Hans Råskov er vendt hjem til Danmark og på en rundrejse i landet støder han tilfældigt på Anna, den unge pige han så brat flygtede fra. Hun er ikke blevet gift, men driver en modeforretning i byen. Det viser sig, at hun stadig har følelser for ham, og de står over for at skulle giftes, da deres fremtidige hjem bliver hærget af en voldsom brand. Denne ulykke vækker hele den undertrykte galskab i Hans Råskov, og han må flygte endnu en gang for at skjule sit totale sammenbrud.

”Hans Råskov” af Knud Hjortø (1)

Godnathøjtlæsning for voksne. Karsten Pharao læser op hjemme fra sit bibliotek.

Arts

Literature

Performing Arts

Design

Food

Fashion & Beauty

Visual Arts

"Barbara" af Jørgen-Frantz Jacobsen.
Det gode skib "Fortuna" fra København kommer til Færøerne med den nye præst til Vågø, hr. Poul Aggersøe. Men mens skibet rider stormen af uden for havnen, bliver vi præsenteret for nogle Torshavnere, der skal få betydning for historien: præsteenken Barbara og hendes fætter Gabriel, krambodssvenden, der så inderligt ønsker, at den promiskuøse kusine også ville have et lille øje for ham. Han invitere hende hjem, for at hun kan se nogle smukke stoffer og andet kram som han sælger privat, men Barbara tager en veninde med, og Gabriels plan går i vasken, selvom han får solgt nogle smukke kjoler.
Time 2:Poul Aggersøe er kommet i land, og inden han begiver sig til Vågø til bringer han nogen dage hos pastor Wenzel Heyde i Tórshavn og møder nogle af byens - og øernes - honoratiores (og deres koner) og bliver indgående underrettet om "enken på kaldet", dvs. enken efter hans forgænger, hr. Niels. Hun er en kvinde, der i højeste grad optager sindene hos både mændene, der er både pirrede og forargede og oplivede og tiltrukne af hende, og hos kvinderne, der for de flestes vedkommende dømmer hende hårdt for hendes lunefulde og utugtige levned. Sorenskriveren Johan Hendrik Heyde er den, der udviser størst forståelse for hendes sære sind, men han har også arbejdet for hendes far, den tidligere sorenskriver. Pludselig træder Barbara selv, sammen med veninden, ind ad døren for at spørge, om skibet medbragte post til hendes mor. Straks mærker hr. Poul den oplivende virkning på hele selskabet, og Barbara får charmeret selv de mest fordømmende af kvinderne inden hun går igen.
I de kommende dage, hvor hr. Poul går omkring og venter på provstens tilbagekomst fra en af øerne, støder han dagligt på Barbara og aflægger også hende og moderen et besøg. Han finder hendes opførsel i et og alt såre dydig og anstændig, men hans tanker kredser ustandseligt om hende. Provsten, der selv har været forlovet med Barbara, men brød med hende inden brylluppet, advarer ham - uden at sige det lige ud - og indskærper ham, at han er kommet for at højne moralen blandt øernes præster og foregå med et godt eksempel - ikke for øboerne, men for deres gejstlige. Rygtet om præsteskabets ukristelige livsførelse er jo nået helt til København takket være provstens indberetninger.

"Barbara" af Jørgen-Frantz Jacobsen 1

"Ravnen" af M. A. Goldschmidt.
Simon Levi ryger af et æsel og lander i favnen på Ferdinand, som Levi derefter lover evig taknemmelighed. Ferdinand afleverer guldmønten fra Philips og skal selvfølgelig forklare, hvordan det hele hænger sammen. Levi vil ikke forråde sin principal, men argumenterer med, at en principal ikke kan have skrevet sådan et brev, som det Levi senest fik fra Krog, og hvori han skriver, at lotterikollektionen er gået til en anden. Han overdrager Ferdinand brevet, hvoraf det jo fremgår, hvem Krog alias Jacobæus er. Derefter tager de tre brødre ind til København for sammen med advokaten at konfrontere Krog.
Time 2:Krog bliver tvunget til at underskrive en afståelse af fabrikken. Han vil få udbetalt sit indskud i rater og lider altså ingen økonomisk overlast. Men han føler sig ydmyget og beslutter at forlade Danmark.
Brødrene tager hjem til fabrikken, fortæller deres mor, hvordan det er gået og aflyser deres udvandring. Men Vilhelm vil dog stadig forlade landet og fortæller sin mor, om det løfte han engang afgav: at han aldrig ville tage sig en hustru uden gennem sin mor, og derfor kan det ikke blive Ottilie, da hun er så standshovmodig. Men Ottilie har jo netop fået øjnene op for Madam Carøes kvaliteter og betroet sig til hende, så alt ender lykkeligt. Også for Ferdinand, der i Humlebæk får friet til fiskerpigen Lisbeth. Fabrikken bliver organiseret efter fælleseje-princippet.
Afslutningsvis skal I høre om Goldschmidts sociale engagement og høre et uddrag fra hans beretning fra Pariserkommunen 1871.

