Historisk set har både de mandlige forfattere og de mandlige hovedkarakterer fyldt mest i litteraturen. Og dermed også deres kriser - måske især i forhold til kærligheden og lidenskaben. 

Men har mandens kriser fået nye stemmer i samtidslitteraturen? 

Er mænd (blevet) ”det svage køn”? 

Og er det egentlig kun mandlige forfattere, der skriver om mænd i krise?

Vi tager så langt tilbage som til 1774 via en brevroman og ser på perspektiverne frem til i dag. Vi diskuterer arv og miljø, mænds forhold til familien og fællesskaber samt om manden måske kan kaldes “det ekstreme køn”?

Primærbøger:

“Den unge Werthers lidelser” af J. W. Goethe (1774) 

"Solar" af Theis Ørntoft (2018) 

"Mænd i min situation” af Per Petterson (2021)

Andre bøger vi nævner:

Døden kører Audi (2012) og Frank vender hjem (2021) af Kristian Bang Foss

Vulkanø af Daniel Dalgaard (2024) 

Min Kamp 1-6 (2009-2012) af Karl Ove Knausgaard 

Doppler af Erlend Loe (2004)

Der er ingen ende på Paris af Ernest Hemingway (1960)

Ud af 10 mænd af Jesper Wung Sung (2023)

Anden person ental af Daniel Dencik (2014)

Galskab, vanvid, sindssyge - kært barn har mange navne og konnotationer gennem tiden. Omkring 82 % af befolkningen vil i løbet af vores liv enten få udskrevet medicin og/eller blive behandlet i psykiatrien for psykiske symptomer. For ikke at tale om alle os, der så er pårørende til en psykisk syg.

Hvordan skildres psykisk sygdom i forskellige tidsperioder? 

Hvem skildrer det? 

Og hvem og hvad er så egentlig det normale i de her bøger?

Du kommer med indenfor på psykiatrisk afdeling gennem tiden og stifter bekendtskab med både depression, bipolaritet og selvmordet som sidste udvej. Og du vil møde både patienter og behandlere i de bøger, vi har udvalgt.

Primærbøger:

Professor Hieronimus  og Paa Sct. Jørgen af Amalie Skram (1895)

Glasklokken af Sylvia Plath (1963) 

Ophør oprør af Jakob Jakobsen (2020)

Superskurk af Anna Juul (2023)

Andre der nævnes:

Min var besat (2019) og Jeg er hvad jeg husker (2021) af Peter Øvig Knudsen 

Hungerhjerte af Karen Fastrup “Hungerhjerte” (2018) 

Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet af vores knogler (“Girls of Dust”) af Ditte Holm Bro (2023) 

Eufori af Elin Cullhed  (2022)

Den virkelige verden  af Malene Ravn (2023) 

Intethvid af  Anders Meidahl  (2024)

Klichéen over dem alle - den ældre, kloge og erfaringsrige mand og den unge, uerfarne og uskyldige pige. Vi har set det i utallige sammenhænge, i film, i populærkulturen og ikke mindst i litteraturen.

Med udgangspunkt i klassikeren, der ovenikøbet står bag selve begrebet “lolita”, dykker vi ned i litteratur, der giver de gamle mænd og de unge piger nye perspektiver og nuancerer billedet.

Vi diskuterer magtforhold, the male gaze som en inkarneret del af vores kultur og ser på fortællinger, der både er fortalt af den gamle mand, den unge pige og på, hvordan opfattelsen af forholdet kan ændre sig gennem tiden hos fortælleren selv. Og kan man overhovedet stole på de her fortællere?

Primærbøger:

Lolita af Vladimir Nabokov (1955)

Min mørke Vanessa af Kate Elizabeth Russel (2020)

Pigedyr af Cecilie Lind (2022)

Diamantaftener af Hilde Rød-Larsen (2023)

Andre der nævnes: 

Samtykket af Vanessa Springora (2020)

Pige 1983 af Linn Ullmann (2022)

Elefantsymfonien af Karin Smirnoff (2023)

Pigen fra 58 (2018)  og Den unge mand (2023) af Annie Ernaux

Lærerindens sang af Vigdis Hjorth (2019)

Kunstig intelligens udvikler sig med lynets hast i disse år og begrebet er med ChatGPT blevet alment kendt. Vi tager dig med ind i noget af den litteratur, der har AI i centrum.

Hvordan håndterer man en verden, hvor man ikke kan kende forskel på mennesker og androider?

Hvem har ansvaret, når maskinen handler på egne præmisser?

Hvordan påvirker AI vores opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske?

I dette afsnit dykker vi ned i klassikeren, der kan betegnes som en af de første science fiction-romaner; om videnskabsmanden, der skaber det store navnløse monster. Vi kigger også på romanen, der danner forlæg til filmen Blade Runner samt en nyere satirisk bog om mulighederne for evigt liv gennem kunstig intelligens.

