Dagens hovedperson i denne udgave af ”Portræt af en Vendelbo” er lidt svær at beskrive med få ord.
Hun er skrædder i hjertet, kreativ og positivt tænkende. Hun er arbejdsom, loyal og hjælpsom, og så er hun en rastløs sjæl, der har prøvet rigtig mange ting i livet.
Vi har besøg af Merethe Degn Nielsen.
Skal der sættes lidt flere ord på, hvad du kan forvente at høre mere om, må det være hendes glæde ved at sy. Hun syr sin første brudekjole til Tina Siel, har lavet kostumer til Frederikshavner Scenen, Møllerevyen, designet tøj til Prinsesse Alexandra, nu grevinde af Fredensborg og syet kostumer til Cirkus Charlie og til Souvenirs, en musikduo, hun er stor fan af.
Hun har sit helt eget tøjmærke, er en god fortæller og har oplevet rigtig mange sjove ting.
For tilrettelæggelse Gitte Hansen