"Hvem skal jeg knalde for at blive en del af foreningslivet?", sådan skriver andensemesterstuderende, Malou Heigel, i seneste udgave af Illustreret Bunker. Ifølge hende hersker der en nepotistisk kultur, når det kommer til foreningerne på DMJX. Hun mener, at man hurtigt møder en lukket dør, hvis man ikke er inde i varmen.
Noget tyder på, hun ikke er den eneste, der oplever det. Ifølge Trivselsrapporten føler en fjerdedel af de studerende på DMJX sig udenfor fællesskabet.