Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Hvad er muligheden for, at Andreas Mogensen kommer til Månen?


Listen Later

I marts kunne Videnskab.dk fortælle nyheden om, at Andreas Mogensen nu er en af de syv astronauter, som Den Europæiske Rumorganisation (ESA) har udvalgt som europæisk kandidat til en månerejse.
ESA er nemlig partner i det amerikanske Artemis-projekt - NASA's måneprogram, som både omfatter en rumstation i bane om Månen og et landingsfartøj - og har dermed ret til mindst en flyvning til Månen.
Det er den positive nyhed. Den negative er, at NASA står overfor de hidtil største besparelser, som det nu 67 år gamle rumagentur har oplevet, og hele den amerikanske rumforsknings fremtid er derfor meget usikker. Hertil kommer, at Artemis-projektet har så store tekniske udfordringer, at det kan føre til, at hele projektet omlægges.
Om Andreas Mogensen en dag kan sætte sig i et rumskib med kurs mod Månen afhænger derfor af to ting, nemlig:
den økonomiske situation, NASA nu befinder sig i
de tekniske udfordringer der skal overvindes, før Artemis kan sende astronauter til Månen
Det er meget omfattende nedskæringer, Trump-regeringen planlægger for NASA. I runde tal har NASA for tiden et årsbudget på 25 milliarder dollar, og alt tyder på, at det vil blive beskåret til 20 milliarder dollar, altså en nedskæring på ikke mindre end 20 procent.
Vores kilde til disse og mange andre oplysninger er det meget velunderrettede tidsskrift Ars Technica. Her fremgår det, at hovedparten af nedskæringerne især vil ramme de videnskabelige programmer, der falder fra 7,5 milliarder til 3,9 milliarder, hvilket vil standse mange videnskabelige programmer og måske også føre til lukning af Goddard Space Flight center i Maryland med 10.000 ansatte.
Men nedskæringerne er så store, at de ikke kan undgå at påvirke et så stort og dyrt projekt som Artemis.
Det er sandsynligt, at disse nedskæringer vil føre til kraftige protester, ikke mindst på grund af tabet af arbejdspladser. Men der kan godt gå lang tid, før der er faldet endelig ro om budgettet.
Som altid ved et regeringsskifte skal også NASA have en ny chef. Det bliver tech-milliardæren Jared Isaacman, der netop har overstået høringerne i senatet, før han endelig kan udnævnes.
Meget at det, vi skriver her, er netop hentet fra disse høringer, fordi vi her har fået den første indsigt i, hvordan Trump-administrationen forestiller sig rumfartens fremtid.
Jared Isaacman har ingen formel baggrund inden for rumfart eller rumfartsindustri. Han er blevet Tech-milliardær ved blandt andet opbygge et betalingssystem. Han er selv pilot og har været to gange i rummet som rumturist, og dermed bliver han den fjerde NASA-leder, der har været i rummet.
Han menes at være tæt på Elon Musk, men nægtede i senatet at svare på, om Musk var til stede, da Trump tilbød ham posten på et møde i Mar-a-Lago. Vi nævner dette, fordi Elon Musk ser ud til at have en meget stor indflydelse på rumprogrammet uden at have nogen formel post.
Selv om NASA's leder kun har en begrænset indflydelse på budgettet, der i sidste ende skal godkendes i Kongressen (USA's nationalforsamling), så kommer Jared Isaacman hurtigt til at skulle træffe nogle meget vigtige beslutninger.
Og ser vi på Andreas Mogensens muligheder for en månerejse, så er de to vigtigste spørgsmål:
Hvordan passer Artemis ind i et Trump-rumprogram?
Kan Artemis gennemføres efter de nuværende planer, eller skal raketter og rumskibe udskiftes?
Hvad angår det første spørgsmål om, hvordan Artemis passer ind i et Trump-rumprogram, så angav Isaacman direkte konkurrencen med Kina som en årsag til at beholde Artemis, idet han på en nylig høring sagde, at en flytning af NASA's prioriteter væk fra Månen ville afgive Månen til Kina i generationer. Han formulerede det således:
"Det er uundgåeligt, at vi skal have mulighed for at vende tilbage til Månen og bestemme de videnskabelige, økonomiske og nationale sikkerhedsfordele ved at opretholde en tilstedeværelse på Månens overflade."
Da Artemis i sin tid blev vedtaget, talte man alene om videnskab og om, at månerejser skulle være med til at forberede en marsr...
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk