Sundhedsforskere fra Syddansk Universitet spreder misinformation om de gavnlige effekter af helbredstjek til ældre mænd.

Det siger flere af deres forskerkollegaer til Videnskab.dk.

"Jeg vil karakterisere det som et groft eksempel på videnskabelig spin, som er et problem for hele universitetets troværdighed," siger Karsten Juhl Jørgensen.

Han har ikke været involveret i den omtalte forskning, men er selv ansat som professor på Syddansk Universitet. Her beskæftiger han sig med metoder i medicinske forsøg.

Hans kritik er rettet mod omtalen af et nyt studie af helbredstjek til mænd i alderen 60 til 64 år. I den videnskabelige artikel om resultaterne konkluderer forskerne, at det "ikke" forlængede mændenes levealder at blive inviteret til et tjek og få målt risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Derimod opdagede man en væsentlig bivirkning, da screeningen kan medføre et forbrug af blodfortyndende medicin, som øger risikoen for at få alvorlige blødninger.

Alligevel har Syddansk Universitet udsendt en pressemeddelelse under overskriften 'Mænds liv bliver forlænget med helbredstjek'.

Jes Lindholt, professor i karkirurgi, står bag det nye studie. I pressemeddelelsen udtaler han:

"For den gruppe, som tog imod tilbuddet om et tjek, så vi en markant lavere dødelighed på 17 procent sammenlignet med kontrolgruppen - altså dem, som ikke fik tilbudt tjekket."

Men dén udtalelse er udtryk for "noget vrøvl". Det mener Torben Jørgensen, professor emeritus ved Københavns Universitet, som i mange år selv har forsket i helbredstjek og blandt andet har rådgivet WHO på området.

"Hvis man promoverer noget, som de reelle data ikke viser, så bliver jeg lidt usikker på, hvad det er, man har gang i som forsker," siger han om forløbet til Videnskab.dk.

Så hvad siger Jes Lindholt til kritikken?

Han svarer, at han godt kan forstå, at formidlingen af resultaterne "er endt med at blive lidt mudret". Men samtidig siger han, at han står "helt inde for pressemeddelelsen" om de gavnlige effekter.

Udgangspunktet er en hel masse dødsfald, som måske kan udsættes.

Hvert år dør omkring 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, heraf mange ældre mænd, som har en usund livsstil og sjældent går til læge.

Derfor har Jes Lindholt og hans forskergruppe på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital sat sig for at undersøge, om det kan gavne mændene at få et helbredstjek.

I deres seneste studie udgivet i august 2025 ser de på sundhedsdata fra i alt 31.268 danske mænd over en periode på syv år. I et forsøg blev omkring en femtedel af dem inviteret til et tjek, mens resten fungerede som en kontrolgruppe til at undersøge effekten af tjekket.

Mere specifikt var det målet at undersøge:

Om det at invitere danske mænd i alderen 60-64 år til en omfattende screening for uopdagede hjerte-kar-sygdomme kan sænke deres samlede dødelighed.

Konklusionen i den videnskabelige artikel om forsøget:

Syv år efter forsøget havde helbredstjekket "ikke sænket dødeligheden".

Så hvorfor udsender Syddansk Universitet bagefter en pressemeddelelse med overskriften 'Mænds liv bliver forlænget med helbredstjek'?

Fordi man har valgt at fokusere på en anden analyse end den, som fremgår af studiets hovedkonklusion, forklarer Jes Lindholt.

Forløbet lyder sådan her:

Først sender forskergruppen deres resultater om fraværet af en tydelig, positiv effekt til tidsskriftet European Heart Journal. Det er de resultater, de i første omgang går ud med offentligt, og som det lyder i pressemeddelelsen fra den medicinske konference ESC:

"En invitation til kardiovaskulær screening reducerede ikke dødelighed hos mænd i alderen 60-64 år."

Men samtidig har tidsskriftet bedt om endnu en bearbejdning af resultaterne, en såkaldt 'per protokol-analyse'. Det er en analyse, som simulerer et scenarie, hvor alle deltagere har fulgt forsøget til punkt og prikke.

I det her tilfælde begrunder man behovet for en per protokol-analyse med, at det er en for lav andel af de inviterede patienter, der er mødt op til deres helbredstjek.

Jes Lindh...