
Sign up to save your podcasts
Or


Podcast: Strib Skole – 125 år i ord, minder og stemmer
Denne podcastepisode er blevet til, takket være Strib Skoles leder, Marianne Nielsen og et læreudvalg, som har taget initiativ til at gøre skolens 125-års jubilæum til mere end en markering – nemlig en digital tidskapsel, der kan deles med både nuværende og kommende generationer.
I anledning af Strib Skoles 125-års jubilæum har Wecademy produceret denne helt særlige særudgave, som vi har fået lov til at dele med vores lyttere. Podcasten tager dig med tilbage til en tid, hvor der endnu ikke var skole i Strib, og frem til i dag, hvor skolen fortsat spiller en central rolle i lokalsamfundet.
Som vores guide tilbage i tiden fortæller lokalhistoriker Svend Ankjær historien om Strib, baseret på arkiver, kilder og historiske nedslag, der giver liv til byens og skolens tidligste år. Hans fortælling danner det historiske fundament for episoden og binder fortid og nutid sammen.
Glæd dig til en nærværende og stemningsfuld episode med fortællinger på tværs af generationer. Undervejs møder du tidligere og nuværende elever og lærere samt skolens nuværende leder, Marianne Nielsen, der deler sit perspektiv på skolens liv, værdier og fællesskab gennem tiden.
Du møder også tidligere elev og skuespiller Ulla Henningsen, kendt fra rollen som Iben Skjold Hansen i DR-serien Matador, samt hendes tidligere klassekammerat Steffan Herrik, i dag skulptør og billedhugger.
Derudover medvirker de tidligere skoleledere Preben Hejlesen og Erik Busk. Det er Erik Busk, der har skrevet både tekst og musik til sangen “Vi skal plante et træ”, som indgår i podcasten og sætter musik og stemning til fortællingen om skolens historie og værdier.
En episode fyldt med minder, stemmer og fortællinger – og et unikt indblik i 125 års skolehistorie.
Podcasten er værtsbåret af journalist Mette Walsted Vestergaard og produceret af Wecademy.
Idé, format, interviews og redaktionelt indhold er tilrettelagt i samarbejde mellem Anne-Mette Rønholt, Mette Walsted Vestergaard, Wecademy i Middelfart og Strib Skole.
Dette er den sidste episode af Indsigt med Udsigt i et stykke tid, da vi har besluttet os for at tage en pause. Vi er dybt taknemmelige for alle jer, der har fulgt med og fundet glæde i vores samtaler. Tak fordi I har lyttet med!
Vi håber, at I vil nyde denne episode ekstra meget – ikke mindst fordi vi har Lonnie Kjer som gæst (nogle kender hende måske bedre som Lonnie Devantier).
I 1990 vandt Lonnie det danske Melodi Grand Prix som blot 17-årig med sangen 'Hallo, hallo'. Det var en drøm, der gik i opfyldelse, men hurtigt lærte hun også bagsiden af medaljen ved en pludselig berømmelse. Efter en tid trak Lonnie sig fra rampelyset for at forfølge andre drømme, der lå og ulmede.
I dag har Lonnie genopdaget sin passion og sit kunstneriske udtryk. Hun værdsætter nu den frihed, hun har som sangskriver, tekstforfatter, radiovært og journalist. Denne frihed giver hende plads til kreativitet og muligheden for at arbejde både i Danmark og Spanien – et land, som står hendes hjerte nær, og hvor hun elsker at tilbringe meget af sin tid.
Lyt med til Lonnies inspirerende rejse om at finde sin sande identitet og vokse sig stærkere gennem livets erfaringer!
Han er fra Djursland og er vokset op i en klassisk kernefamilie, med tætte bånd til sine bedsteforældre. Han har gået til fodbold, badminton og svømning.
Allerede fra barns ben har han haft lederroller som træner og instruktør, så hans passion og naturlige forhold til ledelse har været der i mange år.
