I 2018 kom en fragtvogn til Aarhus lastet med 1.500 potteskår fra det antikke Italien.

Det kunne være en ubetydelig lille historie. Men potteskårene bærer på en dramatisk fortælling.

En fortælling om kyniske kunsthandlere, rovgraveri, illegale antikviteter og oldtidsforskere med etiske hovedbrud.

Og den starter her.

I det italienske militærkorps, carabinierien, havde afdelingen for kunst- og kulturskatte i Italien længe haft en utrolig samling af forsvundne illegale antikviteter på radaren.

I 1995 blev polaroid-fotos af samlingen fundet hos en italiensk politimand, der ifølge Daily Mail var død under mistænkelige omstændigheder.

I foråret 2014 fik sagen et gennembrud. Under en ransagning af et varelager i en frihavn i Genève konfiskerede schweizisk politi 45 kasser med de illegale oldsager.

I kasserne var nogle af antikviteterne, som det italienske kunstpoliti gennem 20 år havde ledt efter:

Mosaikker fra Pompeii og uvurderlige sarkofager fra Etruskerne - det antikke norditalienske folkeslag.

Og blandt de mange opsigtsvækkende oldtidsfund, gemte der sig også en mere beskeden skat:

De 1.500 potteskår fra antikke vaser og krukker, der i 2018 blev kørt til Aarhus - udlånt af det italienske kulturministerium.

Nu udstilles keramikken på Antikmuseet i en kælder under Aarhus Universitetspark. Her tager lektor og museumsleder Vinnie Nørskov imod Videnskab.dk i en dunst af rengøringssprit og et kaos af kasser og keramik.

Hun har travlt. Udstillingen åbner om under en uge, og hængepartierne er mange: Potteskår skal arrangeres som avancerede puslespil, plancher skal printes, en projektor skal indstilles korrekt.

Siden 1990'erne har Vinnie Nørskov beskæftiget sig med det illegale marked for arkæologiske oldtidsfund. Og det er netop den lyssky omgang med oldsager, som de tusindvis af potteskår giver indsigt i:

Potteskårene kommer fra ulovlige udgravninger i Apulien i det sydøstlige Italien - særligt området, som i antikken blev kaldt Daunien. Et område, der var udsat for voldsomme plyndringer i 1970'erne og 1980'erne.

"Kunstmarkedet i den vestlige verden eksploderer fra slutningen af 1950'erne og med det velfærdsboom, der kommer efterfølgende. Og interessen gjaldt også for arkæologiske genstande. Så der var penge i det," forklarer Vinnie Nørskov:

"Og i Apulien var de lokale dybt indblandede. Alle vidste, hvad der foregik, og det fandt sted på nogle flade landbrugsområder, hvor man på kilometers afstand kunne se, om der kom en bil. Så gravrøverne kunne gå rundt om dagen og grave og nå væk igen, inden politiet ankom."

Problemet med illegale oldtidsfund begrænser sig dog ikke kun til Italien, påpeger Vinnie Nørskov. Det findes alle steder, og det er en kilde til stor frustration, tilføjer hun:

"Det er ødelæggende for vores historie og vores viden om antikken," lyder budskabet.

Hendes græske makker, Christos Tsirogiannis, spæder til, da Videnskab.dk efterfølgende fanger ham på en telefon. Han har arbejdet med kriminel arkæologi i over 20 år og er en af verdens førende forsker i internationale netværk af handel med antikviteter:

"Som arkæolog har jeg set mange af de områder, der er blevet rovgravet. Jeg har set gravsteder, der er blevet skændet, og knogler, der er blevet ødelagt og smidt ud, fordi de ikke har haft nogen økonomisk værdi."

"Det er virkelig trist," siger Christos Tsirogiannis, der fra 2018 til 2022 var tilknyttet Antikmuseet og har en andel i udstillingen. I dag leder han en forskningsgruppe på Ionian University i Grækenland.

Så hvad stiller forskningen op med de illegale antikker? Og hvad betyder det om vores viden om antikken og oldtiden?

Det er nogle af de spørgsmål, som udstillingen på Antikmuseet belyser. Og det gøres ikke kun ved at vise potteskårne frem bag glasmontre.

"Vi starter udstillingen i varelageret," siger Vinnie Nørskov og stopper op ved en stabel blandede papkasser, som åbenbart er en del af udstillingen.

"Papkasserne er fra varelageret. Det er de kasser, som potteskårene var pakket ned i af de kunsthandlere, d...