I teorien

Findes der overhovedet en offentlighed længere - og hvordan får man den i tale? Offentlighed har at gøre med at lægge noget frem i det åbne ("offen"), men hvordan kan det så være, at man må skære en hel masse væk, hver gang man skal formidle noget til den brede offentlighed? Har vi en forventning om, at offentligheden er dum? Måske er det nødvendigt at genopfinde offentligheden, samtale for samtale, så vi får et bedre greb om, hvad der forbliver skjult, når noget gøres offentligt.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Næstenkærlighed er, at man næsten elsker, fordi noget står i vejen. Rent politisk kendes fænomenet fra højrefløjen, hvor EU, de fremmede, udviklingen osv. står i vejen for, at vi kan elske vores land. Her bliver næstenkærligheden nostalgisk. Der findes også andre varianter, som er mere kyniske og opgivende: Måske er det svært i dag at finde et projekt, som man kan engagere sig ubetinget i, men hvad gør man så? Vi tager i programmets sidste del et ryk fra næstenkærligheden til Næstekærligheden i Kierkegaards forstand.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En tatovering er en mærkning af kroppen. Den Anden indprentes i huden; kroppen indskrives i en symbolsk orden. For kvæget er det i en relation til en bedrift, for mennesket måske en relation til en fodboldklub, en elsket eller et visdomsord. Men samtidig er tatoveringen et meget intimt og personligt udtryk. Med tatoveringen viser jeg "mit sande jeg", måske endda så meget, at den kan betragtes på linje med et CV eller endda en gravsten. Er tatoveringen således en underkastelse under en orden eller en frigørelse fra en orden? Eller frigør man sig fra én orden ved at underkaste sig en anden? Vi undersøger tatoveringen med hjælp fra bl.a. Lacan og en bedstemor, der kan omskabe sit barnebarns tegninger til mønstre på en striktrøje.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Teddy Brask-Andersen er begyndt at sprøjte romaner ud, som bliver lavet med en AI-sprogmodel. Han prompter maskinen, men skriver ikke selv. Han læser faktisk heller ikke bøgerne. Er det forfatterens endegyldige død, vi er vidne til - eller er det snarere tekstens død? Hvad er det for et produkt, der bliver skabt, når en maskine bliver instrueret i at tilføje et "menneskeligt touch" - måske er det præcist det modsatte af, hvad der sker, når et menneske skriver og bliver overrumplet af det "umenneskelige", der sniger sig ind i teksten bag om ryggen på den skrivende. Vi kommer omkring Virginia Woolf, Noam Chomsky, De Røde Khmeer - og "gymnasiediskursen".

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I debatten om privilegieblindhed er der den lidt oversete dimension, at blindheden selv er det største privilegium. Den måde, vi gør os selv blinde for vores privilegier, forhindrer et opgør med dem. Mens der findes naive måder at være blind for sine privilegier, findes der også mere raffinerede og oplyste måder, hvor viden om privilegiet selv bliver til en skærm, der beskytter mod handling. Vi kommer i afsnittet også ind på Justitias blindhed, en statue i Kasakhstan, John Rawls teori om et "uvidenhedens slør" og runder af med Undercover Boss.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det kan i dag virke som om, vitsen i sin talte form er ved at blive fortrængt af memet, måske som en del af den udvikling, der lader billederne overtage en større og større del af vores medieflade og offentlige rum. Men hvis Freud havde ret, så er vitsen ét af de ganske få steder, hvor det ubevidste viser sig, og vi spørger derfor: Hvordan fremkalder vi denne, potentielt subversive, dimension i memet for at undgå, at det bare bliver endnu en identifikationsform?

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er priser overalt. Fra Academy Awards til årets kassemedarbejder. Hvad er det med alle disse priser, og hvor går grænsen mellem en pris og en konkurrence? Vi undersøger prisernes ideologiske betydning og spørger, om pris-inflationen er et symptom på en form for hyper-sublimering, hvor alt skal gøres exceptionelt, fordi intet længere er værd at kæmpe for.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Når nogen skråsikkert hævder at være enten optimist eller pessimist, er der grund til at være på vagt. Ofte er den største optimist hemmeligt melankoliker og den mest pessimistiske i virkeligheden ganske godt tilfreds. Måske er det derfor, det virker troværdigt, når nogen viser begge sider? Som heavy metal-koncerterne, hvor lyrikken og musikken er ekstremt mørk og tiltroen til fællesskabet samtidigt massiv. Eller som da Troels Lund Poulsen blev afsløret i at være blevet instrueret i at smile og ligne en vinder. Vi undersøger, om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt, og hvad man gør, hvis man vil arbejde sig hen imod en genuin optimisme.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiets nye fokus på "åndelig oprustning" minder ikke så lidt om den afstumpede forestilling som Hegel kritiserede i Åndens Fænomenologi, og som gik under navnet "frenologi". "Ånden er en knogle", sagde Hegel sarkastisk om denne opfattelse, og vi kunne i dag med Socialdemokratiet sige: "Ånden er en rustning". Hvilken ideologi ligger i denne tænkning, og hvordan hænger den sammen med nedskæringen af humaniora? Vi diskuterer ånden som rustning og ånden som sommerfugl - og foretrækker det sidste billede med den kvalifikation, at en sommerfugl er resultatet af en brutal metamorfose.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Aalborg vil man lukke uddannelsen i anvendt filosofi - sammen med bl.a. musik, samfundsfag og kunst og teknologi. Hvad er det, der dermed siges om, hvad der er regnes for værdifuldt, og hvilken rolle tænkning og dannelse spiller i nutidens samfund? Vi gennemgår ideen om “anvendt filosofi” gennem en undersøgelse af applikation som henholdsvis overførsel og foldning - og en sammenlignende læsning af Sartres Væren og Intet og den norske børnebog om “Hull & Sønn”.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.