Primærbøger:

Mary Shelley: Frankenstein

Philip K. Dick: Drømmer androider om elektroniske får?

Kasper Hoff: Rygtet om hendes død

Ian McEwan: Maskiner som mig

Andre der nævnes:

William Gibson: Neuromantiker (1984)

Svend Åge Madsen: Esbens fire liv (2024)

Anne-Mette Riis Rasmussen: Frie borgere (2024)

Arthur C. Clark: Rumrejsen 2001 fra 1968

Faglitteratur:

Anders Bæk: AI EPOKEN (2024)

Christiane Vejlø: Argumenter for mennesker (2024)

Anders Søgaard: Kunstig intelligens bagfra (2024)

Måske har du lige holdt hvid januar?

Eller er du en del af Sober Curious-bevægelsen, som er i stor vækst?

Det kan også være, du er megatræt af at høre om alkohols skadevirkninger og elsker dit daglige glas rødvin og en lille én eller to skarpe til din søndagsfrokost?

Uanset dit ståsted, er det interessant at se på, hvilken rolle druk spiller i litteraturen gennem tiden.

Vi tager fat i kunstnermyten - om den store ånd og inspirationen, der indfinder sig i stor stil, jo højere promillen bliver.

Vi tager dig med på to “dødsruter” i hhv. 1930’ernes København og 2010’ernes Odense. Og vi diskuterer køn, familie og selvdestruktion - og reflekterer over, hvordan litteraturen afspejler samfundets (og vores eget) forhold til alkohol har ændret sig gennem tiden. Og måske netop står i en brydningstid nu.

Primærbøger:

Hærværk af Tom Kristensen

Dødsruten af Kristoffer Lind

Mig ejer ingen af Åsa Linderborg

Andre der nævnes:

Jeg husker dagen som lys af Olav Hergel

Fulde liv af Anna von Sperling

Svømmende, rygende, grædende af Lone Hørslev

Bar af Kristian Ditlev Jensen

Gift af Tove Ditlevsen

Tove Ditlevsen var min mormor af Lise Munk Thygesen

Hemmeligheder for en pige af Lotus Turéll 

I Ordbog over det danske sprog lyder det om Udkantsdanmark: “[...] kendt fra 1992 […] de områder af Danmark der ligger langt fra større byer, og som er præget af ringere økonomisk aktivitet og færre beskæftigelsesmuligheder end resten af landet

Se også yderområder, randområder”

Eller hvad med begreber som “den rådne banan” eller det noget mere positive “vandkantsdanmark”?

Vi tager temperaturen på det efterhånden meget brugte, men egentlig også ret diffuse begreb og kigger på, hvordan det udspiller sig i litteraturen både nu og tidligere. 

Du kommer med til et lille vestjysk og meget religiøst samfund, et socialt boligbyggeri i Helsingør, hvor der bor både mønsterbrydere, hoardere og forbrydere samt det Lolland, som næsten er blevet indbegrebet af de negative associationer om Udkantsdanmark.

Primærbøger:

Fiskerne af Hans Kirk

Det Danmark du kender af Peder Frederik Jensen

Nøjsomheden af Stine Askov

Andre der nævnes:

Farskibet og Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet af Genn Bech

Folkets skønhed af Merete Pryds Helle

Kunsten at græde i kor og Med venlig deltagelse af Erling Jepsen

Planen af Morten Pape

Gentofte - er det ren overklasse med hurtige biler, damer i pelse og masser af penge? Er det hårdtarbejdende, entreprenante mennesker med masser af overskud? Er Gentofte Danmarks smørhul?

Vi er dykket ned i nogle af de bøger, der foregår i Gentofte og beskæftiger sig med Gentofteborgeren. Vi er taget på tur til det sidste brune værtshus i Vangede, runder Strandvejen, hvor vi kigger ind i de dyre villaer og du vil møde både au pair-piger, gymnasieelever og en helt bestemt dreng, der voksede op i Vangede.

Vi diskuterer klichéer, klasseforskelle og kønsroller og ikke mindst sexkultur på de nordsjællandske gymnasier. 

Primærbøger:

Vangedebilleder af Dan Turèll

Au pair af Sanne Munk Jensen og Kim Fupz Aakeson

Til fest med Eliten af Klara Donkild

Andre der nævnes: 

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet af Glenn Bech

Er jeg berettiget til en traumatisk barndom, Glenn Bech af Helle Malmvig (digt/tekst, ikke bog)

“Hambros Allé-trilogien”:

Hambros Alle 7-9-13

100 dage

Syv sind

af Lotte Kaa Andersen

Hellerup - Historier fra reservatet 2011 af Markus Bernsen og Tine Harden 

Tapre Hans og Pianisten i parken af Nils Schou

Det var ikke mig af Asger Schnack