Du har måske en krukke med den populære, grønne plante monstera stående i dit hjem.

Og du mindes måske, at din mormor havde en aloe vera stående i en potte i vindueskarmen, da du var barn.

Men hverken monstera eller aloe vera stammer fra Danmark - eller Europa for den sags skyld. Og det har fået vores læser Jesper til at undre sig:

"Hvornår begyndte vi at have planter i potter, og hvilke arter har været populære gennem tiden?" har han skrevet til Spørg Videnskaben for at få svar på.

Til at besvare spørgsmålene har Anette Vandsø, som er lektor i Æstetik og Kultur ved Aarhus Universitet, delt ud af sin viden.

Hun er aktuel med bogen 'Plantefeber - Verden i vindueskarmen', der udgives i sammenhæng med to kunstudstillinger af samme navn på Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling. Bogen udkommer, og udstillingen starter 3. september i år.

Potteplanter oser af liv og friskhed, når de står og pryder vindueskarme, reoler og borde i vores hjem med deres mange farver og former.

Men potteplanten - eller det at plante planter i potter - er faktisk noget, vi har gjort siden 1600-tallet, forklarer Anette Vandsø.

Selve stueplanten, der lever sit liv indendørs og pynter vores hjem året rundt, kom dog først til i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet.

"Hvor indendørs prydplanter i 1700-tallet primært er et fænomen hos adelen og velhavere rykker planterne op gennem 1800-tallet ind i de danske vindueskarme og bliver et modefænomen, der spreder sig til alle klasselag," siger Anette Vandsø og uddyber:

"I 1830'erne åbnede det første blomstermarked i København ved Holmens Kanal, hvor handelsgartnerne kunne sælge deres planter direkte til byens borgere. I 1860'erne var der flere finere blomsterbutikker i byen."

Anette Vandsø er leder af forskningsprojektet 'Skjulte Plantehistorier', hvor en tværfaglig gruppe forskere systematisk har indsamlet og studeret danske oliemalerier med stueplanter

"Og vi kan konstatere, at vi ser de første stueplanter hos adelen i slutningen af 1700-tallet," siger hun.

Det er på Jens Juels maleri 'Grevinde Anna Joachima Danneskiold-Laurvigen, f. Ahlefeldt' fra 1790 - 1791.

"Først i 1820'erne ses stueplanter i vindueskarmen hos borgerskabet. Herefter udgives der mange bøger, som vejleder hjemmets kvinder i, hvordan de skal passe de nye gæster i vindueskarmen," fortæller planteforskeren.

"Og stueplanten bliver også et motiv i litteraturen. For eksempel hos forfatterne Amalie Skram og Johannes V. Jensen."

I Johannes V. Jensens bog 'Jørgine' fra 1925 optræder eksempelvis myrten (Myrtus communis), som var en populær middelhavsplante blandt ugifte kvinder i Danmark tilbage i 1800-tallet.

"Jørgine var forberedt; hun havde sin Myrthe staaende. I sine Tjenester, hvor hun saa kom hen, medførte hun Urtepotten og havde den staaende i en eller anden Vindueskarm, deri var ikke noget paafaldende, det havde de fleste Piger," står der blandt andet i bogen.

Ligesom med moden er der planter, som engang var populære, men som ikke længere er det i dag.

Den skæbne led myrten i lighed med den sydeuropæiske plante gyldenlakken (Cheiranthus cheiri), som også gik under navnet 'De gamle Jomfruers Blomst', da den netop var udbredt blandt mindre velstillede kredse.

Planten havde nemlig en levetid på to år, så man skulle altså selv sørge for at formere den - enten ved at tage frø eller stiklinger.

Artiklen fortsætter under afstemningen

Netop ved at rette et blik på kunstens verden kan vi finde ud af, hvornår de forskellige planter var populære.

Og en af de planter, man så i vindueskarmene i starten af 1800-tallet, var aloe veraen, lyder det fra Anette Vandsø:

"Den optræder i oliemalerierne 'Udsigt fra kunstnerens vindue' af Martinus Rørbye fra cirka år 1825 og 'Interiør fra Amaliegade' fra cirka år 1829 af Wilhelm Bendz," fortæller hun.

Sjovt nok var begge malerier malet i Amaliegade i det indre København, så "måske har det været en lille modetrend i den gade," spekulerer planteforskeren.

Men særligt i anden halvdel af 1800-tallet er ...