De fleste af os kender nok hvepse som irriterende insekter, der sværmer omkring spisebordet på terrassen om sommeren.

Men der findes mange flere typer hvepse i denne insektorden, som i øvrigt er den største i Danmark - blandt andet gravehvepse.

På verdensplan kender man cirka 10.000 arter af gravehvepse, hvoraf cirka 140 arter forekommer i Danmark.

Gravehvepse har en giftbrod, som de bruger til at stikke andre insekter, som de så fodrer til hvepseungerne.

Hunnerne bygger deres reder i jorden, hvor de udgraver gange og redekamre.

Hunnerne indsamler andre insekter eller edderkopper, som de lammer med deres giftbrod og anbringer som larvefoder i reden.

Når der er indsamlet nok mad til ét afkom, lægger hunnen et æg i redekammeret, som forsegles med en 'prop' af sand eller ler.

Så flyver hun afsted for at indsamle foderdyr til et nyt redekammer.

Når ægget efter nogle dage klækkes, kommer den lille hvepselarve ud til helt frisk mad.

"Byttedyret er stadig i live, men er lammet af nervegift," fortæller Frode Ødegaard, som er lektor og forsker i insekter ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU.

Hvepsemor lever fire til seks uger, for hvepselivet er bestemt ikke uden fare.

"Hvis moderen dør i en ulykke eller bliver ædt, har hun sørget for, at ungerne stadig har mad," siger Frode Ødegaard.

Hvepselarverne ligger i deres redekamre hele vinteren, så maden skal række, indtil de kommer ud som insekter i maj.

En gruppe engelske forskere har i et nyt studie undersøgt, hvordan hvepsemødrene tager sig af deres larver - og de blev imponerede.

Efter nogle dage vender hvepsemor tilbage til reden, for at se om ungen lever, og om den har nok mad.

Hun har mange unger i mange reder. De befinder sig i områder, hvor andre hvepsemødre også har reder, men alligevel finder hun altid tilbage til sine egne larver.

Hvepsemor ved også, hvilke unger der er ældst og har brug for mad først. Hun husker, hvilke unger der allerede har fået meget mad og kan vente lidt. Hvis en unge dør, ændrer hun hele sin plan.

Forskerne byttede rundt på byttedyrene, for at se om hvepsemødrene lod sig forvirre. Det gjorde de ikke.

"Det er utroligt, at en så lille hjerne kan gøre noget så avanceret. Dette studie viser, at hvepsene er utrolig dygtige til at huske og planlægge," siger professor Jeremy Field, som ledede det engelske studie.

Gravehvepsen lægger fra 10 til 50 æg, hvert æg i sin egen rede. Det er langt fra så mange æg som andre insekter.

"Når de kun har få afkom, kan de investere mange ressourcer i hver enkelt. Det er ikke som myg og fluer, der får masser af larver og satser på, at nogle overlever," slutter Frode Ødegaard.

Det nye studie er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.