I slutningen af 1800-tallet var smeden en central skikkelse i True. Hans arbejde omfattede ikke kun smedearbejde men også landbrugsdrift, alt reguleret af en detaljeret kontrakt. For 135 rigsdaler om året fik han en bolig med jord, men med strenge krav til vedligeholdelse og dyrkning.

Før i tiden var skolegangen langt fra, som vi kender den i dag. Børn kom i skole, når der var tid og mulighed - især drenge skulle ofte hjælpe til i markerne eller tjene på gårdene.

I 1822 gik der i True skole 18 drenge og 11 piger.

Under trediveårskrigen, altså i perioden fra 1618 til 1648 lå Jylland i skyggen af krig og kaos. Tyske landsknægte hærgede landet fra ende til anden, og det var, som om intet kunne stoppe deres grusomheder. 

True havde for mange hundrede år siden en kirke, som lå ca. der hvor den tidligere skole nu ligger. Kirkegården har ligget syd og øst herfor. Det vides ikke med sikkerhed hvornår kirken blev bygget, men tidspunktet ligger sandsynligvis i perioden mellem 1170 og 1300, hvor der blev opført masser af kirker i Danmark. 

Fattige blev kategoriseret i grupper efter arbejdsevne, og hjælpen bestod oftest i mad, husly og minimal støtte.

Et konkret eksempel var Trues fattighus med to små lejligheder, som symboliserede datidens primitive sociale sikkerhedsnet. Perioden markerede en afgørende overgang fra tilfældig velgørenhed til mere organiseret social støtte.

I slutningen af 1800-tallet var lægehjælp i True nærmest fraværende. Med kun få læger i Aarhus måtte befolkningen ty til lokale "kloge" folk som An Mari, der udførte kopsætning, Kristiane, der kunne "slikke øjne", og jordemoderen Kristine, som praktiserede åreladning som behandlingsmetode.

Dengang landsbyerne summede af liv, og folk samledes til bryllupper, høstfester og markeder, var landsbyspillemændene uundværlige. Musikken var ikke bare til pynt – den satte stemningen og bandt folk sammen. Og hvis der var dans, ja, så var spillemændene hjertet i hele festen. 

Årets gang i True indeholdt en lang række af fester og traditioner, hvor hele landsbyen eller dele af den samledes og fejrede livets store og små begivenheder.

Fastelavn var mere end blot en fest - det var en årlig ritual, der fortalte historien om årstidernes skiften, om fællesskabets styrke og om kampen mellem mørke og lys.

Traditionens rødder strakte sig langt tilbage i tiden, helt til den katolske periode før reformationen i 1536. Dengang var fastelavnsugen den sidste chance for ubændig livsglæde og overdådighed, inden de 40 strenge fastedage før påske satte ind.

I landsbyen True var livet en kompleks væv af traditioner, overtro og stærke fællesskabsbånd. Hver årrække var præget af dybe kulturelle rødder, hvor religiøse forestillinger, naturens rytmer og sociale ritualer definerede menneskers tilværelse fra fødsel til død.