkæolog og historiker fra Nordjyllands Kystmuseum.
Facts eller fake news? Alle GENFORTALT - Nordjylland episoderne er baserede på sande beretninger. Vi har brugt en række historiske kilder for at finde frem til vores historier, og du kan selv være med på faktajagten!
Episoden om Peter Jakob Larssen er - udover vores samtaler med eksperter fra Nordjyllands Kystmuseum - blandt andet baseret på bøger som "Historien om en kaperkaptajn - i krig og kærlighed" af Inger Grund Petersen, Anders Bloksgårds artikel om "Statsautoriseret sørøveri i Vendsyssel" i Vendsyssel Årbog, 2000, "Nordjylland under Englandskrigen" af blandt andre Henrik Gjøde Nielsen fra Nordjyllands Kystmuseum samt "Sørøvere på Kongens bud" af Niels Bjørn Hansen. Alt sammen læseværdige og underholdende sager.
Tag på podwalk I episoden fortæller vi om steder, der havde betydning for Peter Jakob Larssens historie. Flere af dem findes stadig i dag, og her kan du selv finde spor af historien. Tjek blandt andet de her steder:
Under en iskold novemberstorm i 1808, strander James MacDonald med skibet The John ud for Skagen. Han er eneste passager på skibet, siger, han kommer fra Skotland, og at han er præst. Men kan man stole på, hvad han fortæller? For hvad laver en præst fra England i Danmark midt under Englandskrigen?
For James MacDonald bliver strandingen ved Skagen begyndelsen på en dramatisk, ydre såvel som indre, rejse.
Serien GENFORTALT - Nordjylland er baseret på de sande beretninger om nordjyske kapere, strandinger og menneskeskæbner i tiden omkring Englandskrigen i 1807.
Med som gæst i denne episode har vi historiker Jens Thidemann fra Nordjyllands Kystmuseum.
Facts eller fake news? Alle GENFORTALT - Nordjylland episoderne er baserede på sande beretninger. Vi har brugt en række historiske kilder for at finde frem til vores historier, og du kan selv være med på faktajagten!
Både episode 2 og 3 handler om James Macdonalds forunderlige rejse som krigsfange gennem Danmark. Det meste af episoderne bygger på James Macdonalds egne optegnelser, som er blevet udgivet i "Samlinger til Jysk Topografi og historie" under titlen "Travels through Denmark and part of Sweden during the winter and spring during the present year 1809". En anden version kan findes i artiklen "The reverend James Macdonald: "An opinionated traveller in Denmark and Sweden" af Harry D. Watson.
Der er også masser af spændende viden at hente i Jens Thidemann udgivelse "Sæby - en af Danmarks mådeligste flækker"
Podwalk I episoden fortæller vi om nogle af de steder, James Macdonald kom forbi - og som han havde en mening om. Flere af dem findes stadig i dag, og her kan du selv finde spor af historien. Tjek blandt andet de her steder i Skagen:
Den skotske præst James MacDonald er på vej ned gennem Nordjylland. Året er 1808 og James er engelsk krigsfange efter at han i november strandede ved Skagen med det skib, han var passager på.
James har mistænkeligt mange forbindelser blandt samfundets spidser i Danmark. Er han bare dygtig til at få venner, eller kan der være noget helt andet på spil?
Men selv for en mand af James MacDonalds kaliber er det en barsk og ikke mindst livsfarlig omgang at skulle rejse ned igennem Nordjylland på vejen mod Krigsretten i København.
Serien GENFORTALT - Nordjylland er baseret på de sande beretninger om nordjyske kapere, strandinger og menneskeskæbner i tiden omkring Englandskrigen i 1807.
Med som gæst i denne episode har vi historiker Jens Thidemann fra Nordjyllands Kystmuseum.
FACTS ELLER FAKE NEWSBåde episode 2 og 3 handler om James Macdonalds forunderlige rejse som krigsfange gennem Danmark. Det meste af episodenerne bygger på James Macdonalds egne optegnelser, som blev udgivet i "Samlinger til Jysk Topografi og historie" under titlen "Travels through Denmark and part of Sweden during the winter and spring during the present year 1809". En anden version kan findes i artiklen "The reverend James Macdonald: An opinionated traveller in Denmark and Sweden" af Harry D. Watson.