Efter en rum tid i kommunalt regi i Jylland, fandt han i 2011 vejen til Middelfart Kommune som kommunaldirektør. Han sad på denne post til 2019, hvorefter han tog en tur over Storebæltsbroen og var kommunaldirektør i Furesø Kommune i et par år. Nu er han tilbage her i Middelfart og sidder igen på posten som kommunaldirektør.
Han bliver glad når han kigger rundt i Middelfart og ser det fællesskab der er på det kulturelle område, men især også når han kigger på erhvervslivet. Vi har nemlig en helt særlig muskel når det kommer til et stærkt erhvervsliv. Og én ting er sikkert i følge Steen: Vi bor et helt specielt sted.
Hør om hele Steens rejse fra Djursland til Fyn og om jobbet som kommunaldirektør lige her!
Gæst: Steen Vinderslev
Vært: Sia Leth Hauritz
Produceret af: WECADEMY
Rikke Kring vidste ikke helt, hvad hun skulle være, da hun var yngre.
Men hos Fyns Stiftstidende blev hun af en ældre kollega peget i den retning, der skulle vise sig at blive hendes store passion – nemlig konditori og chokolade.
Hun har set og arbejdet rundt omkring i verden, blandt andet i Norge, Australien og Gran Canaria. Hun er nemlig vokset op med, at det faste job er godt, men at det også er vigtigt at komme ud at se verden og få noget værdifuld erfaring og læring.
Men på et tidspunkt blev en fast base og familien en prioritet, og derfor slog hun sig ned i Middelfart og startede eventyret med Kring Chokolade.
I dag har hun stor succes med butikken og caféen, som byder på det fineste og lækreste håndværk i form af chokolade, kager og is! Få historien om Rikke, der tog ud og så verden med fuld fart efter en læretid, hun helst ikke vil kigge tilbage på.
Det er en historie om at gribe de muligheder der byder sig – og blive ved med at tro på sin egen passion og talent!
Vært: Sia Leth Hauritz
Gæst: Rikke Kring
Produceret af WECADEMY
Kom med på festival!
I år var vi hos WECADEMY med til Rock Under Broen d. 7-8. juni. Nogle kalder det for de lokale helligdage, og det var heller til at tage fejl af stemningen der fyldte Middelfart den weekend. Det er kulminationen af et års forberedelse og forventning.
Ikke engang store mængder regn og mudder kunne slå festivalgæsterne ud. Med regnslag og gummistøvler indtog festivalgæsterne pladsen og festede til Medina, Magtens Korridorer, Andreas Odbjerg, Suspekt, Rasmus Seebach og en masse andre.
Kom med Sia på festival og mød arrangører, sikkerhedsfolk, frivillige og gæster - og hør hvordan den samme festival opleves, alt efter hvilken rolle man har.
Vi garanterer god stemning, et glædeligt gensyn hvis du selv var gæst, og en oplagt mulighed for at komme i den rigtige festivalstemning!
Vært: Sia Leth Hauritz
Gæster: Henrik Zederkof, Michael Dam, Anders Bo Thorsted, Laila og Bea og Simon Gade
Han er vokset op med at være stolt over det man laver - uanset hvad det er.
Murermester, Peter Rishøj har Murerfirmaet Rishøj A/S og brænder for det gode håndværk - og at vise unge mennesker at erhvervsuddannelser og håndværkerfaget er en god vej at gå.
Peter er fjerde generation inden for murerverden. Som ung gadedreng drømte han om at sælge møbler, men efter tilfældigheder og et sommerjob hos mureren i Gelsted, kom han i lære og på teknisk skole.
Siden da blev han murersvend, og købte sig som 20 årig ind i virksomheden hvor han blev udlært. Med fornuft, tålmodighed og udholdenhed byggede han virksomheden større og endte med at være ene-indehaver.
I dag kan man nærmest ikke undgå at se Rishøj navnet rundt omkring på Fyn, hvor de udfører arbejde for private og erhverv.
Få en rigtig god historie om ihærdighed og stolthed lige her!
Gæst: Peter Rishøj
Vært: Sia Leth Hauritz
Produceret af: WECADEMY
WECADEMY fylder 10 år!!
