Hjemmeliv med Miriam Bjerg

Hjemmeliv med Miriam Bjerg

Download on the App Store

Hjemmeliv med Miriam Bjerg episodes

  • 19: Fra hjemmepasning til fællesskab – Christina Tengstedts rejse (del 1)

    I denne episode taler jeg med Christina Tengstedt, direktør i HJEM – Hjemmeforældrenes Landsorganisation.

    Christina deler sin personlige rejse ind i hjemmepasning, om valget om at tage sin søn ud af vuggestue, om årene med hjemmeliv – og om overgangen til et nyt kapitel med børnehave, skole og arbejde.

    Vi taler om moderskab, valg, tvivl og om det, man tager med sig videre, når en fase slutter. En ærlig episode om at skabe et familieliv i bevægelse – og om at turde vælge det, der føles rigtigt i den periode, man står i.

    '

    Følg Christina på Instagram her www.instagram.com/christinatengstedt 

    Læs mere om HJEM LO: www.hjemlo.dk/ 

    Følg min instagram her: www.instagram.com/miriambjerg.dk/

    37 min
  • 18: At tage ansvar for sit eget liv – Mikkel ‘just_mikkel’ om mod, autopilot og indre arbejde (del 2)

    I denne episode fortsætter samtalen med Mikkel.

    Vi dykker ned i det indre arbejde. I modet til at vælge noget andet end det velkendte. I det at slippe autopiloten – og begynde at leve mere bevidst.

    Vi taler om ansvar. Om at finde sin egen vej. Om frygt. Og om hvad der sker, når man begynder at tage sit eget liv alvorligt – indefra og ud.

    En episode til dig, der mærker en længsel efter forandring.

    Til dig, der står i et liv, der fungerer på ydersiden – men ikke helt føles rigtigt på indersiden.
    Og til dig, der ved, at der findes mere, end bare at “få det hele til at fungere”.

    Følg Mikkel på Instagram: @just_mikkel

    Følg mig på Instagram: @miriambjerg.dk

    41 min
  • 17: At tage det svære valg om at vælge hjemmelivet til - Samtale med Mikkel ‘Just_mikkel’ om valg og værdier (Del 1)

    I dette afsnit taler jeg med Mikkel – far, livs- og vidensmentor og et menneske, som har haft stor betydning for min egen rejse ind i hjemmepasning.

    Vi taler om den første modstand, da hans kone foreslog hjemmepasning, om den indre proces, der fulgte – og om det familieliv, de i dag har bygget sammen.

    Samtalen kredser om valg, værdier, bæredygtighed i hverdagen og det at skabe et familieliv, der ikke er styret af normer, men af bevidsthed og nærvær.

    Et afsnit til dig, der er nysgerrig på hjemmepasning set fra en fars perspektiv – og til dig, der længes efter et liv, der føles mere ægte, mere roligt og mere dit eget.

    Følg Mikkel på @just_mikkel på Instagram

    Og følg med hos mig på @miriambjerg.dk

    40 min
  • 16: Når moderskabet overvælder dig - Iben ‘Barselspsykologen’ hjælper til ro og styrke (del 2)

    I denne episode fortsætter jeg (Miriam) samtalen med Iben – psykolog, ammespecialist og mor til fire børn, som hun har hjemme.

    Denne gang tager samtalen udgangspunkt i en personlig fortælling fra Miriam om at være nybagt mor, føle sig overvældet, forkert og ude af stand til at mærke sig selv. Om en efterfødselsreaktion, en identitetskrise – og om den indre længsel efter at være tættere på sit barn gennem hjemmepasning.

    Iben tager os i hånden og guider med både faglighed og varme.

    Vi taler blandt andet om:

    • hvordan man kan finde ro og styrke i en svær periode i moderskabet

    • hvad man kan gøre, når man føler sig forkert eller utilstrækkelig som mor

    • hvordan man styrker tilknytning og nærhed i hverdagen

    • hvordan man lærer at stole på sin intuition

    • hvordan man kan finde ro i sine valg, selv når omgivelserne tvivler

    • hvordan man finder støtte og fællesskab med andre hjemmefamilier

      Det her er et afsnit til dig, der har brug for at høre, at du ikke er alene – og at det, du mærker, giver mening.

      Du kan finde Iben på Instagram som @barselspsykologen.

      Og du finder mig som @miriambjerg.dk

      52 min
    • 15: Tilknytning, moderskab og hjemmepasning - Iben ("Barselspsykologen") deler sine perspektiver (del 1)

      I denne episode af Hjemmeliv med Sara og Miriam taler Miriam med Iben – psykolog, ammespecialist og kendt som @barselspsykologen på Instagram.

      Iben lever selv et liv med børnene hjemme – både de små og de større – og har mange års erfaring med at formidle viden om moderskab, tilknytning og børns trivsel. I samtalen deler hun både sit faglige perspektiv og sine personlige erfaringer med hjemmepasning.

      Vi taler blandt andet om:

      • hvordan beslutningen om et hjemmeliv opstod hos Iben

      • hvordan hverdagen har ændret sig med børnene hjemme

      • tilknytning i de første leveår – og senere i barndommen

      • hvilke psykologiske fordele hjemmepasning kan have for både børn og forældre

      • hvad forskningen siger om tilknytning og nærhed

      • hvordan man balancerer egne behov og børnenes i hverdagen

      • hvordan man kan stå stærkt i sit valg, når man møder modstand udefra

        Det er en tryg, fagligt funderet og nærværende samtale, der giver både viden, genkendelse og ro – til dig, der er nysgerrig på hjemmepasning, tilknytning og moderskab.

        Du kan finde Iben på Instagram som @barselspsykologen <3

        50 min
      • 14: Hvorfor podcasten skifter navn - Hjemmeliv med Miriam Bjerg

        Podcasten har skiftet navn 💛

        Det, der begyndte som Hjemmeliv med Sara og Miriam, fortsætter nu som Hjemmeliv med Miriam Bjerg.

        Lyt med og hør hvorfor.

        Denne podcast vil i fremtiden være med mig som vært, handle om hjemmepasning, moderskab og livet med børnene hjemme. 

        Tak fordi du lytter med – og velkommen, hvis du er ny her 🌿

        6 min
      • 13: Hjemmepasning med en baby på armen – når hverdagen er både magisk og benhård

        Hvordan skaber man egentlig en hverdag, når man hjemmepasser – og samtidig har en baby på armen og et større barn ved sin side?

        I denne episode af Hjemmeliv med Sara og Miriam dykker vi ned i en periode, som mange hjemmeforældre enten står midt i eller overvejer: Overgangen fra ét barn til to – og særligt når den mindste er helt lille.

        Miriam deler ærligt om sin egen hjemmepasningsrejse, der begyndte netop dér: højgravid, med en toårig, en stor længsel efter at være sammen som familie – og samtidig modstand, tvivl og et nervesystem i konstant beredskab.

        Vi taler blandt andet om:

        • hvordan det faktisk føltes at hjemmepasse, da lillesøster kom

        • babyens mange lure, behov og uforudsigelighed

        • hvordan man balancerer to børns behov, når ingen kan behovsudsætte

        • forventninger vs. virkelighed i hverdagen

        • rutiner, planlægning og de dage, hvor intet går som planlagt

        • hvorfor vikle og bæresele kan være en game-changer

        • konkrete greb til at støtte både baby og større barn

        • følelsen af utilstrækkelighed og sorgen over ikke at kunne give det samme nærvær som før

        • vigtigheden af at sænke ambitionerne og bede om hjælp

          Vi deler også de vigtigste læringer fra tiden:

          at det bliver lettere med tiden,
          at mening kan overskygge træthed,
          og at søskendebåndet, der vokser frem, er noget helt særligt.

          Hvis du sidder derhjemme med en baby på armen og et større barn omkring dig, så er det her afsnit til dig.

          Du er ikke alene.
          Du gør det godt.
          Og du må gerne sænke skuldrene.

          Tak fordi du lytter med 🤍

          28 min
        • 12: Når far hjemmepasser – Michael (“Hjemmepasserfar”) om valg, værdier og hverdag

          I denne episode taler Miriam med Michael – også kendt som hjemmepasserfar på Instagram. Sammen dykker de ned i, hvordan det kan se ud, når en far vælger at træde ud af ræset, flytte på landet og skabe et hjemmeliv med mere tid, nærvær og natur.

          Michael deler ærligt om:

          • hvorfor han og hans partner valgte hjemmepasning
          • hvordan processen og overgangen har været
          • livet på landet med dyr, permakultur og fællesskab
          • hvordan det er at være hjemmepassende far i et miljø, hvor de fleste møder mødre
          • deres tanker om økonomi, arbejde og fremtid
          • hvad hverdagen faktisk består af – både det smukke og det praktiske
          • Det her er en rolig og nærværende samtale, der minder os om, at der ikke findes én rigtig måde at skabe et godt hjemmeliv på. Der findes jeres måde.

            Følg Michael her: @hjemmepasserfar

            Følg os her: @miriambjerg og @saratnielsen

            God fornøjelse!

            55 min

          About Hjemmeliv med Miriam Bjerg

          From the publisher's feed

          Hjemmeliv med Miriam Bjerg er en podcast om hjemmepasning, moderskab og det liv, der opstår, når vi vælger hverdagen med vores børn til.