Der er også masser af spændende viden at hente i Jens Thidemanns udgivelse "Sæby - en af Danmarks mådeligste flækker"
Skab en Podwalk I episoden fortæller vi om nogle af de steder, James Macdonald kom forbi - og som han havde en mening om. (det havde han om det meste, og der er meget mere sjov at hente i hans beretninger. Det kan virkelig godt betale sig at læse dem!) Flere af dem findes stadig i dag, og her kan du selv finde spor af historien. Tjek blandt andet de her steder:
Niels Lindgaard er en vigtig mand på Læsø. Han er leder af Læsøs frivillige kystmilits, der, her på kanten af Englandskrigen, står til at få en vigtig rolle. Men han er også strandingskommissær, og tager sig af, at alt går rigtigt til, når et skib strander ved Læsø. Det sker heldigvis tit - for på Læsø er strandinger lig med liv.
Strandinger giver penge i kassen, nyt blod til øen - og masser af forviklinger! En novembernat i 1803 sætter en række strandinger gang i en kæde af begivenheder, der fletter Niels Lindgaards skæbne sammen med den gæve Læsøkvinde, Petrine Larsensdatters...
GENFORTALT - Nordjylland er baseret på de sande beretninger om nordjyske kapere, strandinger og menneskeskæbner i tiden omkring Englandskrigen fra 1807-1814.
I denne episode har vi besøg af både Lili Jepsen og Simon Kyhn-Madsen fra Læsø Museum, for at gøre os klogere på Læsø på den tid.
Facts eller fake news?
Alle GENFORTALT - Nordjylland episoderne er baserede på sande beretninger. Vi har brugt en række historiske kilder for at finde frem til vores historier, og du kan selv være med på faktajagten!
Vi har i denne episode især lænet os op ad Arnt Jerup Wiis' bog "Kanoner, krudt og kugler", bogen "Nordjylland under Englandskrigen", Læsø Museums årsskrifter som er sjove at læse og så Achton Friis beretninger om "De danskes land".
Skab din egen Podwalk I episoden fortæller vi om nogle af de steder, som spillede en rolle på Læsø i perioden. Flere af dem findes stadig i dag, og du kan selv finde spor af historien. Tjek blandt andet de her steder:
Da 100 jægersoldater går i land på Læsø i sommeren 1808, vender det op og ned på øens liv. Ikke mindst på livet for Petrine Larsensdatter og strandingskommissær Niels Lindgård.
Men også de nytilkomne får vendt grundigt rundt på deres forestillinger om, hvordan livet bør være.
GENFORTALT - Nordjylland er baseret på de sande beretninger om nordjyske kapere, strandinger og menneskeskæbner i tiden omkring Englandskrigen i 1807.
I denne episode har vi besøg af både Lili Jepsen og Simon Kyhn-Madsen fra Læsø Museum, for at gøre os klogere på Læsø på den tid.
FACTS ELLER FAKE NEWS?Alle GENFORTALT - Nordjylland episoderne er baserede på sande beretninger. Vi har brugt en række historiske kilder for at finde frem til vores historier, og du kan selv være med på faktajagten!
Også i denne episode har vi, som i episode 4, flittigt hentet historier fra Arnt Jerup Wiis: Kanoner, krudt og kugler, ligesom vi har været inspirerede af Lili Jepsens bog om Læsøs kvinder og tangtagene og Bjarne Stoklunds bog om kvinder og kønsroller på Læsø.
Og så selvfølgelig Læsø Museums årsskrifter som er sjove og givende at læse!
Gå en Podwalk I episoden fortæller vi om nogle af de steder, som spillede en rolle på Læsø i perioden. Flere af dem findes stadig i dag, og her kan du selv finde spor af historien. Tjek blandt andet de her steder:
From the publisher's feed