Scrum med mere

Grafisk facilitering – hjælp andre med at følge med

11.08.2018 - By RetrospectivesPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Så er den første episode fra det nye hus klar! Slut med lastbiler og studenter – nu kan du høre et får eller to, hvis du er heldig, for studiet er nu på landet. Til gengæld har vi fået besøg af Jesper Oehlenschläger fra Gravisi. Vi skal nemlig snakke om at tegne og dét ved Jesper en masse om!

Vi tegner alle sammen i vores daglige virke: Sune, når algoritmer og andet skal gøres mere overskueligt og håndgribeligt, Birte, når møderne skal faciliteres og gøres mere levende, og Johannes, når medarbejdernes arbejdsgange skal optimeres eller kunderne skal have udkast på grafiske opsætninger.

Men Jesper tegner mere end vi gør til sammen. For han lærer andre at tegne, tegner grafiske referater og tegner komplekse budskaber, så de er til at forstå – og som noget nyt kan du endda få tegnet dit guldbryllup! Der er faktisk ikke det, som Jesper ikke tegner.

I denne episode kan du høre om, hvor det at tegne er både så simpelt og genialt på samme tid – og hvorfor du skal igang med at tegne i morgen!

Og som bonus får du lige her Jespers tre bedste argumenter for at tegne mere:

Når du tegner, bruger du de tre U’er: Udfolde, udfordre og udforske

Fastholde og huske dét, der skete – ord er flygtige og forsvinder

Alle stemmer i rummet bliver hørt. Når deres tanker bliver tegnet, bliver de medskabende

Værterne er som altid Sune Monrad fra Cobraid, Birte Laursen fra Birte Laursen Rådgivning og Johannes Damsgaard-Bruhn fra alfanova.

More episodes from Scrum med mere