
Sign up to save your podcasts
Or


Denne gang besøger jeg Gurli Christensen. Hun er født 1938 og boede de første mange år af sit liv i Smedegade 27 i sidehuset. Hun fortæller bla om sin far der var tømre og lavede alle møbler i lejligheden, om 25 ørerne der hang i køkkenet til gassen, om at købe slik hos Sløk, om den grønternede kjole som børn af ubemidlede kunne få, om da hun stjal småkager og blev opdaget og om de grønne handsker hun fik i konfirmationsgave.
Afsnit 29
I dette afsnit besøger jeg Peter Godthaab. Han er fra 1970 og nok én af de sidste der blev født i Barakkerne. Peter fortæller bla om hvordan det er at være en lille tyk dreng der blev mobbet, om da hans lillebror blev spastisk lammet, om forældrene der gik ned efter lillebrorens død, om at leve i en verden fuld af druk, om sin far der faldt udover altanen og om hans elskede bedstefar Sjalle Gedepis der tog ham med alle vegne på cykelstyret.
I dagens afsnit besøger jeg Benedikte Antonsen f. Simonsen. Benedikte er fra 1959 og boede sine første 6 år på Torvet. Derefter blev det Sundparken 11. Hun fortæller bla om at købe for 2,5,-kr Skovvang med kommen på torvedag, om at flytte i et “slot”, om bedsteveninden Karen der mistede livet i en bilulykke, om at dumpe Kirkebladet i Sundet, om hendes elskede “Palle” den sorte pony og om den første kæreste Espen der blev skrottet da han blev fuld og dansede til en trommesolo med Max Five.
Denne gang besøger jeg Susan Gyldenkilde. Hun er født i 1961og boede i Nybogade til 1972. Hun fortæller bla om Egons røde åbne sportsvogn, som var et tilløbsstykke, om da hun sat fast med hovedet i gelænderet på Skolestien, om Slagter Fengers søn, Kurt der spille på sin rejsegrammofon oppe i træet, om slikbutikken på hjørnet og da barnepigen skred og lillebror fik startet et bål.
I dagens afsnit møder jeg Claus Carl Due Lange. Claus er fra 1970, og fortæller bla om OD fra Kildegadeskole, der gav “nød”, og om Estrup der slog med meterpind, om at sidde efter og lave “Peter Streg”, om Snus Alfreds hund Jacob, om at være avisbud som 11 årig og tjene sine egne penge, om at handle tøj i UFF, om fodbold på Østergade stadion og da hans mor vandt en 13’er i tips.
Denne gang er jeg på besøg hos Janna Lauersen. Janna har bla boet i Nørrestrandsgade, Axelborg og på Silkeborgvej. Hun fortæller bla om Hulebyen bag Axelborg som kun var for de store drenge, om hesten, som hun delte med sine to brødre, der blev hendes, om bedste der fødte 24 børn, mens hun langsomt lå og rådnede væk pga koldbrand, om 1’ste juledag som bød på spil på banjo, skeer og ske-i-flaske, mens der fx blev sunget “MølleÅen” og om den frygtelige ulykke hvor hendes storebror omkom.
I dette afsnit besøger jeg min gamle skolekammerat Hüseyin Pekmezci. Han fortæller bla om hvordan det er ikke at kunne forstå et ord dansk, om da han som 13 årig, mod sin vilje og viden, blev forlovet med en 26 årig kvinde, og om hans lillebror der blev passet af en dansk kvinde, der desværre narrede hans mor til at skrive under på adoption.
I dagens afsnit taler jeg med Jane Thomsen i telefon. Jane er fra 1969 og boede fra sit 11 år på Solsikkevej. Hun fortæller bla om at blive væk den første dag på Bankagerskolen der var kæmpe stor for en lille pige fra Lund, om det elskede kassettebånd, “For Fuld Musik” med bla Kim Wild, om skrivemaskinen og den røde Winther cykel hun fik i konfirmationsgave, og om årets længste hunde lufte tur.
Afsnit 22
Denne gang møder jeg Mogens Due Rasmussen.
Mogens er født i 1944 og han fortæller bla om “Fine” , hunden der skulle adopteres hvis familien ville bo i huset, om at lege “OL” med alle ungerne på Nansensvej, om fiskerøgeriet i baggården ved Kronborg, om lære Agger med violinbuen, om at være chauffør som 13-14 årig og sørge for far og onkel kom hjem efter en våd fyraften, og om at være udsmider/dørmand div. steder i Horsens.
Afsnit 21
Jeg er i dette afsnit på besøg på Ceres Centret hvor jeg møder Else-Marie Jensen. Hun fortæller blå om klap-ud-sengen i skabet med jalousilågen, om at være by-pige hos chokoladebutikken, om den “nye” flotte blå metallic cykel, om at låne de forbudte cowbukser hos kusinerne i Axelborg, om at spille “Antonius”, og læren Oste fra Kildegadeskole.
From the publisher's feed