Bag denne podcast er WECADEMY, og i forbindelse med vores 10 års fødselsdag, vil vi i denne særlige episode af Indsigt med Udsigt gerne invitere jer med indenfor i vores hverdag. For hvem er vi egentlig - og hvorfor er det os der er bag Indsigt med Udsigt?
Kom i selskab med os, når vi fortæller om hvad vi mener når vi siger, at vi brænder for den gode online formidling og det gode online arrangement.
For vi kan godt afsløre at folk rynkede noget på panden, dengang Anne-Mette først startede virksomheden d. 20. maj 2014.
Få hele historien lige her!
Gæster: Anne-Mette Rønholt, Ane-Sofie Rasmussen og Sia Leth Hauritz
Vært: Sia Leth Hauritz
Produceret af: WECADEMY
Hvis du skal i rigtig godt selskab, så er det denne podcastepisode du skal lytte til.
Jørgen Fix er i studiet og der er ikke langt mellem de gode historier og livsglæde!
Jørgen er produkthandler, eller, det som mange måske kender som 'skrothandler', og driver sin virksomhed lige her i Middelfart.
Han er en af de helt lokale karakterer. Jørgen overtog virksomheden fra sin far, hans mor arbejdede på Guldkronen fra han var helt lille og i dag er det hans bror, Henrik, der driver 'Gulderen' videre.
Jørgen står op klokken 03.00 om natten, hver dag fordi det er en del af den normale rutine. Han elsker at få folk til at grine, og det gør han gennem sine taler, sange og gaver.
Lyt med til denne episode med gode grin, masser af historier og mange følelser.
Gæst: Jørgen Fix
Vært: Sia Leth Hauritz
Produceret af WECADEMY
En familieforretning!
Middelfarterne Per Jørgensen, Pernille Povlsen og Simon Povlsen står alle bag Melfarhus, der har til sinde at give gamle bygninger i Middelfart nyt liv og nye beboere.
Det er en familietrio bestående af far, datter og svigersøn, der alle har hver deres erfaringer inden for det håndværksmæssige og det administrative.
Selv siger Per at de nok restaurerer dem mere end de burde. Men det er fordi de ikke kan lade være, og at de elsker at gå i helt ned i detaljerne!
For dem, handler det om at biddrage til det lokale og bidrage til udviklingen - men også at bevare historien og lade den leve videre.
Pernille under alle at arbejde sammen med deres familie, og det må også siges at være et tæt bånd de har. For de bor i hver deres hus, på den samme grund. Det giver noget mere frirum i en travl hverdag - og at man kan hjælpe der hvor der er brug for det.
Hør hele historien om Melfarhus, 5E Byg, Det Lille Snedkeri og Middelfart Boldklub lige her!
Vært: Sia Leth Hauritz
Gæster: Per Jørgensen (Melfarhus, 5E Byg), Pernille Povlsen (Melfarhus, Det Lille Snedkeri), Simon Povlsen (Det Lille Snedkeri)
Produceret af: WECADEMY
Brians livsfilosofi handler om at leve i nuet og lade være med at gå for meget op i hvad andre tænker.
Han er tidligere administrerende direktør for familievirksomheden LIP, der i Nørre Aaby producerer fliseklæb.
Men Brian blev pludselig ramt af sygdom og var derfor nødsaget til at vælge hvordan hans fremtid skulle se ud. Dog var der ikke meget tvivl - han skulle sammen med sine søskende sælge virksomheden, der nu ejes af en fransk koncern.
For Brian handler det om at acceptere det problem man står over for, og finde den mest optimale måde at løse det på - også selvom det nogle gange kan være en svær beslutning.
Få hele historien om Brian Vangsted og LIP lige her!
Vært: Sia Leth Hauritz
Gæst: Brian Vangsted
Produceret af WECADEMY
From the publisher's feed
Denne podcast fokuserer på lokale profiler fra Middelfart, og deres personlige og professionelle rejser!
Wecademy inviterer gæster ind, som enten bor i Middelfart eller har haft en…