Afsnittet er sponsoreret af Hunkøn
I det første afsnit af Hvad siger stjernerne? møder astrolog Christine Jackson tv-vært Lene Beier, der for to år siden pakkede livet i Danmark ned og flyttede til de østrigske alper for at drive hotel sammen med sin mand.
Sammen dykker de ned i Lenes fødselshoroskop, og det viser sig hurtigt, at både hendes rastløshed, hendes ustyrlige snakkelyst og hendes evne til at gennemskue en løgn (som blandt andet gjorde hende til en overraskende dårlig løgner i Forræder) alt sammen står skrevet i stjernerne.
De taler om skæbne, om at være mor til to teenagesønner, der langsomt bliver selvstændige, og om hvorfor Lene for nylig mærkede noget rykke sig i sig selv.
Og så ender de med Lenes helt eget forhold til tarotkort, og hvorfor hun føler, hun er på nippet til at kaste sig ud i noget nyt: hypnose.
Overskrifterne i afsnittet er identitet, roller, der ændrer sig, og modet til at følge sin intuition, selvom valgene ikke står skrevet i nogen fagbog.
Hvad siger stjernerne? er udgivet og produceret af Heartbeats