Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Giver panodiler risiko for autisme? Her er, hvad du skal vide


Listen Later

"Lad være med at tage Tylenol (paracetamol, red.)," sagde USA's præsident Donald Trump på et pressemøde mandag aften dansk tid.
"Kæmp som bare pokker for ikke at tage det."
Sådan lød det markante udsagn, da præsidenten henviste til, at der skulle være en sammenhæng mellem brugen af paracetamol hos gravide og autisme hos børn. I Danmark kender vi den smertestillende medicin som Panodil, Pamol og Pinex.
Mandag offentliggjorde USA's føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed (FDA), at man ville sætte et advarselsmærkat på lægemidlet, da gravide kvinders brug af paracetamol kan være forbundet med en øget risiko for autisme og ADHD hos børn.
Men er der hold i det?
"Den bedste forskning siger, nej, der er ikke nogen sammenhæng," lyder det korte svar fra Per Damkier, professor i klinisk farmakologi ved Syddansk Universitet.
Når vi kigger på studier fra de seneste år, viser de ingen sammenhæng mellem at gravide kvinder tager paracetamol og autisme hos børn.
I et svensk kohortestudie fra 2024 indsamlede man data fra nationale sundhedsregistre på knap 2,5 millioner børn født i Sverige mellem 1995 og 2019.
Forskerne indsamlede data fra paracetamol-recepter under mødrenes graviditet, og om børnene havde fået en autismediagnose. Cirka 7,5 procent af børnene blev eksponeret for paracetamol under graviditeten.
I studiet undersøger forskerne søskendepar, hvor det ene barn blev eksponeret for paracetamol, mens det andet barn ikke gjorde. De sammenligner så hyppigheden af diagnoser mellem børnene. Det gør forskerne, fordi autisme i høj grad er arveligt.
Denne form for søskendeanalyse mindsker betydningen af arvelige og familiære faktorer. Hvis der skulle være en forskel i autismehyppighed mellem søskendeparret, vil det kunne tilskrives paracetamol.
"Når vi kigger på undergruppen af børn i samme familie, forsvinder den her forskel. Det mener jeg er et ret stærkt indicium for, at der ikke er nogen reel kobling mellem panodil og autisme," siger Per Damkier.
I stedet mener de svenske forskere, at andre studier, der peger på en kobling mellem autisme og paracetamol, skyldes andre faktorer.
For eksempel kan den gravide kvindes gener være en faktor, da særlige genotyper øger sandsynligheden for brug af paracetamol og neurologiske forstyrrelser såsom autisme:
Et japansk studie viste, at morens autistiske træk blev associeret med en højere grad af smerter under graviditeten, og dermed potentielt et behov for at tage smertestillende.
Forskere har også undersøgt søskendepar i et japansk kohortestudie fra i år, hvor de så på over 200.000 børn ud fra en national database fra 2005 til 2022. Her blev 39,5 procent af børnene eksponeret for paracetamol under graviditeten.
Studiet fandt heller ikke frem til, at der er nogen klar sammenhæng mellem autisme og brug af paracetamol under graviditeten.
Der findes imidlertid modstridende undersøgelser, som FDA også har henvist til.
Den amerikanske myndighed henviser blandt andet til et review (en gennemgang af studier) udgivet i tidsskriftet Environmental Health i august i år.
Her peger 27 af studierne på, at der er en positiv sammenhæng mellem at tage paracetamol og at børn udvikler en neuroudviklingsforstyrrelse, herunder autisme. Ni af de studier viste ingen signifikant sammenhæng, og fire af dem var associeret med en mindre risiko.
Men en stor del af disse studier er udfordret af to årsager, mener Per Damkier:
1. Forskerne tager ikke hensyn til arvelighed.
2. Nogle studier bruger spørgeskemaer til at diagnosticere børnene.
"Autisme har så stærk en komponent af arvelighed. Derfor kan jeg med stor sikkerhed sige, at det vil give et misvisende resultat, hvis man i studierne ikke tager højde for, om moren eller faren har haft sygdomme," forklarer Per Damkier.
Den anden fejlkilde er, at diagnoser er en kompleks tilstand, som ikke kan stilles på baggrund af spørgeskemaer udfyldt af forældre eller skolelærere.
"Det (en diagnosticering, red.) kræver ganske enkelt, at du har en diagnostisk seance med barnet og forældrene,...
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk