"Teorier er som tandbørster. Vi har alle hver vores, og ingen vil låne andres."

Det er selvfølgelig en joke, men når det handler om at forstå bevidsthed - som i sin enkleste betydning er at opleve, være klar over eller opmærksom på noget - rammer den ikke helt ved siden af.

I 2022 publicerede jeg sammen med den britiske hjerneforsker Anil Seth en gennemgang af 22 teorier, som alle har udspring i hjernens biologi.

I 2024 lavede den amerikanske forfatter, investeringsbankmand, Kina-specialist og tv-vært, Robert Kuhn, en bredere optælling. Han nåede frem til flere end 200 forskellige teorier.

Med andre ord er det ikke let at finde hoved og hale i, hvad forskningen egentlig viser om vores bevidsthed.

Det er i den sammenhæng, at tidsskriftet Nature netop har offentliggjort resultaterne af et projekt fra en forskergruppe kaldet Cogitate Consortium.

Gruppens måde at samarbejde har været såkaldt 'kontradiktorisk' (på engelsk: 'adversarial collaborations'), hvilket betyder, at de har testet modsatrettede teorier for i fællesskab at fremme vores viden om det omstridte område. De har således testet to af de mest fremherskende teorier:

integreret informationsteori (integrated information theory)

global neuronal workspace theory

Når der findes så mange forskellige teorier om et emne, som i sig selv er rigtig svært at måle direkte, er det ikke helt ligetil at teste, hvilke af idéerne om bevidsthed der holder vand.

Diskussionerne mellem forskerne og fortalerne for de forskellige teorier har ofte været intense - og til tider endda temmelig hårde og uforsonlige.

Debatten nåede et lavpunkt i 2023, hvor forskergruppen Cogiate Consortium første gang var ude og omtale det studie, de netop har udgivet. Det fik en lang række forskere til at underskrive et åbent brev, hvori de ikke blot hævdede, at teorien om integreret informationsteori var forkert, men også stemplede teorien som pseudovidenskab.

Alligevel er de to teorier, integreret informationsteori samt global neuronal workspace theory, blandt de fire 'store' teorier, der i øjeblikket dominerer bevidsthedsforskningen (de andre to er 'higher-order representation theory' og 'local re-entry theory').

Det er svært at opsummere teorierne, men begge forsøger kort fortalt at forklare bevidsthed ud fra neuronaktiviteten i bestemte dele af hjernen.

Fortalerne for de to teorier udledte (sammen med en række uafhængige teoretikere) forudsigelser om, hvilken type hjerneaktivitet man kunne forvente at finde i forbindelse med bevidsthed ifølge de to forskellige teorier.

Teorierne (blandt flere) og forudsigelserne blev testet af 'teori-neutrale' forskerhold fra hele verden.

Men resultaterne var ikke så entydige, som mange forskere havde håbet.

En del passede med forudsigelserne fra den ene eller den anden teori, men andre skabte problemer.

Selvom studiet ikke var en sejr for teorierne, var den til gengæld en klar sejr for videnskaben.

Studiet markerer et tydeligt fremskridt i, hvordan forskere inden for bevidsthedsområdet arbejder med at teste teorier.

Det er ikke usædvanligt, at forskere har en tendens til at lede efter evidens, der støtter deres egen teori, men hvor stort problemet egentlig er i bevidsthedsforskningen, stod først for alvor klar i 2022, da forskerne fra Cogitate Consortium udgav en vigtig artikel.

Artiklen viste, at man faktisk kunne forudsige, hvilken teori et studie ville støtte - alene ud fra, hvordan forsøget var designet.

Langt de fleste forsøg på at 'teste' teorier om bevidsthed er blevet gennemført af forskere, der allerede tror på netop denne teori. Derfor har mange studier fokuseret mere på at bekræfte teorier end på at finde fejl eller forsøge at modbevise dem.

Det første, samarbejdet opnåede, var at få rivaliserende teoretikere til at blive enige om nogle konkrete, testbare forudsigelser ud fra de to teorier.

Det var særligt udfordrende, fordi både global workspace theory og integreret informationsteori er meget abstrakte i deres formuleringer.

En anden vigtig milepæl var, at man...