"Ravnen" af M. A. Goldschmidt 6

"Ravnen" af M. A. Goldschmidt.
Mr. Philpots, den mand Ferdinand har mødt ved Plata-floden, tilbyder ham en stilling som styrmand på et skib, men giver ham også oplysninger om skurken Jacobæus, som gør, at Ferdinand må takke nej til jobbet, han må til Chicago for at opspore Jacobæus, som åbenbart har taget navneforandring til Krog.
Hjemme i København kommer der uro i Krogs familie, da Ellinor forlader sin mand, skuespiller Becker, der ikke kan tåle, at helt uskyldigt hun tiltrækker sig andre mænds opmærksomhed og at han ikke selv længere kan stråle i selskaber hos Krog, der nu kan invitere langt interessantere mennesker. Men Krog arbejder stadig på at lade sin søn overtage fabrikken i Humlebæk. 
Time 2:Krog sender ask, der nu er blevet kammerråd og kontorchef ud til fabrikken for at gennemgå regnskaberne, men med det egentlige opdrag at jage familien Carøe bort på en indirekte måde, og det ser ud til at lykkes, da han gør dem så opbragte over sin magtfuldkomne opførsel, at både Vilhelm og Morten overvejer at udvandre til Amerika.
En dag kommer oberst Winter sammen med Ottilie op for at se den fabrik, han har investeret i, og de møder Vilhelm. Mens Morten viser obersten rundt, viser Vilhelm Ottilie fabrikken, og det er som om deres hjerters samklang genoplives. Dog kun indtil Ottilie ser en kone, der står og vasker tøj, og får at vide, at det er Vilhelms mor. Så melder den gamle standsforskel sig igen, og Vilhelm bliver bestyrket i sine udvandringsplaner.

"Ravnen" af M. A. Goldschmidt 5

"Ravnen" af M. A. Goldschmidt.
Vilhelm og Ottilie føler sig tiltrukket af hinanden, men ubevidst føler Ottilie en social afstand, som får hende til at trække sig.
Krog vil gerne frem i det politiske liv, men forstår det ikke rigtigt. Han har været for længe i udlandet. Han spørger sig lidt for hos sin svigersøn, skuespiller Becker bl.a., men får ikke rigtig hjælp. Så spørger han Simon Levi, der forsikrer ham m, at han hører til hos Børsens folk og ikke blandt bondevennerne. Samtidig udbeder Levi sig en lille tjeneste, når Krog snart bliver en stor mand: en klasselotterikollektion, som kan forsørge ham på hans gamle dage. Det lover Krog.
Time 2:Krog bliver hurtigt en stor mand. Penge hjælper gevaldigt. Og han glemmer ikke sit løfte til Simon Levi, men han holder det ikke - af politiske grunde. For der er en anden ansøger til lotterikollektionen, som kan blive en politisk hjælp, og det tæller mest.
Krog er også aktiv omkring Mortens fabrik og skyder penge i virksomheden, fordi han kan se mulighederne i den. Men han bliver på den måde også ejer af fabrikken, og Morten må indse, at han nok er blevet rig, men han er ikke blevet fri. Og vi får at vide, at Krog leger med planer om at gøre sin søn Jemmy til leder af fabrikken.
Jemmy er sprunget på den kærlighedskarrusel, som flere af personerne nu kører rundt på. Vilhelm og Ottilie sidder der. Kaptajn Hansen har forelsket sig i Ellinor, selvom hun er gift med Becker. Og Jemmy opdager, at han er forelsket i fiskerpigen Else Frederiksen fra Humlebæk, som først er kommet i huset hos Krog og senere er fulgt med Ellinor over til Beckers. Hun er en klog pige, der har gjort skarpe iagttagelser af livet i de fine hjem og ikke lader sig rende overende af et frieri.

"Ravnen" af M. A. Goldschmidt 4

Skuespiller Becker og Abraham Krogs datter Ellinor bliver gift lige efter kong Christian d. 8.’s død og treårskrigens begyndelse, og hun ser Vilhelm Carøe marchere forbi på volden i uniform, han har meldt sig som frivillig, til dels under indflydelse af den nationalistiske rus i tiden, til dels under indflydelse af synet af Ottilie.Ferdinand vender hjem med et skib fra Messina, får underretning om krigen og løber straks af sted for at melde sig under fanerne. Han havde ellers tænkt sig at tage hyre for at komme til Sydamerika i sin jagt på ravnen fra Island og dens magiske sten. I stedet kommer han i kamp og indlægger sig hæder for tapperhed.Også Vilhelm bliver hædrende omtalt efter at have reddet sin løjtnant fra et dræbende skud.Time 2:Også digteren Ibald bliver grebet af krigsbegejstringen, men hans livlige forestillingsevne udmaler alle tænkelige farer så levende for ham, at han umuligt kan melde sig. Først da han får den idé at tilslutte sig det noget mindre farlige intendantur kan han blive en lykkelig krigsdeltager, som det ovenikøbet lykkes at fange en tysk spion og indbringe ham for oberstløjtnant Winter. Der er dog tale om Morten Carøe, der efter at være blevet udlært nu befinder sig på den jyske hede. Oberstløjtnanten får øje på hans maskinmæssige opfinderfærdigheder og tilbyder- sammen med Krog – at skyde penge i en fabrik.Vilhelm er med, da den sejrrige hær efter slaget om Fredericia holder indtog i København. Han får øjenkontakt med Ottilie, som kaster en krans ud fra sit vindue.

”Hans Råskov” af Knud Hjortø (1)

Download our free app to listen on your phone