Vi ved selvfølgelig godt, at kroppen forandrer sig i løbet af en graviditet.

Men den voksende mave er blot en synlig del af de utallige store og små forandringer, der sker indeni, for at et foster kan vokse og blive et nyt liv.

Nu gransker et nyt studie denne viden på et helt nyt og langt mere detaljeret niveau.

Forskerne har analyseret 44 millioner biologiske markører fra mere end 300.000 fødsler.

De har blandt andet set på blodprøver, urinprøver og andre prøver taget før, under og op til 80 uger efter fødslen.

I Danmark kalder vi den første tid efter et barns fødsel for 'efterfødselsperioden'. Den varer normalt omkring seks til otte uger, og i denne periode omstiller kroppen sig fra at være gravid til ikke længere at være gravid.

Næsten halvdelen af det, forskerne indsamlede målinger af, havde stabiliseret sig inden for den første måned efter fødslen.

Men der gik mere end 10 uger, før 40 procent af målingerne vendte tilbage til normalen før graviditeten. Det gjaldt blandt andet for målinger af leverfunktion og kolesterol.

Flere af målingerne var efter 80 uger, hvilket er mere end et år efter, stadig ikke de samme, som de var før graviditeten. Det omfattede blandt andet målinger af betændelse og målinger af jernniveauet i blodet.

"I stedet for at tale om et 'fjerde trimester' som kroppens hurtige omstilling efter fødslen, ser vi, at der er en langsom restitution på mellem 10 og 50 uger for næsten halvdelen af målingerne," skriver forskerne.

Datamængden i studiet kommer fra Israels største udbyder af offentlige og semi-private sundhedsydelser.

For at danne sig et billede af en typisk graviditet brugte forskerne kun prøver fra kvinder, der ikke tog medicin, og som ikke havde kroniske sygdomme. Kvinderne var mellem 20 og 35 år gamle.

Målinger fra før graviditeten afslørede forskellige profiler hos de kvinder, der udviklede svangerskabsforgiftning (præeklampsi) og graviditetsdiabetes blandt visse af de biologiske markører, før de blev gravide.

I visse tilfælde var disse ændringer mest iøjnefaldende lige før graviditeten.

Måske kan denne opdagelse hjælpe med at identificere kvinder med risiko for at udvikle disse tilstande, så de kan modtage hjælp, før de bliver gravide. Det skriver tidsskriftet Nature i en gennemgang af forskningen.

"Det overrasker mig ikke, at det tager så lang tid for kroppen at vende tilnærmelsesvis tilbage til, hvor den var," siger Annetine Staff, som er professor i obstetrik og gynækologi ved Universitetet i Oslo.

"Graviditet påvirker en kvinde resten af livet."

Annetine Staff, som også er klinisk overlæge og forskningsleder ved Kvindeklinikken ved Oslo Universitetshospital, synes, den israelske undersøgelse er imponerende.

"Det er rigtig mange graviditeter og mange prøver. Det er et studie, som ikke ville kunne lade sig gøre i Norge," siger hun.

"Vi skal have etisk godkendelse og samtykke fra alle kvinderne. Det har de ikke haft brug for."

Derudover tages der ikke prøver på denne måde fra gravide kvinder i Norge.

"Vi tager ikke systematisk prøver før og efter graviditet af for eksempel leverfunktionen. Vi mener, at det er en meningsløs brug af offentlige ressourcer. Jeg ved ikke, hvorfor de tog så mange prøver. Men når de nu har dem, er det interessant at se analyserne."

Annetine Staff efterspørger dog information om, hvorvidt kvinderne i studiet ammede.

"Kroppen fungerer jo anderledes for at kunne producere mælk," siger professoren.

"Det ville ikke overraske mig, hvis der var forskel på kvinder, der ammede, og dem, der ikke ammede."

Ifølge et israelsk studie ammede 58 procent af israelske kvinder fuldt ud to måneder efter fødslen. Efter seks måneder var tallet nede på 20 procent.

"Der er meget fokus på, at amning er godt for barnet, og studier viser, at kvinder, der ammer, har en fordel. De har lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Det ville have været spændende at se, hvad der ændrede sig i biomarkørerne for hjerte-kar-sundhed i dette store studie," siger Annetine Staff.

Kroppen er rigtig g...