Godmorgen Randers

Godmorgen Randers

By Randers Amtsavis x JFM LydNewsDaily News
Download on the App Store

Godmorgen Randers episodes

  • Lars gik fra murer til arkitekt - for så at skabe et kaffeunivers (Del 2)

    Det starter med en kop dårlig kaffe i Sverige.

    Et spørgsmål. En idé. Og en uge senere er Lars Bendix allerede i gang.

    Men det, der begynder som et produkt, udvikler sig hurtigt til noget helt andet. For undervejs begynder tilfældighederne at tage over – og pludselig peger alt i retning af Afrika.

    I denne dobbeltepisode fortæller Lars om, hvordan han endte med at blive iværksætter og udvikler - hvordan en god idé blev til samarbejder på tværs af kontinenter - og alt sammen endte i et kaffeunivers, der hele tiden har vokseværk. 

    Vært: Zelina Boel

    Medvirkende:
    Lars Bendix, Danish Coffee

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    23 min
  • Lars gik fra murer til arkitekt - for så at skabe et kaffeunivers (Del 1)

    Lars Bendix skulle egentlig have været bankfuldmægtig.

    Eller ... Det var dét hans far drømte om, at han skulle være. Men i stedet blev han murer. Siden byggetekniker, og arkitekt. Og senere chefarkitekt i Statoil.

    Efter 10 år med højt tempo og stort ansvar ramte han muren. Og da han senere sad hjemme med sin nyadopterede datter og pludselig havde tid til at tænke, begyndte noget nyt at tage form.

    I denne dobbeltepisode fortæller Lars om, hvordan han endte med at blive iværksætter og udvikler - hvordan en god idé blev til samarbejder på tværs af kontinenter - og alt sammen endte i et kaffeunivers, der hele tiden har vokseværk. 

    Vært: Zelina Boel

    Medvirkende:
    Lars Bendix, Danish Coffee

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    21 min
  • Randrusianerne ryger og drikker mindre – men har det dårligere

    Hvordan har randrusianerne det egentlig?

    Vi dykker ned i den nye sundhedsprofil og ser på, hvordan det står til med både fysisk og mental sundhed i Randers Kommune.

    Der er lyspunkter. Færre ryger, og færre drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Men samtidig går det den forkerte vej med blandt andet stress, søvn, trivsel, kost, fysisk inaktivitet og svær overvægt.

    I denne episode fortæller min kollega Sarah Nordahl om, hvad sundhedsprofilen viser, hvordan tallene hænger sammen med de sociale udfordringer, man også ser i Hvidbogen – og hvorfor der trods alt også er håb.


    Vært: Zelina Boel

    Medvirkende:
    Sarah Højgaard Nordahl, Randers Amtsavis

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    19 min
  • Emma flyttede for at være tæt på sin døende svigermor (del 2)

    Den sidste tid med Emmas svigermor blev intens.

    Emma og hendes kæreste Daniel sad hos hende næsten døgnet rundt, mens kræften tog mere og mere over. Midt i det hele opstod der også et øjeblik, Emma stadig husker som noget af det smukkeste, hun har oplevet.

    Efter dødsfaldet, begravelsen og alt det praktiske stod de tilbage med et valg: Skulle de blive i området eller flytte hjem igen?

    I denne episode fortæller Emma om den sidste tid, om sorgen der fulgte — og hvordan de fandt glæden igen. 

    Vært: Zelina Boel

    Medvirkende: 
    Emma Elise Wittendorff Jørgensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    17 min
  • Emma flyttede for at være tæt på sin døende svigermor (del 1)

    Emma husker sin svigermor som et varmt og kærligt menneske. En kvinde, der troede på hende, støttede hende og holdt sammen på familien.

    Så kom kræftdiagnosen.

    Med få måneder tilbage at leve i pakkede Emma og hendes kæreste Daniel deres liv sammen og flyttede fra Thy til Djursland for at komme tættere på hende i den sidste tid.

