Ejermødet i Atlanta har kastet nogle nye regler af sig og vi tager et hurtigt kig på konsekvenserne af den nye regel omkring nationalmelodien og ændringen ved kickoffs.
Vi retter desuden blikket mod Los Angeles Chargers med det første interview med et af vores medlemmer af fanpanelet, og diskuterer Chargers' muligheder i den kommende sæson, samt Hunter Henrys skade.
Der har været masser af udskiftning i såvel vinderne af divisionerne og slutspilsdeltagerne over de seneste sæsoner, og vi tager et tidligt kig frem mod 2018-sæsonen med et bud på hvor vi kan få nye divisionsvindere og hvilke hold, der missede slutspillet i 2017, der kan være at finde der i den kommende sæson - og hvem det bliver på bekostning af.
Har du lyst til at støtte Huddle Up DK, kan du inde på www.huddleup.10er.dk/ gøre det med et valgfrit beløb pr. podcast.