Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Illusion låser op for gamle minder, viser nyt studie


Listen Later

En digital illusion, som gør, at voksne mennesker ser en yngre udgave af dem selv på billeder, kan låse op for tidlige minder - muligvis også dem fra de helt tidlige stadier i barndommen.
Det skriver britiske Anglia Ruskin University i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.
Studiet er det første, der viser, at voksne bedre kan tilgå deres gamle minder efter at have set en digitalt fremstillet barnlig version af deres eget ansigt.
Neuroforskere fra Anglia Ruskin University i Cambridge tog 50 voksne forsøgsdeltagere og fremstillede en digital illusion af deres ansigter, som de kunne observere på en computerskærm, som kiggede de ind i et spejl - lidt som et filter i den populære applikation Snapchat.
Samtidig så en kontrolgruppe deres ansigter uden et aldersændrende filter.
Efterfølgende gennemførte deltagerne et interview, hvor de genkaldte forskellige begivenheder fra deres barndom og de seneste år.
"Vi opdagede, at midlertidige ændringer i det kropslige jeg, specifikt at legemliggøre en barnlig version af ens eget ansigt, kan forbedre adgangen til barndomsminder betydeligt," fortæller forsker i kognitiv neurovidenskab og studiets hovedforfatter Utkarsh Gupta i pressemeddelelsen.
"Dette kan skyldes, at hjernen koder kropslig information som en del af detaljerne i en begivenhed. Genindførelse af lignende kropslige signaler kan hjælpe os med at genkalde disse minder, selv årtier senere."
Forskerne mener, at resultaterne giver ny indsigt i, hvordan kropslig selvopfattelse kan interagere med hukommelsen.
Det kan bane vejen for nye teknologier til at få adgang til tidligere utilgængelige minder, herunder - muligvis - dem fra før treårsalderen, lyder det fra forskeren.
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk