Groove.

Ikke groovy, som vi kender det fra de langhårede og cannabis-rygende flippere i amerikanske film fra 60'erne.

Groove betyder i en musikpsykologisk sammenhæng, at et stykke musik besidder en kvalitet, der giver os lyst til at bevæge os. Det kan være alt fra en vild dans i midten af en cirkel på et dansegulv til et fingerslag i rattet, når den gode popsang kommer i radioen.

I et nyt dansk studie har musik- og hjerneforskere undersøgt, hvor meget groove testpersonerne oplevede, når de hørte musik.

Det enestående ved studiet er, at den ene halvdel af deltagerne har haft flere år med stofmisbrug, mens den anden aldrig har prøvet kokain eller heroin.

"Generelt så vi, at gruppen af stofmisbrugere foretrak kompliceret musik mere end kontrolgruppen," siger Jan Stupacher, der er lektor på Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet og førsteforfatter til studiet, til Videnskab.dk.

De resultater kom bag på forskerne. Et stofmisbrug vil typisk have skadet hjernens belønningscenter og derfor kunne man tro, at de ville foretrække musik, der er mindre kompleks.

Forskerne bag studiet mener, at årsagen kan være, at der skal mere til for at stimulere hjernen med musik, når man som stofmisbruger har skadet belønningscenteret.

Herunder kan du høre en lydbid fra studiet af, hvad der kan defineres som værende 'kompliceret musik':

Til sammenligning defineres denne lydbid som ikke-kompliceret:

Og denne lydbid defineres som moderat kompliceret:

Jan Stupacher og kollegerne undersøgte 58 mennesker i studiet. Heraf var 35 tidligere stofmisbrugere af kokain eller heroin. De resterende 23 havde ingen erfaring med de to stoffer.

Forskerne havde flere forventninger til, hvordan stofmisbrugerne ville reagere på musikken. En af disse var, at der kunne være mønstre ligesom dem, man finder for mennesker med Parkinsons sygdom eller musikalsk anhedoni - altså dem, der ikke føler særlig meget ved musik - som også har et dysreguleret dopamincenter.

Men de 35 tidligere stofmisbrugere - som alle var i behandling og stoffri, mens forsøgene blev foretaget - viste sig at opleve mere groove med kompliceret musik end ikke-stofbrugerne.

"Det er det første studie, der viser de her resultater. Vi har ikke set det tilsvarende på andre populationer, at dysregulering af dopamin gør mennesker mere tiltrukket af musik med højere kompleksitet," siger Jan Stupacher.

Studiet viste således, at:

Ikke stofbrugere havde lidt groove med den simple musik, mest med det moderat komplicerede, og kun lidt igen med den komplicerede musik.

Tidligere stofmisbrugere havde også mest groove med den moderat komplekse musik, men mindre end ikke stofbrugere med den simple musik og mere med den komplekse musik.

Forsøgene var enkle:

En testperson kom ind i et rum, hørte flere korte stykker musik og svarede på nogle spørgsmål. Derefter kunne forskerne lægge de forskellige svar sammen.

Jan Stupacher forklarer desuden, at der er en helt særlig årsag til, at forskerne valgte testpersoner, som har en fortid med kokain og heroin.

I modsætning til for eksempel cannabis, som kun i begrænset omfang påvirker dopamin, øger kokain og heroin produktionen af dopamin markant i hjernen. Så et stort misbrug af stofferne vil ødelægge balancen af dopamin i hjernen.

"Hvis du gør det igen og igen, vil dopamin i belønning blive udpint. Miljøpåvirkningen udefra vil være mindre belønnende for hjernen. Den skaber ikke samme mængde dopamin," siger Jan Stupacher.

Ubalance kan ifølge forskerne bag studiet være årsagen til, at stofmisbrugerne foretrækker mere kompliceret musik end ikke stofbrugere. Der skal kort fortalt mere til for at underholde de tidligere misbrugere, som har sværere ved at sætte gang i produktionen af dopamin.

Hanne Mette Ridder, der forsker i musikterapi på Aalborg Universitet, har læst studiet for Videnskab.dk.

Hun mener, at det er meget spændende og har ikke set et lignende studie, hvor man tester musikterapi på tidligere stofmisbrugere. Hun er dog i tvivl om, hvorvidt forskerne har fundet ...