Da Vera Rubin-observatoriet blev indviet 23. juni, skete det med nogle billeder, som virkelig viser, hvad vi kan vente i den kommende tid.

Selvom observatoriet er bygget på en øde bjergtop i Chile, har det mulighed for at få lige så stor betydning for astronomien som James Webb-rumteleskopet, netop fordi de er meget forskellige.

James Webb giver sig god tid til at tage et enkelt billede af et ganske lille område på himlen, mens Vera Rubin hele tiden fotograferer store dele af den sydlige himmel med et stort synsfelt, således at der ikke går mere end et par dage, før man har et nyt billede af et bestemt område.

Det er netop denne arbejdsmåde, der får Vera Rubin til at adskille sig fra alle andre observatorier, uanset om de er ude i rummet eller står på Jorden.

Med Vera Rubin er det muligt at sammenligne en lang række billeder af et bestemt område taget over en periode på måske flere år. Det svarer næsten til, at Vera Rubin har 'filmet' universet, og det må nok siges at være en ny oplevelse for astronomerne - og der er store forventninger til, hvad en sådan film kan vise.

Vi skal i denne artikel se på selve observatoriet og de fire områder inden for astronomien, hvor man især vil bruge det nye teleskop, som er udstyret med verdens største digitalkamera.

Denne kortlægning af himlen kan ikke undgå at skabe en konflikt mellem astronomernes behov for en helt mørk himmel og Elon Musks tusinder af internet-satellitter (Starlink), som opsendes i disse år.

Ender det med, at Vera Rubin observatoriet må lukke, fordi satellitter hele tiden trækker deres lysende spor hen over de billeder, som observatoriet søger at tage?

Men vi skal også fortælle om astronomen Vera Rubin, der var med til at opdage universets mørke stof. Hun havde mange problemer, fordi hun var kvinde. Men den historie har observatoriet været tvunget til at redigere på grund af direktiver, som Trump har udsendt.

Man kan roligt sige, at Vera Rubin-observatoriet er noget helt specielt. Ikke alene har det et meget stort spejl med en diameter på 8,4 meter, men det har også verdens største digitale kamera på størrelse med en lille bil. Det har 3.200 megapixels, og hvert billede dækker et område 40 gange større end Månen.

Det er netop dette meget store billedfelt, som gør det muligt at gennemfotografere hele den del af himlen, som er synlig fra Chile, på bare tre dage. Det betyder, at astronomerne hver tredje dag får et nyt billede af et bestemt område.

Hver nat skal det tage mindst 800 billeder. For at indsamle lys nok har man sat eksponeringstiden til 30 sekunder for hvert billede. Når der er taget et billede, bevæger kameraet sig på omkring fem sekunder videre til det næste felt, der skal fotograferes.

Man regner med, at fra begyndelsen af en eksponering, til man er i gang med at tage det næste billede, er der kun omkring 39 sekunder.

Så himlen opdeles altså i en række områder, der svarer til billedfeltet for kameraet. Projektet er beregnet til at vare 10 år, og tager man hensyn til muligheden for dårligt vejr og andet, så håber man i løbet af disse 10 år at have mindst 800 billeder af hvert område.

Og som nævnt kan de jo sættes sammen til en film, selv om der nok vil gå flere år, før der er billeder nok til selv en kort film.

Et specielt observatorium har naturligvis også specielle opgaver, og de fire hovedopgaver er:

Søge at udforske mørkt stof

Skabe en oversigt over Solsystemet

Kortlægning af Mælkevejen

Forandringer på himlen

Vi vil se kort på hvert af disse områder, og hvordan man vil bruge observatoriet til at løse disse opgaver.

Det er passende at nævne mørkt stof først, for Vera Rubin var netop en af opdagerne af, at universet indeholder noget stof, man ikke kan se. At det overhovedet blev fundet, skyldes alene, at man kan observere, at stjerner og galakser er påvirket af en stærkere tyngdekraft, end man umiddelbart kan forklare.

Denne ekstra tyngdekraft kan kun forklares ved at antage, at der findes en form for stof i universet, som har masse, men hverken udsender el...