GVFB-podcasten

GVFB-podcasten

By Mathilde Anhøj, Tue Winther & Kathrine WismannTV & FilmAfter Shows
Download on the App Store

GVFB-podcasten episodes

  • KNEP OG KURTISERING

    Vi rammer nu sæsonens andet sidste afsnit, og både romantiske forhåbninger og almindelig tålmodighed er ved at være brugt op – og lunkne vildmarksbade og gåture i strid modvind hjælper ikke ligefrem på den hastigt faldende temperatur...

    Men hvor meget kan man egentlig forvente af et splinternyt forhold? Er ægte begejstring, en enkelt SMS eller almindelig høflighed for meget forlangt? Og hvordan kan det være, at der skal to personer til en omelet og en indkøbsliste – men ikke til et break-up eller en parterapi?

    1 hr 36 min
  • KRÆNKET HELT IND I KNOGLEN

    Vi er nået til sæsonens store flytte-sammen afsnit, der i år er kendetegnet ved, at ingen rigtigt flytter sammen. Nogle af deltagerne kæmper med næb og klør og nærgående spørgsmål for at lære den anden at kende, mens andre hopper i løbetøjet og flygter fra både eksperimentet, deres match og sig selv – og hverken dansedates, hasselbach-kartofler eller LEVE-postej synes at være nok til at mætte den tiltagende hudsult…

    1 hr 10 min
  • TAG DIG SAMMEN, SOLDAT!

    Hvedebrødsdagene lakker mod enden, og en lurende katastrofe forvandler vittigheder til tårer, og dybe snakke til tøvende ufølsomhed, mens indtil flere af vores forhold ser ud til at få dødsstødet af halvhjertede indsatser og enarmede kram. Selvbeskyttelsen viser sine mange ansigter – både de sure og de søde – men hvad skal der egentlig til før man lader maskerne falde og sårbarheden titte frem? Kan små-anonym venlighed være lige så afvisende som brutal ærlighed? Og hvad er den perfekte afstand mellem to fremmede mennesker, der deler en seng?

    1 hr 27 min
  • LIGDELE I LASTEN

    Bryllupsrejserne har presset vores fem par til bristepunktet med en lind strøm af drypstenshuler, tysk gondol-sejlads og galt afmarcherede rideture. Nogle søger tilflugt i dybe snakke – andre i kække vittigheder, mens andre igen flygter desperat fra begge dele – og muligvis også fra eksperimentet…

    For hvor længe kan man holde gode miner til slet rollespil? Er sødhed den nye dealbreaker? Og kan makrel i tomat virkelig betegnes som ’ligdele’?

    1 hr 36 min
  • BADEVINGER OG BERØRINGSANGST

    I sæsonens tredje afsnit springer det femte og sidste par let og elefant ind i det arrangerede tv-ægteskab, mens de resterende deltagere fordeler sig i de to klassiske lejre: Dem, der allerede nu føler sig tiltrukket af den anden – og dem, der ikke gør – og som derfor rigtig gerne vil have, at den anden holder op med at røre ved dem… Men hvordan afviser man en person på en måde, så de ikke føler sig afvist? Kan opstå på en armslængdes afstand? Og hvor længe vil humorens skjold holde stand mod inderlighedens dybdeborende sværd?

    1 hr 24 min
  • EN HEL FLASKE VIN OG EN HALVDØD KAT

    I sæsonens andet afsnit tager vi hul på to nye bryllupper og to påbegyndte bryllypsrejser. Bryllupperne byder på onkel-humor, vestsjællandsk veganerkost og jysk folkekultur, mens bryllupsrejserne som sædvanlig afslører, hvad der gemmer sig bag det fine festtøj af manglende rejseerfaring og pap-nøgle-evner eller hang til klam mad og daglange branderter…

    Men kan alkohol virkelig fikse alt? Hvor vigtigt er det at rejse meget? Og kan vestsjællandsk dialekt blive en dealbreaker?

    1 hr 14 min
  • HELTEKOMPLEKSER OG HELT ALMINDELIGE HOMOER

    Det akavede kærlighedseksperiment er tilbage - og det er vi også! Sæsonens første afsnit tæller to vielser; én prinsesse med fantastisk hår og hele tre brudgomme (med knap så meget hår)! Som vanligt forsøger vi med større entusiasme end egentlige forudsætninger at gætte os frem til deltagernes (og egne) issues, komplekser, parforholdsmønstre og barndomstraumer - velkommen tilbage til Gift ved første blik!

    1 hr 5 min
  • OP OG NED OP OG NED
    Vi er nået til sæsonens sidste afsnit, og øjeblikket er kommet, hvor parrene skal sige, om de fortsat vil være gift med hinanden. Nogle er blevet forelskede, andre er blevet i tvivl, og ingen ved om breve, Berlinture, forhindringsløb og festivaler kan få afværget den truende (Nem-ID) skilsmisse og reddet de vaklende ægteskaber i sidste øjeblik.
    Jeres værter er Mathilde Anhøj, Tue Winther og Kathrine Wismann
    1 hr 16 min
  • GVFB LIVE fra Frederiksberg Bibliotek
    Vi er rykket ind på Frederiksberg Bibliotek, hvor vi optager Gift ved første blik: Live podcast, med kommentarer og debat! 
    Afsnittet handler om sæsonens fem par, hvor vi dykker ned i nogle af de temaer som vi ikke når at komme i dybden med normalt.
    Frederik og Maja - Hvordan får vi Frederik til at tale?
    Henriette og Claus - Er der plads til Henriette i Claus’ eventyr?
    Anders og Luna - Hvorfor lykkes det aldrig for de modne par?
    Michael og Christina - Christina føler sig ligegyldig
    Anja og Dennis - Den trygge eller den store kærlighed
    Hold kæft, en hyggelig aften og tak til Frederiksberg Bibliotek, for at have os på besøg!
    1 hr 20 min
  • HØJT AT FLYVE
    Vi er nået til sæsonens syvende afsnit, hvor fløjlshandskerne er kommet af og de fem par er i frit fald. Rutsjebaneture, faldskærmsudspring, håndlæsning, hygiejne og misforståelser gør det svært at holde tand for tunge og maden nede, og kun de kamerasky virker til at rykke i retningen af ægte kærlighed.
    1 hr 20 min

About GVFB-podcasten

From the publisher's feed

Velkommen til GVFB-podcasten, hvor vi dykker ned i TV programmet ’Gift ved første blik’s bedste øjeblikke og får luft for alle vores følelser – både de fordømmende, de frustrerede og de hjertevarme.