    I denne episode fortæller Emma om opkaldet, der ændrede alt, om beslutningen om at flytte — og om at stå midt i noget så voldsomt, at der ikke rigtig findes en rigtig måde at gøre det på.

    Vært: Zelina Boel

    Medvirkende:
    Emma Elise Wittendorff Jørgensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    17 min
  • 40.000 mennesker indtager Randers – er vi klar?

    Royal Run kommer til Randers.

    Med 20.000 deltagere og op mod 40.000 mennesker i midtbyen bliver det en dag, der kommer til at kunne mærkes i hele byen.

    Randers Bro bliver lukket. Ruterne går gennem både bymidten, skoler og bygninger. Og butikker, caféer og kulturinstitutioner gør klar til en dag, hvor Randers skal vises frem.

    Men hvad betyder det egentlig – for trafikken, for butikkerne og for byen som helhed?

    I denne episode taler vi med Jeppe, der har været ude og gennemgå ruterne, om hvad man kan forvente, og hvorfor Royal Run måske handler om meget mere end bare et løb.

    Vært: Zelina Boel

    Medvirkende:
    Lasse Kristoffersen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    14 min
  • Line banker på døren – og folk begynder at græde

    Line arbejder med salg hos JFM Business.

    Men i en periode om året får hun en helt særlig opgave: Hun går fra dør til dør i Randers og fortæller butikker og virksomheder, at de er nomineret til Byens Bedste.

    Og det skaber reaktioner.

    Tårer. Kram. Jubel.

    For det er ikke bare et klistermærke i vinduet. Det er anerkendelse fra kunderne – og en følelse af, at det man gør hver dag, faktisk bliver set.

    I denne episode taler vi om, hvorfor Byens Bedste betyder noget. Om hvad der sker, når virksomheder bliver nomineret – og om hvordan det hele kulminerer i et stort awardshow i Ridehuset.

    Vært: Zelina Boel

    Medvirkende: Line Granskov, JFM Business

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    16 min
  • “Nu ryger jeg ned i Nordsøen – og der er aldrig nogen, der finder mig”

    Dette er en særudgave af podcasten. 

    17-årige Ole var måske lidt af en drømmer.

    Han voksede op med historier om sin oldefar, der rejste verden rundt til fods, og drømte om selv at komme ud og opleve verden.

    Og det skulle være til søs.

    Han forestillede sig store skibe, varme himmelstrøg og eventyr langt væk hjemmefra. Men i stedet begyndte det hele på et lille, slidt skib i Kolding Havn – og med en virkelighed, der var langt hårdere, end han havde forestillet sig.

    En stormfuld nat i Nordsøen var første gang, han var tæt på at miste livet til søs - af mange. 

    Det her er historien om, hvordan en drøm blev til 13 år på havet – og hvorfor Ole Gynther stadig i dag er sømand i hjertet.

    Vært: Zelina Boel

    Medvirkende: 
    Ole Gynther Heibøll Sørensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    22 min
  • Bykroen fortsætter – men uden Eva bag baren

    Bykroen i Vestergade er et af de klassiske brune værtshuse i Randers.

    Et sted med historie og stamkunder, hvor der altid er plads til en kold øl og en smøg – og så er det et sted, der gennem årene også har fået opmærksomhed langt ud over byens grænser.

    Men nu stopper bestyrer Eva Klausen efter mange år bag baren.

    I denne episode taler vi om, hvad Bykroen er kendt for, hvem der tager over – og ikke mindst historien om Eva, der efter en alvorlig arbejdsulykke fandt sin egen vej og tog et sats, der har vist sig at skabe succes.

    Vært: Zelina Boel

    Medvirkende:
    Jeppe Bjerre Trans, Randers Amtsavis

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    15 min

About Godmorgen Randers

From the publisher's feed

Hver dag leverer din vært Zelina Boel de tre vigtigste nyheder fra Randers og Kronjylland på 15 minutter. Det er nyheder fra Amtsavisen, som du kan bruge i din hverdag som samtaleemne ved kaffemaskinen eller hjemme ved middagsbordet – eller simpelthen bare så du ved, hvor din by er på vej hen.