Dybt begravet i Grønlands indlandsis ligger et gådefuldt kemisk spor, som har udløst en intens videnskabelig debat.

En markant stigning i koncentrationen af platin opdaget i en iskerne (en cylindrisk borekerne af indlandsis eller gletsjeris) og dateret til omkring 12.800 år gammel, understøtter en hypotese om, at Jorden på det tidspunkt blev ramt af en usædvanlig meteorit eller komet.

Vores nye forskning leverer en langt mere jordnær forklaring: Dette mystiske platinspor stammer muligvis fra et vulkansk spalteudbrud i Island og ikke fra rummet (et spalteudbrud er et vulkanudbrud fra spalter eller revner i jordskorpen, hvor kontinenterne eller havbunden trækkes fra hinanden ved pladeforskydningerne, red.).

Timingen er afgørende. Stigningen i platinkoncentrationen falder sammen med begyndelsen på overgangsperioden mellem den seneste istid, Yngre Dryas-perioden, som varede fra omkring 12.870 til omkring 11.700 år siden, og som var skyld i drastiske temperaturfald på tværs af den nordlige halvkugle.

Det skete, netop som kloden egentlig var ved at varme op efter den seneste istid. Større viden om, hvad der udløste dette temperaturfald, kan hjælpe os med at forstå, hvordan Jordens klima muligvis vil ændre sig i fremtiden.

Vi foreslår, at denne iskolde fase i Jordens klimahistorie i virkeligheden blev forårsaget enten af et stort vulkanudbrud i Tyskland eller af et udbrud fra en ukendt vulkan.

Iskerner viser, at temperaturen i Grønland faldt med mere end 15 °C i forhold til end i dag i løbet af den 1.000 år lange Yngre Dryas-periode.

I Europa opstod der igen næsten istidslignende forhold, hvor tundra erstattede de skove, der var begyndt at brede sig. Regnbælter ved lavere breddegrader forskød sig mod syd.

Den almindeligt accepterede forklaring indebærer en enorm udledning af ferskvand fra smeltende nordamerikanske iskapper. Denne strøm af ferskvand forstyrrede havcirkulationen og påvirkede temperaturerne.

Andre forskere har dog foreslået, at hændelsen blev udløst af et komet- eller asteroidenedslag over Nordamerika.

I 2013 opdagede forskere, der analyserede iskerner boret som en del af Greenland Ice Sheet Project (GISP2), platin-koncentrationer, der lå langt over det normale niveau.

Forholdet mellem platin og et grundstof kaldet iridium var også usædvanligt, fordi himmellegemer normalt har et højt indhold af iridium, men det har spidsen af iskernen ikke.

Iskernesignaturen var meget anderledes end noget, vi ellers har set i meteoritter eller vulkanske bjergarter.

Forfatterne bag artiklen om et nedslag fra rummet foreslog, at den usædvanlige iskemi måske afspejlede nedslaget af en usædvanlig asteroide, som bestod af jern.

Et efterfølgende studie foreslog, at isens kemiske sammensætning i stedet afspejlede det tyske Laacher See-vulkanudbrud, som ikke alene havde en usædvanlig geokemi, men også fandt sted næsten samtidigt.

For at teste denne teori indsamlede og analyserede vi 17 prøver af vulkansk pimpsten fra aflejringer efterladt af Laacher See-udbruddet. Vi målte platin, iridium og andre sporstoffer for at skabe et kemisk 'fingeraftryk' af udbruddet.

Vores resultater var tydelige: Laacher See-pimpsten indeholder praktisk talt intet platin, med koncentrationer under eller kun lige ved detektionsgrænsen.

Selvom en smule platin kan være undsluppet til atmosfæren, inden det blev fanget i bjergarten, var udbruddet tydeligvis ikke kilden til stigningen i platinkoncentrationen i Grønland.

Da vi granskede timingen ved hjælp af opdaterede iskerne-kronologier, fandt vi, stigningen i platinkoncentrationen faktisk indtraf omkring 45 år efter begyndelsen af Yngre Dryas - for sent til at have udløst afkølingen.

Dette resultat, som er uafhængigt, stemte overens med tidligere forskning, der fandt det samme.

Det er også vigtigt, at den forhøjede platin-koncentration varede i 14 år, hvilket peger på en langvarig hændelse snarere end et asteroide- eller kometnedslag.

Vi sammenlignede iskernernes kemiske signatur med andre forskellige geologiske prøve...