I denne uge har flere danske lufthavne været lammet, fly har hverken kunnet lette eller lande, og politiet er rykket massivt ud. Årsagen er ukendte, fjendtlige droner i luftrummet.

Og for første gang har en dansk forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, i dag bekræftet:

"Der er tale om det, jeg vil definere som et hybridangreb."

En udmelding, der markerer en ny virkelighed. For angreb på Danmark handler ikke kun om bomber, kampvogne og soldater.

Hybridkrigen føres med sabotage, falske nyheder og overvågning - en krigsform, der blander det militære med det civile, og hvor fjenden oftest holder sig skjult.

Der er ingen aktør, der går ud og tager ansvaret. Det er med til at skabe usikkerhed. Hvis du ikke kender fjenden, så er det rigtig svært at forsvare sig.

Det særlige ved hybridkrig er netop uklarheden:

Det er en måde at nå politiske og militære mål uden de klassiske tegn på krig, og den uklare form gør det ofte svært at afgøre, om der er tale om krig eller fred - og endnu sværere at beslutte, hvordan man skal besvare et hybridangreb.

Ifølge Flemming Splidsboel, som er ruslandsekspert og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), handler effekten af hybridkrig ikke nødvendigvis om fysisk ødelæggelse, men snarere om mentale, sociale og politiske konsekvenser.

Et centralt mål med hybridangreb er at underminere tilliden til myndigheder og eksperter. Det kan føre til, at befolkningen bliver usikker på, hvem man overhovedet kan stole på, og hvor man skal hente sin viden.

"For eksempel skaber cyberangreb måske ikke store skader i sig selv, men det kan få folk til at stille spørgsmålstegn ved, om myndighederne har styr på situationen," forklarer Flemming Splidsboel.

Det overordnede formål med hybridangreb kan være svært at pege på.

"Det afhænger af situationen. Det kan være, nogen vil sende en besked, påvirke en våbenproduktion i Danmark, presse os til at droppe sanktioner eller bare skabe usikkerhed."

Nogle gang ved vi ikke engang, hvorfor vi angribes, og det er også en del af strategien.

I denne artikel dykker vi ned i fem eksempler, der viser, hvordan hybridkrigen tager sig ud:

I januar 2025 anmeldte borgere i Køge gentagne gange, at større droner fløj over både Køge Havn og Køge Marina nær det militære område. Politiet rykkede ud flere gange og nåede selv at se flere droner forsvinde ud over havet.

Både PET og FE har mørklagt sagen, men dokumenter i politiet afslører ifølge Berlingske, at "dronen ikke var til civilt-privat brug", og at de store droner muligvis kan knyttes til et fragtskib på vej til Sankt Petersborg i Rusland.

Trods indsatsen har politiet stadig ingen klar viden om det præcise antal droner, deres ejere eller formålet med deres tilstedeværelse i Køge i januar.

I denne uge er Københavns Lufthavn blevet midlertidigt lukket på grund af mistænkelig droneaktivitet fra det, Forsvaret betegner som en "kapabel aktør", som betyder en stat eller en stor organisation.

Onsdag blev luftrummet over Aalborg Lufthavn og Forsvarets Flyvestation Aalborg og andre militære anlæg krænket af uidentificerede droner, nu betegnet af forsvarsminister Troels Lund Poulsen som et professionelt hybridangreb mod Danmark.

I september 2022 ringede alle alarmklokker, da der blev opdaget lækager på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.

De to Nord Stream-forbindelser er bygget til at transportere naturgas fra Rusland til Europa. Selvom rørledningerne ikke var i drift på det tidspunkt, indeholdt de stadig naturgas, som sivede ud i havet og steg op til overfladen.

Det er stadig uklart, hvem der stod bag sabotagen mod Nord Stream, men myndighederne er enige om, at lækagerne skyldtes en bevidst handling.

I maj 2023 blev 22 danske virksomheder i energi- og varmesektoren ramt af et omfattende og koordineret cyberangreb. Alle virksomhederne udgør en del af Danmarks kritiske infrastruktur, det vil sige de fysiske og digitale systemer, processer og ressourcer, som er afgørende for samfundets funktion.

Hvis ikke forsyning...