For et par år siden var der en trend på de sociale medier, hvor man skulle at rejse sig op fra gulvet uden at bruge hænderne. Nu handler det i stedet om, hvor længe du kan stå på ét ben, mens du børster tænder.

Disse lidt skøre 'tests' lover at løfte sløret for, hvor godt og 'sundt' vi ældes - men passer det nu også?

Når vi taler om 'god aldring', mener vi som regel både fysisk og psykisk trivsel og velvære. Det handler både om at have det godt (hedonisk velvære) og om at finde mening i og formål med livet (eudaimonisk velvære). At være aktiv og holde øje med det i os selv spiller en rolle i begge dele.

Men aldring handler ikke kun om, hvor stærk din gribestyrke er, eller hvor hurtigt du kan gå. Det er en kompleks blanding af fysiske, kognitive, følelsesmæssige og sociale forandringer - og én enkelt test kan ikke give det fulde billede.

Fysisk er ganghastigheden en enkel måling, som ofte bliver fremhævet. Ifølge et berømt studie havde personer, der gik hurtigere end 1,32 meter i sekundet, mindre risiko for at dø inden for de næste tre år - lidt spøgefuldt omtalt som 'for hurtige til at Døden kan indhente dem'.

Omvendt kan en langsom gang - under 0,8 meter i sekundet - være et tegn på sarkopeni, en tilstand hvor man mister muskelmasse, styrke og fysisk funktion. Alt sammen vigtige tegn på aldersrelateret svækkelse.

Selvom disse målinger er nyttige, er de ikke så nemme at lave derhjemme. De fleste kræver specialudstyr, og din egen læge har nok ikke lige et gribestyrke-måleapparat (et såkaldt 'hånddynamometer') liggende i skuffen.

Til gengæld kan de godt tage tid på, hvor lang tid du er om at rejse og sætte dig fem gange i træk fra en stol.

Hvad kan du realistisk set gøre for selv at følge med i, hvordan du ældes?

Hvis du virkelig vil forstå, hvordan du ældes, er det en god idé at tænke bredere end bare fysisk sundhed.

Mental skarphed, følelsesmæssig robusthed og sociale relationer er mindst lige så vigtige. Et godt sted at starte er at vurdere din kognitive form - det vil sige evner som opmærksomhed, hukommelse og mental fleksibilitet.

Her er tre kognitive tests, du selv kan prøve derhjemme:

Trail making test: Forbind tal og bogstaver i rækkefølge (1, A, 2, B, osv.) og tag tid på, hvor lang tid det tager. Testen måler din evne til at skifte mellem forskellige opgaver.

Stroop task: Tester din evne til at ignorere forstyrrende information. Se hvordan i videoen forneden. Prøv at sige farven på det ord, der står skrevet - ikke selve ordet. Her skal du for eksempel sige 'rød', når du ser ordet 'blå skrevet med rød farve. Det er sværere, end man umiddelbart skulle tro!

Dual-task challenge: Gå i normalt tempo, mens du tæller baglæns fra 100 minus 3 (97, 94, 91 og så videre). Hvis din ganghastighed ændrer sig markant, kan det være et tegn på mental belastning.

Denne slags opgaver tester, hvor godt din hjerne håndterer flere udfordringer på én gang - en vigtig evne, som bliver endnu mere afgørende, jo ældre vi bliver. Det kaldes kognitiv fleksibilitet og hjælper dig med at tilpasse dig nye situationer, skifte mellem opgaver og håndtere forstyrrelser.

Det er rigtig fint at forsøge med denne slags tests, men hvordan ved du, om du faktisk bliver bedre?

Hvis du har brugt tid på at træne din ganghastighed, din evne til at klare Stroop-opgaven - eller måske endda har øvet dig i at gnide dig på hovedet, klappe dig på maven og sige det finske alfabet højt på samme tid - så vil du nok gerne vide, om det virker.

Nogle målinger, som for eksempel hvor længe du kan stå på ét ben, kan svinge meget fra den ene dag til den anden - ja, endda fra time til time. Du kan blive bedre ved at øve dig, men det betyder ikke nødvendigvis, at du ældes 'bedre' - kun at du har fået træning i selve testen.

Andre ting, som for eksempel gribestyrken, ændrer sig meget langsomt - selv med regelmæssig styrketræning. Og visse forbedringer er meget opgavespecifikke: Bare fordi du bliver bedre til trail making-testen, betyder det ikke nødvendigvis, at du også bliver skarpe...