
Sign up to save your podcasts
Or

![Genvej [UCL]](https://podcast-api-images.s3.amazonaws.com/corona/show/6544951/logo_300x300.jpeg)
Hvordan kan en novelle om en enlig mor og hendes møde med daginstitutionen få pædagogstuderende til at tænke anderledes? I denne samtale deler Margrethe Hjerrild, lektor ved pædagoguddannelsen i Odense, sine erfaringer med at bruge skønlitteratur som et pædagogisk redskab, der styrker både faglighed og empati.
Vært: Camilla Kjeldgaard Andresen
Fagjournaliststuderende
Podcasten findes også på: Kan skønlitteratur gøre dig til en bedre pædagog?
I denne episode af Genvej taler lektor Anne Katrine Rask og lektor Margrethe Hjerrild om Ole Lund Kirkegaards fantastiske fortælling Orla Frøsnapper. Lyt med og hør vores tanker omkring et af børnelitteraturens største værker, hvor vi taler om børnesyn, børns perspektiver, stigmatisering og en lykkelig slutning.
I denne episode fortæller lektor Anne Katrine Rask om, hvad det er vi kan bruge skønlitteraturen til i undervisningen på pædagoguddannelsen. Anne Katrine giver eksempler på hvordan skønlitteraturen hjælper os med at skabe det dobbelte blik på os selv og praksis, og hvordan den også bidrager til at danne vores blik på verden og de mennesker, som vi kommer til at møde.
Lyt med her!
I denne episode beskæftiger vi os med romanen Elefantpassernes børn fra 2010 af forfatter Peter Høeg. Den handler om en præstefamilie som er bosat på den fiktive ø, Finø. Familien er noget ud over det sædvanlige. Forældrene har tidligere været i myndighedernes søgelys på grund af svindel med mirakler. Romanens to hovedpersoner Peter og Tilte og deres hund Basker påbegynder en eftersøgning for at forhindre, hvad de mistænker er en ny forrykt plan. Eftersøgningen bliver hurtigt en flugt. Den fører dem gennem de særeste adelige, kriminelle og religiøse miljøer og ind på livets store spørgsmål. Børnene møder udfordringer, som kun kan overvindes med deres snarrådighed og tro på, at der er en dør ud i friheden, selv om alle veje synes at være lukkede.
I podcasten drøfter vi tematikker som børns perspektiver på voksnes verdener, familierelationer, den lykkelige barndom, resiliens og frihed.
Lyt med her!
Denne episode handler om forfatter Martha Christensen (1926 - 1995).
Hun er uddannet fritidspædagog. Hun har skrevet i alt 15 romaner og 3 novellesamlinger – her i blandt:
En fridag til fru Larsen fra 1977
Dansen med Regitze – som hun i 1988 modtog Boghandlernes Gyldne laurbær for.
Tusindfryd fra 1984
Martha Christensen hentede sin inspiration til sine romaner og noveller gennem sit arbejde som fritidspædagog. Hun skrev med sympati for samfundets ”stille eksistenser”, de svage, udstødte/marginaliserede. Flere af Marthas bøger handler om hvordan samfundet behandler afvigere og om at give den oversete eksistens og skikkelse og stemme.
I denne episode drøfter vi novellen: Her i nærheden, som er udgivet i 1993.
Lyt med her!
I denne episode møder Genvej forfatter Stine Askov. Stine er uddannet pædagog og skriver skønlitteratur om pædagogisk praksis. I denne episode taler vi om Stines noveller:
"Knivprojekt" fra novellesamlingen "Mælkekassetårn" (Daginstitutionsnoveller) efter ide og redigering af Julie Top-Nørregaard og Christian Abro.
"Hvorfor niver du? fra novellesamlingen "En hummer kan ikke dø" (social- og specialpædagogiske noveller) efter ide og redigering af Julie Top-Nørgaard og Marianne Eskebek Larsen
"Nye-Gitte" fra novellesamlingen "Ansigterne på gangen" (Ledelsesnoveller) efter ide og redigering af Julie Top-Nørregaard, Michala Schnoor, Cecilie Glerup og Anja Svejgaard Pors
Alle 3 novellesamlinger er udgivet ved Akademisk Forlag:
Mælkekassetårn: https://www.akademisk.dk/paedagogik/i-bog/produkt/maelkekassetarn
En hummer kan ikke dø: https://www.akademisk.dk/paedagogik/social-og-specialpaedagogik/produkt/en-hummer-kan-ikke-do
Ansigterne på gangen: https://www.akademisk.dk/organisation-og-ledelse/produkt/ansigterne-pa-gangen
From the publisher's feed