Den amerikanske sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., vil afdække, hvorfor så mange amerikanske børn bliver diagnosticeret med autisme.

Det gælder hele 3,2 procent af alle amerikanske 8-årige, ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC).

Stigningen i autisme-diagnoser har været dramatisk siden starten af 2000'erne: fra 1 ud af 150 børn i år 2000 til 1 ud af 31 børn i 2025. Robert Kennedy kalder det en epidemi.

Nu lover han at finde svaret på 'autisme-gåden' inden september i år.

"Det er urealistisk," siger Camilla Stoltenberg, der er administrerende direktør ved NORCE, et uafhængigt forskningsinstitut, der udfører forskning, udvikling og innovation i samarbejde med den offentlige og private sektor.

"Det er ambitiøst og prisværdigt at have et mål om at finde årsager til autisme. Men jeg tvivler stærkt på, at det vil være realistisk inden september," siger Camilla Stoltenberg, som tilføjer:

"Det forudsætter, at de har adgang til en type data, som jeg ikke kender til."

Robert Kennedy mener, at årsagen til den voldsomme stigning i autisme ligger i miljøfaktorer, ikke genetik. Han peger specifikt på mæslingevaccinen som en mulig årsag.

Robert Kennedy har i mange år været skeptisk over for vacciner, især mod mæslinger. Han mener, at vaccinen har skadelige bivirkninger, og at der er en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme.

Men det er én af de få ting, vi med sikkerhed ved, ikke er årsagen ifølge Camilla Stoltenberg.

"Sammenhængen mellem vaccinen og autisme er blevet tilbagevist i meget solide studier," siger hun.

"Selv hvis en hypotese er svækket, kan der stadig være tvivl. Men i dette tilfælde er der usædvanligt lidt tvivl."

Robert Kennedy har sat David Geier, en kontroversiel forsker og vaccineskeptiker, til at lede autismeprojektet.

Trods sin egen vaccineskepsis anbefaler Robert Kennedy dog nu, at man får MFR-vaccinen i forbindelse med det igangværende mæslingeudbrud i USA. Det har han meldt ud på X.

Robert Kennedy mener, at forskere har været alt for optagede af gener, altså, at autisme kan være arveligt.

Men det er ikke overraskende, at forskere har fokuseret på generne ifølge Alexandra Havdahl, som er professor og centerleder ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet.

Hun fortæller, at der findes over 100 sjældne genvarianter, som øger sandsynligheden for, at et barn udvikler autisme. Det samme skriver forskere ved Universitetet i Oslo og Oslo Universitetshospital.

"Derudover er der meget almindelige genvarianter, hvor hver variant alene har lille effekt, men hvor de tilsammen kan have en stor indvirkning," siger Alexandra Havdahl.

Gener kan faktisk forklare omkring 80 procent af sandsynligheden for autisme, ifølge dette studie.

"Så vi ved, at genetik er meget vigtig," siger Alexandra Havdahl.

For nogle kan årsagen til autisme være tæt på 100 procent genetisk, mens det for andre er muligt, at miljø og omgivelser spiller en større rolle, ifølge Camilla Stoltenberg.

"Men det er ekstremt svært at finde ud af," siger hun. "Så vi skal have rigtig gode data."

Hvis miljøfaktorer spiller en rolle, skal man allerede være genetisk disponeret, før at miljøet har effekt, men det er ikke blevet bevist i særlig høj grad, påpeger Camilla Stoltenberg.

"Alligevel er det måske noget, man kan forestille sig, fordi vi kender det fra en række andre typer tilstande og sygdomme," siger hun.

Ligesom i USA bliver flere i Norge diagnosticeret med autisme end tidligere. Blandt andet bliver flere piger diagnosticeret.

"Siden autisme blev en formel diagnose i 70'erne, er det gået fra at være ekstremt sjældent til at blive ret almindeligt," siger Alexandra Havdahl.

Mellem to og tre procent af alle børn og unge i Norge får i dag diagnosen, og det gælder også for Sverige, Danmark og England. Det store spørgsmål er: Hvorfor er tallet steget?

Det er ikke kun Robert Kennedy, der ønsker svar på, hvorfor antallet af autisme-diagnoser er steget.

Den norske sundhedsstyrelse forsøger også at finde svar.

De har indtil videre fundet, at den ...