Journalisten snakker med en gammel ven. En ven, som engang fortalte ham den vanvittige historie om, at VOLBEAT slet ikke har skrevet deres megahit “For Evigt”. I stedet er sangen skrevet af en kommission nede i Bruxelles som propaganda.
I dette afsnit taler vi med musik- og mediebranchen. Vi taler med Kenneth K, René Fredensborg, Pelle Peter Jencel og Sebastian Saxton, som alle også kender til historien. Derudover ringer vi til Sebastians gamle studiekammerat, som i tidernes morgen fortalte ham den vanvittige historie.
Det er 2016. BREXIT ruller og rockbandet VOLBEATs sang “For Evigt” blev udgivet og tryllebandt hele kongeriget Danmark. Men der ligger en vanvittig historie bag.
Over 5 år senere dykker journalisterne fra GRAVERGRUPPEN ned i denne historie: VOLBEAT har faktisk slet ikke skrevet “For Evigt”. Det har en kommission fra EU i Bruxelles gjort. Som propaganda.
Podcastserien “For Evigt” er graverjournalisterne Sebastian og Kaares rejse imod sandheden som “For Evigt”. En rejse som indeholder hjerneforskere, indbrud i DR-byen, anonyme kilder, vanvittige komponister, en tur til Bruxelles og en uhyggelig sandhed.