Super Bowl LII står for døren, og vi varmer op til opgøret mellem New England Patriots og Philadelphia Eagles.
Vi tager derudover et kig på den store trade mellem Chiefs og Redskins, der har sendt Alex Smith til hovedstaden. Hvem kom bedst ud af traden og hvor står de to hold ovenpå handlen - og hvor ligger Kirk Cousins' fremtid?
Tennessee Titans' nye head coach Mike Vrabel har fundet sine koordinatorer, og mens det er et velkendt ansigt, der tager over som defensiv koordiantor, er det en ung up-and-coming træner, der skal varetage angrebet.
Vi vender derudover situationen hos Baltimore Ravens, hvor det er meldt ud, at GM Ozzie Newsome vil overlade jobbet til Eric DeCosta efter den kommende sæson, mens ejer Steve Bisciotti har erkendt at en trænerfyring blev overvejet ovenpå den forgangne sæson. Få derudover vores tanker om årets Hall of Fame-klasse, der vil blive udvalgt lørdag.