For første gang nogensinde har forskere kortlagt arvemassen fra en egypter, der levede i den egyptiske oldtid, hvor pyramiderne blev opført.

Mandens skelet er fundet i en keramikkrukke, der er lagt i en grav udhugget i en skråning i landsbyen Nuwayrat, 265 kilometer syd for Cairo. Han levede for mellem 4.500 og 4.800 år siden.

Britiske forskere har udvundet nok DNA fra en af hans tænder til at kunne kortlægge hans genom.

"Forskningen er absolut høj kvalitet. Resultatet er solidt, og den teknologi, de har brugt til at sekventere genomet, er 'state of the art'," vurderer professor Morten Allentoft, der leder et DNA-forskningslaboratorium ved Curtin University i Australien og er tilknyttet Globe Institute på Københavns Universitet.

"Det er stort, fordi de åbner en del af menneskets forhistorie, som vi kun har kendt fra arkæologien. Genetisk set har den periode i tid og rum hidtil været en 'black box'," tilføjer han.

Studiet, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature, er et længe ventet gennembrud: I fyrre år har forskere uden held forsøgt at sekventere genomer fra mennesker, der levede i den egyptiske oldtid fra 3.000 f.v.t. - 1.200 f.v.t.

Historiske og klimatiske forhold har medført, at det først lykkes nu.

"DNA-molekyler er ustabile og henfalder over tid. I et varmt klima, som der er i Egypten, går det stærkere end i koldere områder. Man skal lede længe efter egyptiske skeletter, hvor DNA'et er godt nok bevaret," forklarer Morten Allentoft, som ikke har involveret i studiet, men har læst det for Videnskab.dk.

Oldtids-egypternes tradition med at mumificere lig er en anden årsag til, at det er svært at udvinde DNA fra knogler og tænder.

"Når man mumificerer kroppe, behandler man dem kemisk. Præserverings-kemi er en grim ting, når vi har med DNA at gøre, fordi det ødelægger det genetiske materiale," siger Morten Allentoft.

Oldtids-genomet, der nu endelig er blevet kortlagt, afslører, at manden, der blev begravet i Egypten, var en blanding af forskellige populationer: Han stammede primært fra Nordafrika, men havde også forfædre fra Vestasien, især Mesopotamien, som nogenlunde svarer til nutidens Irak.

80 procent af mandens genmateriale kan spores til Nordafrika.

De resterende 20 procent er fra Vestasien.

Dermed bekræfter DNA-analysen arkæologiske fund, som tyder på, at folk i området rejste rundt og blandede sig med hinanden.

"De har kortlagt hver eneste position i arvemassen to gange og finder mutationer nok til at kunne sige, hvilke populationer de stammer fra. Man må gå ud fra, at manden var repræsentativ for sin samtid, men der er brug for flere genomer for at få det fulde billede," vurderer Morten Allentoft.

De britiske forskere formoder, at manden voksede op i Egypten, for analyser af hans tænder sladrer om, hvad han har spist, og hvilket miljø han har levet i.

Knoglerne fra krukken har desuden mærker efter, at manden har siddet i lange perioder med udstrakte lemmer, hvilket ifølge forskerne tyder på, at han kan have arbejdet som pottemager eller i et andet erhverv med lignende arbejdsstilling.

"Hans sædeknogler er udvidede, armene viser tegn på gentagne bevægelser frem og tilbage, og der er udtalt slidgigt i højre fod," siger Joel Irish, der er professor i antropologi og arkæologi ved Liverpool John Moores University, i en pressemeddelelse.

"Det er indicier på pottemageri, herunder brug af pottemagerhjul, som kom til Egypten omkring samme tid. Når det er sagt, er det bemærkelsesværdigt, at en pottemager blev begravet som en person af højere status, hvilket normalt ikke ville være tilfældet. Måske var han særligt dygtig eller havde opnået social fremgang."

Manden blev begravet, før kunstig mumificering blev almindelig praksis i Egypten. Han levede på et tidspunkt i overgangen mellem to perioder i egyptisk historie - den tidlige dynastiske periode og Det Gamle Rige, hvor den første pyramide, trinpyramiden i Saqqara, blev opført.

Krukken med mandens skelet blev udgravet i 1902, hvorefter den blev doneret...