Hvis den gennemsnitlige dansker trådte ind i et hus bygget i 1800-tallet, ville man nok være nødt til at dukke hovedet.

For fra år 1896 frem til 1996 er vi danskere vokset næsten 10 centimeter, hvilket gælder for både kvinder og mænd. I andre industrialiserede lande har man også set samme tendens de seneste 150 år.

Vores læser Jens har skrevet til Spørg Videnskaben. Han vil gerne vide, hvad der ligger bag, at vi er blevet højere og har selv en tese om, at vores vækst skyldes, at børn i 1960'erne blev vaccineret mod børnesygdomme. Men han er stødt på en anden forklaring, der undrer ham:

"Jeg har læst en artikel om, hvorfor vi danskere er blevet højere, hvor en professor påstår, at det hverken skyldes gener eller kosten, men i stedet psyke og kemi. Det er jo nærmest umuligt at påvise, men er der noget om det?"

Den professor, Jens henviser til, er Jesper Lier Boldsen fra Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet. Han har udtalt sig om emnet i en artikel på TV 2 i 2016.

For at finde ud af, hvorfor vi skyder i vejret, og hvad Jesper Lier Boldsen mener med sine udtalelser, har Spørg Videnskaben kontaktet ham og derudover to andre forskere.

Det viser sig, at der primært er én årsag til, at vi er vokset så meget: Vores levevilkår har forbedret sig.

Når man forestiller sig levestandarderne for 100-150 år siden, var de meget anderledes i dag.

Vores levevilkår er blevet bedre, og vi bliver mindre syge. Det gør, at vi i Danmark kan nå vores højdepotentiale, skriver Janne Tolstrup, professor i epidemiologi ved Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

Højden er påvirket af mange faktorer såsom genetik og ernæring, supplerer Rikke Beck Jensen, der er overlæge ved Afdeling for Børn og Unge på Herlev Hospital.

"Får man ikke nok at spise, vokser man dårligere. Hvis man får meget at spise, altså bliver overvægtig, vokser man rigtig godt," siger hun.

De seneste 150 år er folk omkring i verden blevet højere, blandt andet fordi vi har fået bedre ernæring i barndommen.

"Det har været afgørende for, at man vokser bedre," ifølge Rikke Beck Jensen.

I nedenstående graf kan du se, hvor meget vi danskere er vokset.

Vores behandlinger af sygdomme har, som vores læser Jens selv mistænker, også en effekt.

For er man mindre syg som barn, vokser man også bedre. Derfor kan det være, at børn med infektionssygdomme, som vi nu vaccinerer mod, ellers ville vokse dårligere.

"Vaccinerne og behandling af sygdomme generelt har klart været en medvirkende årsag sammen med andre ting," siger Rikke Beck Jensen.

Den professor, vores læser Jens har henvist til, Jesper Lier Boldsen, er dr.med og professer emeritus ved Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet, hvor han har forsket i højde. Han mener ligeledes, at vacciner kan have haft en lille indvirkning.

Samtidig er det påfaldende, at danske børn voksede mest i den periode, hvor vi havde den højeste hyppighed af engelsk syge (en sygdom, der gør knoglerne bløde og ofte skyldes mangel på D-vitamin) som ellers er en sygdom, der påvirker væksten, forklarer han.

Men én ting er sikkert:

Vores vækst i højden afspejler en samfundsmæssig forandring, siger han.

Nu kan du som læser måske tænke, at højden på dine forældre også har en indvirkning.

Højde er genetisk bestemt, da mange forskellige kombinationer af forskellige gener påvirker vores højde. Det estimeres, at cirka 80 procent af variation i højden skyldes generne.

Men generne forklarer ikke, hvorfor vi det seneste århundrede er blevet højere.

Dette skyldes primært bedre ernæring, færre sygdomme, bedre levestandarder og højere socioøkonomisk status, som forskerne har forklaret.

Vækst er imidlertid også en kompliceret størrelse.

"For 50 år siden troede vi, at højden først og fremmest var genetisk bestemt. I dag har vi en meget mere nuanceret forståelse af det," siger Jesper Lier Boldsen.

Derfor har han også, som vores læser Jens har set, argumenteret for, at højdevæksten kan forklares ved, at man gerne vil positionere sig i samfundet.

Omkring puberteten kan relatione...