Findes der noget band mere gennemført århusiansk end TV-2? Naturligvis ikke. Netop derfor gav det så god mening for værterne Andrew, Bjørn og John at benytte deres liveshow under årets Festuge til at finde ud af, hvilket nummer der opsummerer det mest århusianske band nogensinde.
Med som gæst har drengene Karim fra hiphoptrioen Bogfinkevej, som har et es i ærmet: Bogfinkevej har nemlig været på turné med TV-2. Betyder det, at Karim har et forspring? Få svaret i ‘Indbegrebet Af’ TV-2.
Om podcasten:
Kan man koge de helt store kunstnere såsom Beatles, Kanye West og Madonna ned til et enkelt nummer, der beskriver hele deres karriere og lyd? ‘Indbegrebet af’ er podcasten, der forsøger. De tre værter medbringer hver et nummer, som de mener besvarer spørgsmålet, og til sidst skal de blive enige om, hvilket af de tre bud, der opfylder alle kravene. Det kommer ikke til at gå stille af sig.
Du kan lytte til alle afsnit af ‘Indbegrebet af…’ på iTunes her.
SPOILER! Kig ikke herunder, hvis du vil undgå at vide hvilke numre, der spilles.
Playliste:
TV-2 – Kærligheden overvinder alt
TV-2 – Rigtige Mænd
TV-2 – På kanten af småt brændbart
TV-2 – Alt hvad hun ville var at danse