
Sign up to save your podcasts
Or


I denne udgave af IT-Markedet Netop Nu tager vi Digitaliseringsstyrelsens lukkede Open Source-projekt under behandling. Var det en fiasko, der var til at forudse? Vi var allerede bekymrede omkring juletid sidste år, og nu laver vi vores egen Post Mortem – uden selv at have været en del af processen.
Henrik deler også åbent og ærligt sin bekymring for, om vi er på vej ind i en AI-boble à la dotcom-boblen, som han selv oplevede på nærmeste hold. På Larsens briks får han en gennemgang af tingenes aktuelle tilstand. Men bliver han egentlig mere rolig af det?
Dan samler op på hovedpointerne fra de store tech-selskabers seneste regnskaber, mens Henrik endnu en gang retter blikket mod hardware. Denne gang undersøger vi, om vi står stærkere og bliver mere suveræne uden amerikansk hardware – og om det overhovedet er en reel tendens.
IT-Markedet Netop Nu giver dig uafhængig indsigt i, hvad der rører sig lige nu. Ikke alt, men nogle af de vigtigste nedslag. Ambitionen er at give dig perspektiver, tal og indsigter, som du ikke bare får ved at spørge Claude.
Henrik og Dan er tæt på frontlinjen, hvor de vigtigste aftaler indgås. De taler dagligt med kunder og leverandører og deler deres erfaringer fra markedet – suppleret med lokale perspektiver og data, som Zangenberg Analytics selv har indsamlet.
Sikkerhedskatastrofer, ustyrlige hardwarepriser, AI-kapløb og en gammel spilkending i ny version efter 16 år. Alt sammen har betydning for dig. Dan og Henrik er for alvor tilbage fra ferie sammen med resten af it-Danmark. Der er sket masser siden sidst, som skal behandles og perspektiveres med tal og indsigter du ikke kan få andre steder end lige her.
I denne episode tager Henrik Zangenberg og Dan Thor Larsen fat på aktuelle bevægelser i IT-markedet: Netcompanys cykelsatsning og ambitioner med Tour de France i horisonten, det nye regeringsgrundlag og den overraskende gode timing i forhold til EU’s digitale dagsorden, AI’s fortsatte dominans samt hvordan den skærpede sikkerhedstrussel nu sætter aftryk på organisationers politikker og medarbejdernes hverdag. Derudover ser de på de seneste ændringer på direktionsgangene i de største IT-virksomheder i Danmark. Som altid får du kontante analyser, klare holdninger og indsigter direkte fra markedet.
From the publisher's feed