Så kom den. Den invasive hveps asiatisk gedehams (Vespa velutina) er nu for første gang set i Danmark.

Hvepsen er oprindeligt fra Kina. Men i to årtier har den bevæget sig gennem Europa, hvor den første gang blev spottet i Frankrig i 2005.

I Frankrig og flere andre europæiske lande stemples den asiatiske gedehams som invasiv og er til stor gene for især biavlerne.

Hvepsen er spottet i Kerteminde i det østlige Fyn, hvor den for nylig dumpede ned i Ejner Zacho Raths fredagsøl.

"Det skulle den ikke have lov til, og så fangede vi den og kom den i fryseren," fortæller Ejner Zacho Rath til DR.

Lars Vilhelmsen, der forsker i hvepse, siger, at der kan være tale om "en tilfældig hveps, der er fløjet ind i en lastbil i Stuttgart" for så at flyve ud igen på Fyn.

"Vi skal selvfølgelig holde øje med, om der bliver spottet flere, og især om der er kolonier på Fyn. Men der er ingen grund til at gå fuldstændig i panik," siger Lars Vilhelmsen, der er lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum, i første omgang til Videnskab.dk.

"Én svale gør ingen sommer, som man siger. På samme måde gør én gedehams ingen invasion."

Hvepsen, der også er kendt som gulbenet gedehams, er typisk mellem 25 og 30millimeter lang. Størrelsesmæssig placerer den sig dermed lige mellem de to mest almindelige hvepse herhjemme, som du kan se her:

I første omgang har Danmarks Biavlerforening råbt vagt i gevær, fordi den asiatiske gedehams spiser honningbier og fanger bierne foran bistaderne.

"Jeg kan godt forstå, at biavlerne er lidt oppe at køre. Det vil være en alvorlig økonomisk trussel for dem, hvis den asiatiske gedehams etablerer sig," siger Lars Vilhelmsen fra Statens Naturhistoriske Museum.

Et nyligt studie har konkluderet, at asiatisk gedehams mest udbredte spise er lige netop honningbier. Men hvepsen spiser også andre vilde bestøvere og insekter.

Generelt spiser den faktisk de fleste insekter, skriver forskerne i studiet.

Det passer meget godt med vores generelle viden om hvepse, siger Lars Vilhelmsen.

"Gedehamse er generalist-rovdyr på godt og ondt. De er ikke kræsne og spiser både sommerfuglelarver og skadedyr som kålsommerfugle," forklarer hvepseforskeren.

Grunden til, at honningbier er særligt udsatte, er, at der er mange af dem, og at de ofte er samlet i store bistader, hvilket gør dem til lette mål.

"Gedehamsene spiser ikke nødvendigvis hele bien. De spiser den mest interessante del af brystet, som er fuldt af flyvemuskler - ligesom kyllingebryst. Det er 'prime cut', og de skal bruge proteinerne til at fodre deres larver," forklarer Lars Vilhelmsen.

Hjalte Calberg Ro-Poulsen er postdoc på Københavns Universitet, hvor han forsker i vilde bier og andre insekter - herunder insekternes interaktioner mellem hinanden.

Han fortæller til Videnskab.dk, at de asiatiske gedehamse er "særligt farlige" overfor europæiske honningbier, fordi de - modsat asiatiske honningbier - ikke har udviklet en god forsvarsmekanisme mod hvepsen.

Overordnet set er det ifølge Hjalte Calberg Ro-Poulsen dog "meget svært at sige," hvor bekymrende det ville være for den danske natur, hvis den asiatiske gedehams etablerer sig.

"Det virker til, at den primært holder sig i bebyggede områder, men hvis den spreder sig til naturarealer, kan det blive et problem for de lokale og potentielt sårbare insekter," siger han.

Især andre hvepse skal frygte asiatisk gedehams, hvis deres artsfælle etablerer sig i Danmark.

"Asiatisk gedehams ekspanderer på bekostning af de oprindelige gedehamse, vi har herhjemme, fordi de udfylder samme niche," siger Lars Vilhelmsen.

Hjalte Calberg Ro-Poulsen peger også på forskning, der viser, at den asiatiske gedehamse har fortrængt andre oprindelige hvepse med lignende økologi i Sydkorea, hvor den asiatiske gedehams heller ikke er hjemmehørende.

For den almindelige borger gør det ikke så stor forskel, om vi primært har asiatiske hvepse herhjemme eller hjemmehørende hvepsearter som almindelig gedehams og stor gedehams, mener Lars Vilhelmsen.

"Så vidt jeg ved, er d...