Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

'Golddiggere' er ikke kun kvinder ifølge nyt studie


Listen Later

De fleste forbinder nok 'golddiggers' (en person, der er sammen med nogen for økonomisk vinding) med yngre kvinder, der er sammen med ældre, velhavende mænd. Men et nyt, tysk studie vender op og ned på den forestilling.
Det skriver Phys.org på baggrund af det nyt studie.
Studiet tyder nemlig på, at både mænd og kvinder kan være såkaldte 'goldiggers', og at fænomenet i højere grad hænger sammen med bestemte personlighedstræk og livssituationer.
Forskerne skelner i studiet mellem almindelig interesse for en partners ressourcer og egentlig 'gold digging', som beskrives som en strategi, hvor man bevidst prioriterer materielle goder som penge eller status på bekostning af nærhed og følelser.
I undersøgelsen svarede 351 personer på et online spørgeskema, hvoraf omkring to tredjedele var kvinder og en tredjedel var mænd.
Her skulle de skulle vælge mellem kærlighed eller materielle fordele. Samtidig blev deres personlighed og sociale baggrund kortlagt.
Resultaterne antyder, at 'gold digging' ikke er unikt for det ene køn - men ifølge forskerne blandt andet kan hænge sammen med:
politisk ståsted (for eksempel var venstreorienterede mænd i studiet mere tilbøjelige til 'gold digging')
køn og seksualitet (for eksempel lå ikke-heteroseksuelle kvinder højere i forhold til 'gold digging' end heteroseksuelle kvinder blandt midter-venstreorienterede, mens de lå lavere end heteroseksuelle kvinder blandt højreorienterede)
om man er studerende (eksempelvis var højreorienterede, kvindelige studerende mere tilbøjelige til at være 'guldgravere' sammenlignet med mandlige studerende eller venstreorienterede, kvindelige studerende).
egen økonomi og selvvurderet 'partnerværdi' (hvor attraktiv man selv mener, man er som partner, spiller ind på, hvor tilbøjelig man er til 'gold digging')
at bo i en større by (blandt begge køn viste studiet, at 'guldgravning' ofte var forbundet med en høj selvvurderet partnerværdi og at bo i en større by)
Ifølge forskerne antyder studiet også, at personer (af begge køn) med såkaldte 'mørke personlighedstræk', herunder narcissisme og psykopati, oftere hænger sammen med at være 'golddigger.'
Forskerne understreger dog, at studiet har klare begrænsninger. Deltagerne var primært unge, kvinder og venstreorienterede, og alle boede i Tyskland. Derfor er det usikkert, hvor bredt resultaterne gælder.
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Personality and Individual Differences
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk