Iværksætterdrømme

Iværksætterdrømme

By Alexander StrickerBusinessEntrepreneurshipCareers
Download on the App Store

Iværksætterdrømme episodes

  • Den vigtigste stemme i din virksomhed er din intuition - med Christina Taabbel Bækgaard

    I det her afsnit har jeg besøg af Christina Taabbel Bækgaard, som arbejder med spiritualitet, og det hun kalder intuitiv intelligens og intuitivt lederskab.


    Afsnittet her blev en virkelig spændende snak om noget, jeg selv er meget optaget af - Hvordan bliver vi bedre til at lytte til os selv?


    Fordi som selvstændige bliver vi hele tiden præsenteret for opskrifter på, hvordan vi bør drive vores virksomhed.

    "Sådan skal du sælge."

    "Sådan skal du markedsføre dig."

    "Så mange timer skal du arbejde."

    "Så stor skal virksomheden være."

    "Og sådan ser succes ud."


    Men hvad sker der, hvis vi bliver lige så gode til at lytte indad, som vi er til at lytte til alle rådene udefra?


    Christina har selv været igennem noget af en rejse.

    Hun har været marketingchef, psykoterapeut og drevet flere virksomheder med ansatte, vækst og alt det, vi traditionelt forbinder med succes som iværksætter.


    Men hun har også flere gange oplevet at stå midt i noget, der på papiret så godt ud, og samtidig kunne mærke, at hun var kommet længere og længere væk fra sig selv.

    På et tidspunkt valgte hun derfor at forlade en velfungerende virksomhed og en god indkomst uden at vide præcis, hvad der ventede på den anden side. Hun kunne bare mærke, at hun var færdig med det hun stod i lige nu.


    Og her bliver samtalen virkelig interessant. For hvordan ved vi egentlig, hvornår noget er vores intuition, der forsøger at vise os en ny vej, og hvornår det bare er frygt eller tvivl der forsøger at bremse os?


    Vi taler blandt andet om:


    • Hvorfor din intuition ikke nødvendigvis fortæller dig det, du har lyst til at høre
    • Hvordan du lærer at kende forskel på intuition og frygt
    • Hvorfor intuition ikke viser sig på samme måde hos os alle, og hvordan du kan lære at spotte din
    • Hvad der sker, når vi bygger vores virksomhed efter andres opskrifter i stedet for at gå efter det vi mærker er sandt for os
    • Hvorfor det, der kommer let til dig, måske netop er noget af det mest værdifulde, du kan bidrage med
    • Hvordan du helt konkret kan begynde at få bedre kontakt til din intuition ved at skrue ned for larmen og skabe mere plads til dig selv


    Og så kommer vi naturligvis også ind på hvorfor det at skabe en virksomhed fra hjertet ikke betyder, at alting bliver let og behageligt. Tværtimod kan intuitionen være den stemme, der beder dig om at gøre lige præcis dét, du er mest bange for.


    Christina Taabbel Bækgaard fortæller også om sin egen måde at drive virksomhed på i dag, hvor hun har skabt sin arbejdsuge omkring den måde, hun selv fungerer bedst på, fremfor en idé om, hvordan en “rigtig” arbejdsuge burde se ud.


    Det handler nemlig ikke bare om, at vi alle sammen skal arbejde mindre, meditere, følge vores mavefornemmelse eller drive virksomhed på én bestemt måde. For det er ikke en model der passer til alle.

    Det handler om at lære sig selv så godt at kende, at man kan begynde at skabe en virksomhed og en hverdag, der rent faktisk passer til én selv.


    Så måske findes svaret på dit næste skridt ikke altid i den næste strategi, bog eller opskrift.

    Men mere i at starte med at lytte indad og se hvordan din intuition svarer dig (i episoden får du en sætning du kan bruge til at tune ind på din intuition).



    Rigtig god fornøjelse :)


    IVÆRKSÆTTERDRØMME

    www.iværksætterdrømme.dk

    INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme


    Hvordan du skaber en business med hjertet --> Start med min videotræning her

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 1 min
  • Hvor vigtig er din visuelle identitet for din succes? - med Kamilla (Kandes)

    I det her afsnit har jeg besøg af Kamilla Andersen, bedre kendt som Kandes. Hun er brandingmentor, grafisk designer og ekspert i visuel identitet.


    Og hvis du ligesom mange måske har tænkt, at visuel identitet mest handler om et flot logo, nogle bestemte farver og skrifttyper, så bliver du overrasket.


    For det handler i virkeligheden om følelser.


    Hvad mærker folk, når de møder din virksomhed? Kan de genkende dig på tværs af din hjemmeside, Instagram, nyhedsbrev, podcast og alt det andet, du sender ud?

    Og vigtigst af alt, føles det som dig?


    Det er det, vi dykker ned i i dagens afsnit.


    For særligt som soloselvstændig er du selv en stor del af din virksomhed. Og derfor skal dit visuelle udtryk heller ikke være en facade, du tager på for at se mere professionel ud.


    Det skal gerne være en forlængelse af den, du er, og samtidig være med til at skabe den følelse hos dine potentielle kunder, som du gerne vil have, de sidder tilbage med. På den måde bliver det heller ikke anstrengende selv at være i virksomheden - for det handler bare om at vise hvem vi er.


    Igennem episoden taler vi blandt andet om:


    • Hvorfor visuel identitet handler om meget mere end logo, farver og skrifttyper
    • Hvordan dit visuelle udtryk kan være med til at skabe tryghed og tillid hos dine potentielle kunder
    • Hvorfor den røde tråd mellem fx Instagram, hjemmeside, podcast og resten af dit univers er så vigtig
    • Hvordan du skaber et udtryk, der rent faktisk føles som dig, fremfor at ligne alle andre i din branche
    • Hvorfor din visuelle identitet gerne må ændre sig, i takt med at både du og din virksomhed udvikler jer
    • De typiske fejl Kamilla ser soloselvstændige begå, når de selv sidder og laver deres visuelle udtryk
    • Hvordan AI kan hjælpe os visuelt - men også risikerer at gøre vores virksomheder endnu mere generiske


    Og så snakker vi om noget, jeg synes er ret interessant:

    At en stærk visuel identitet ikke kun ændrer den måde, andre ser din virksomhed på.


    Den kan også ændre den måde, du selv møder din virksomhed på.


    For der er forskel på at vise noget frem, du egentlig ikke rigtig føler dig hjemme i, og at stå med et udtryk, hvor du tænker: "Det her er lige mig."


    Fuldstændig som når du tager dit yndlings tøjsæt på. Den følelse kan mærkes. Også af dine kunder.


    Hvis du sidder med en fornemmelse af, at dit nuværende udtryk ikke helt afspejler den, du er længere - eller hvis din hjemmeside, Instagram og resten af dit univers efterhånden er begyndt at stikke lidt i forskellige retninger, så tror jeg, du vil synes om afsnittet her.



    Få et brand tjek hos Kamilla - klik her.



    Rigtig god fornøjelse :)


    Kh. Alexander

    Iværksætterdrømme


    www.iværksætterdrømme.dk

    INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme


    Få din virksomhed til næste niveau --> Start med min videotræning her

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    55 min
  • Vi kan ikke markedsføre os som for 5 år siden... og stadig forvente at få kunder

    I dagens emneafsnit stiller jeg spørgsmålet - "Hvis du ikke får nok kunder, er løsningen så at blive mere synlig?"


    Vi kan hurtigt komme til at tænke, at hvis ikke der kommer kunder nok i forretningen, så må vi poste noget mere, få gang i Instagram igen, sende flere nyhedsbreve osv.


    Det er i hvert fald den løsning, mange af os har lært at gribe efter som det første. Og jeg har selv gjort præcis det samme.


    Men problemet er, at markedet har ændret sig.


    For 5 år siden var en stor del af udfordringen at blive fundet af sin målgruppe, altså at skabe noget synlighed.

    I dag kan dine potentielle kunder på meget kort tid finde 5 eller 10 coaches, terapeuter, konsulenter eller andre eksperter, som på papiret kan hjælpe dem med det samme problem.


    Derfor er spørgsmålet ikke længere kun "Hvordan får jeg flere til at opdage mig?"

    Det er i mindst lige så høj grad "Hvorfor skal de vælge mig?"


    Det er det, jeg dykker ned i i dagens emneafsnit.


    Vi kommer blandt andet ind på:






    • Hvorfor mere synlighed ikke nødvendigvis giver dig flere kunder
    • Hvad der egentlig får mennesker til at vælge dig frem for andre, der tilbyder noget lignende
    • Hvordan du sætter dig selv i spil, og hvorfor netop det er blevet en vigtig del af ens markedsføring i dag
    • Hvorfor et opslag ikke er hele din markedsføring, men kun begyndelsen


    For det jeg ser går igen og igen blandt mange af de selvstændige jeg har fornøjelsen af at arbejde med er, at problemet ikke er at for få mennesker til at opdage dem.

    Problemet er i stedet at de mangler en tydelig vej som dem der allerede har fundet dem, kan følge.



    Rigtig god fornøjelse :)


    IVÆRKSÆTTERDRØMME

    www.iværksætterdrømme.dk

    INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme


    Workshoppen jeg taler om i episoden finder du her - "Tag dine kunder fra interesse til køb"

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    15 min
  • Sådan tiltrækker du mere af det du ønsker i din business - med Pilotfrederik

    I det her afsnit har jeg besøg af Frederik Fulgsang, som er pilot, forfatter, podcaster og spirituel vejleder for erhvervslivet.


    Mens Frederik som pilot arbejder i en verden med faste procedurer, systemer og meget lidt plads til mavefornemmelsen, ser hans anden verden noget anderledes ud. Her arbejder han med intuition, energi, selvbillede og loven om tiltrækning.


    Og det er sidstnævnte, vi skal dykke ned i i dagens afsnit. Og jeg glæder mig!


    For hvad betyder loven om tiltrækning egentlig, når vi tager noget af det fluffy ud og gør det mere håndgribeligt? Og hvilken betydning kan vores tanker, overbevisninger og den måde, vi ser os selv på, have for de resultater vi skaber som selvstændige?


    Både Frederik og Alexander mener, at vi ikke nødvendigvis tiltrækker det, vi ønsker os. Vi tiltrækker i langt højere grad det, vi inderst inde tror på, at vi fortjener.


    Og den er ret interessant.


    For du kan sagtens ønske dig de store kunder, en højere omsætning eller en helt anden forretning. Men hvis du samtidig fortæller dig selv, at du ikke er dygtig nok til de store kunder, at ingen vil betale den pris, eller at den slags succes nok ikke er for dig - hvad handler du så ud fra?


    I afsnittet taler vi blandt andet om:




    • Hvad loven om tiltrækning egentlig er, når vi forsøger at gøre det lidt mindre hokus pokus
    • Hvorfor dit selvbillede har stor betydning for det, du skaber i din forretning
    • Hvorfor det ikke er nok bare at tænke og manifestere - og hvad der også er vigtigt at gøre
    • Hvordan du bliver mere konkret omkring det, du rent faktisk ønsker dig, fremfor bare at jagte “mere”
    • Hvorfor de mennesker, du omgiver dig med, kan have større betydning for dine egne standarder, end du måske tror
    • Hvordan du finder balancen mellem at handle på det, du kan påvirke - og give slip på det, du ikke kan



    Og så introducerer Frederik sin Penthouse-metode.

    En metafor for hvordan vi kan bevæge os fra én “etage” i livet til den næste. For når du bevæger dig en etage op, ændrer udsigten sig også. Du ser nye muligheder, møder nye mennesker og begynder at se det, du kom fra, med et helt andet perspektiv. Men for at komme op på næste etage er du også nødt til at lukke døren til den gamle.


    Det synes jeg er et ret fint billede på meget af det, vi taler om i afsnittet her.


    For det hele handler om at starte ét bestemt sted:


    Hvem er jeg, når jeg allerede står dér, hvor jeg gerne vil hen?


    Og hvad ville jeg tænke, tro på og gøre anderledes, hvis jeg allerede ser mig selv som den person?



    Øvelse:

    Selvbillede-øvelsen vi taler om i afsnittet, kan du se og downloade her.




    Rigtig god fornøjelse :)


    IVÆRKSÆTTERDRØMME

    www.iværksætterdrømme.dk

    INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme


    Download "Selvbillede-øvelsen" her

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 3 min
  • Når den klassiske opskrift på succes ikke passer til dig - med Mallu Cortney

    Virksomhedsguiden, som er repræsenteret i afsnittet her, er en hjælpende hånd på vejen, til dig som er i gang med at bygge virksomhed. På Virksomhedsguiden finder du forskellig digital vejledning og praktisk hjælp fra det offentlige, uanset om du står med en ny idé, skal lægge budgetter, undersøge muligheder for finansiering eller have styr på f.eks. varemærke.

    Her finder du også offentlige erhvervsfremmetilbud såsom tilskud, netværk, events og andet der kan hjælpe dig videre.



    I det her afsnit har jeg besøg af Mallu Cortney. Hun er sjælsmentor, komiker, grafisk designer og for mange også kendt fra TV2's Forræder hvor hun vandt hele molevitten.


    Det er et godt mix af mange forskellige ting, og fuldstændig sådan det skal være hvis du spørger Mallu og jeg.

    Fordi vi er ikke kun én ting. Og derfor er livet som selvstændig som regel heller ikke bare én ting - én vej - ét produkt.


    Derfor stiller vi os selv spørgsmålet: Hvad sker der, når vi stopper med at drive virksomhed ud fra hvad vi "burde", og i stedet går med hvad vi selv mærker er det rigtige?

    Det er hvad vi bl.a. snakker om i dagens afsnit. Hvordan man skaber en virksomhed og et liv som selvstændig ud fra den man er. Fremfor at skabe en virksomhed og selv forsøge at passe ind i den.


    Mallu deler ærligt sin rejse fra stress og arbejdsliv, der ikke føltes rigtigt, til at skabe en forretning på sine egne præmisser. En rejse, hvor intuition, mod og nysgerrighed har fået lov til at fylde meget mere end de klassiske forretningsplaner og smarte "regler" og måder at bygge forretning på.


    Vi taler blandt andet om:




    • Hvorfor din virksomhed ikke behøver passe ned i én kasse, og hvordan du kan gå flere veje samtidig
    • Hvordan du skaber ud fra hvem du er og hvad der føles rigtigt, fremfor hvad der ser rigtigt ud udefra
    • Hvorfor vi ofte finder vores største muligheder, når vi tør følge det, der føles sandt, også selvom det ikke giver mening for andre
    • Hvorfor det at sige nej kan være det, der åbner de største døre
    • Hvad der skete, da Mallu begyndte at bygge sin forretning ud fra sin personlighed frem for en klassisk forretningsplan


    Mallu fortæller også om sin vej ind i comedy verdenen, hendes spirituelle tilgang til iværksætteriet og så slutter vi af med hendes oplevelse fra Forræder, hvor der kommer lidt fun facts på bordet.


    Hvis du nogensinde har følt, at du prøver at passe ind i en måde at drive virksomhed på, som egentlig ikke føles som dig, så tror jeg, du vil synes godt om afsnittet her.



    Rigtig god fornøjelse :)


    IVÆRKSÆTTERDRØMME

    www.iværksætterdrømme.dk

    INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme


    Få din virksomhed til næste niveau --> Start med min videotræning her

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 14 min
  • Sådan skabte Sofia Manning sin succesfulde coaching business (GENHØR)

    Virksomhedsguiden, som er repræsenteret i afsnittet her, er en hjælpende hånd på vejen, til dig som er i gang med at bygge virksomhed. På Virksomhedsguiden finder du forskellig digital vejledning og praktisk hjælp fra det offentlige, uanset om du står med en ny idé, skal lægge budgetter, undersøge muligheder for finansiering eller have styr på f.eks. varemærke.

    Her finder du også offentlige erhvervsfremmetilbud såsom tilskud, netværk, events og andet der kan hjælpe dig videre.



    Afsnit beskrivelse:

    Det her afsnit tåler i den grad et genhør efter min mening. Min snak med dygtige Sofia Manning satte nogle super gode perspektiver på coaching verdenen, og jeg har hørt fra mange af jer der lytter med, hvor inspirerende og god en historie det var.


    Så vi snupper et genlyt, og tager turen tilbage til Spanien hvor jeg havde besøg af Sofia, som er en af de førende og dygtigste vi har i Danmark inden for coaching og coachuddannelser.


    Sofia bor halvt i Sydspanien og halvt i Danmark, så her den sidste måned af mit eget lange ophold i det sydspanske, mødtes jeg med Sofia til en virkelig inspirerende og god snak om: 



    • Hvordan hun har skabt sin store og meget anerkendte coaching business
    • Hvad hun reelt har gjort for at skabe et så stærkt personligt brand, som gør at hendes kunder selv brander sig som Sofia Manning Coach
    • Hvorfor det er vigtigt for vores succes at vi arbejder med os selv


    Sofia fortæller selvfølgelig også hvordan hun selv begyndte at interessere sig for coaching, og hvordan hendes rejse startede med en tur til USA hvor hun arbejdede for, nok en af verdens mest anerkendte coaches, Tony Robbins.


    Og så deler hun ud af hvad hun selv har gjort, og stadig gør, når tvivlen og usikkerheden kommer. For vi møder allesammen tvivl og usikkerhed på rejsen, den forsvinder ikke. Men det handler om hvordan vi tackler den - og konkret hvad du kan gøre, har Sofia nogle svar på.


    På trods af at Sofia Manning lever af at undervise og være sit eget personlige brand, så har det ikke altid været nemt at skulle dele ud af sig selv eller være på video. For hun har også en introvert side, som gør at det ikke altid er kommet naturligt til hende. Så hvordan hun har grebet det an igennem tiden, fortæller hun om igennem episoden (som særligt kan være inspirerende for dig der er mere introvert, og ikke altid føler dig lige godt tilpas i din synlighed).


    Vi sender en times snak fra det (meget) varme Spanien, og håber at du vil lytte med.



    Rigtig god fornøjelse :)


    IVÆRKSÆTTERDRØMME

    www.iværksætterdrømme.dk

    INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme


    Få din virksomhed til næste niveau --> Start med min videotræning her

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 2 min
  • 3 tegn på at du sidder fast i halve løsninger - selvom du gør alt det rigtige

    Virksomhedsguiden, som er repræsenteret i afsnittet her, er en hjælpende hånd på vejen, til dig som er i gang med at bygge virksomhed. På Virksomhedsguiden finder du forskellig digital vejledning og praktisk hjælp fra det offentlige, uanset om du står med en ny idé, skal lægge budgetter, undersøge muligheder for finansiering eller have styr på f.eks. varemærke.

    Her finder du også offentlige erhvervsfremmetilbud såsom tilskud, netværk, events og andet der kan hjælpe dig videre.



    Episode beskrivelse:

    I det her afsnit prøver vi noget nyt.


    Fremover vil der nemlig, indimellem mine snakke med andre dygtige iværksættere, komme emneafsnit her i Iværksætterdrømme, hvor jeg sætter mig foran mikrofonen og deler ud af de erfaringer, læringer, strategier og metoder jeg ville ønske nogen havde givet mig tidligere på min rejse.


    For det vigtigste for mig, siden jeg startede podcasten her, har hele tiden været at kunne gøre det nemmere for dig som iværksætter og selvstændig.


    At gøre det lettere at få hjulene til at køre bedre i virksomheden.

    At få inspiration til hvordan iværksætteri også kan se ud.

    At få strategier og metoder som hænger sammen med en mere hjertelig tilgang til det at drive virksomhed - hvor de klassiske salgstricks og smarte trendy metoder er smidt langt væk.


    Så derfor vil vi i det første emneafsnit tale om noget, jeg ser hos rigtig mange selvstændige - og som jeg også selv var fanget i:


    Nemlig at komme til at sidde fast i halve løsninger. Altså når vi har sat en masse i gang, forsøger at gøre alt det rigtige - og alligevel føler at vi mangler den ene brik der får det hele til at fungere.


    For det jeg ser mange gøre er at:


    Man tager forskellige kurser.

    Arbejder på sit mindset.

    Sætter mål.

    Laver content.

    Justerer sin hjemmeside.


    Men alligevel føles det som om, at tingene ikke rigtig flytter sig.


    Så hvad er det man mangler? Hvad gør man forkert?


    I afsnittet kommer vi ind på:

    • Hvorfor mange selvstændige kommer til at jagte den næste metode, strategi eller smutvej, i håbet om at få det hele til at lykkes

    • Hvordan du opdager, om din forretning består af enkelte mursten, eller om du bygger et helt sammenhængende hus

    • Hvorfor synlighed alene ikke skaber kunder - og hvad der skal være på plads for at folk rent faktisk køber



    Så hvis du føler, at du arbejder hårdt uden helt at komme tættere på målet, så er det her afsnit til dig.



    Tusind tak fordi du lytter med! Og rigtig god fornøjelse :)


    IVÆRKSÆTTERDRØMME

    www.iværksætterdrømme.dk

    INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme


    Gratis workshop video --> Se den her

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    30 min
  • Hvad sker der hvis din virksomhed ikke starter med en plan, men med et behov for en ny måde at leve på? - med Christina Rejkjær

    Virksomhedsguiden, som er repræsenteret i afsnittet her, er en hjælpende hånd på vejen, til dig som er i gang med at bygge virksomhed. På Virksomhedsguiden finder du forskellig digital vejledning og praktisk hjælp fra det offentlige, uanset om du står med en ny idé, skal lægge budgetter, undersøge muligheder for finansiering eller have styr på f.eks. varemærke.

    Her finder du også offentlige erhvervsfremmetilbud såsom tilskud, netværk, events og andet der kan hjælpe dig videre.



    Episode beskrivelse:

    Hvad sker der, hvis man dropper forretningsplaner og vækststrategier - og i stedet bygger sin virksomhed ud fra intuition, kreativt flow og det, der føles rigtigt i hjertet?


    I denne episode har jeg besøg af iværksætter Christina Rejkjær, som er indehaver af Rejkjær Studio. En keramikforretning fyldt med produkter båret af nærvær og skabt med kærlighed til hvert enkelt produkt.


    En forretning som er bygget på hendes helt egne præmisser. Men også en forretning, der ikke startede som en idé om egen virksomhed og iværksætteri, men derimod med afsæt i et stressforløb, en alvorlig ulykke og behovet for at finde en ny måde at leve og arbejde på.


    Et tilfældigt møde med ler blev starten på noget langt større for Christina. Det, der begyndte som ro og terapi, udviklede sig til en bæredygtig levevej hvor hun kunne forme sin egen hverdag.

    I dag skaber hun sine produkter med hænderne og lytter med hjertet.


    I afsnittet dykker vi også ned i:

    • Hvordan du kan bruge din intuition som kompas i din forretning 
    • Hvorfor det uperfekte kan vise sig at være helt perfekt (faktisk sådan Christinas første produkt blev til)
    • At turde sige nej, også selvom det betyder nej til omsætning
    • En ny definition af succes, hvor trivsel og glæde kommer før vækst 
    • Hvordan kreativitet kan skabe ro på en helt særlig måde
    • Vigtigheden af at fejre de små (men vigtige) sejre 


    Christina deler ærligt både op- og nedture. Fra sin første “fejl”, der blev til et fast design af Hjertekoppen, til at skabe sit eget arbejdsliv med plads til både gode og dårlige dage.

    Vi taler også om modet til at gå imod normen, lytte til sig selv i en verden fuld af forventninger, og om hvorfor du måske ikke skal jagte mere… men i stedet mærke, hvad lige præcis du ønsker dig.


    Episoden er særligt til dig, der drømmer om at skabe din egen vej, uden nødvendigvis at følge den klassiske opskrift og til dig, der har brug for en reminder om, at succes ikke kun handler om tal - men i højere grad om hvordan du har det i det du skaber.



    Andre afsnit vi refererer til igennem episoden:

    • Mie Moltke - lyt her
    • HjerneRO - lyt her
    • Vickie Westen - lyt her



    Tusind tak fordi du lytter med! Og rigtig god fornøjelse :)


    IVÆRKSÆTTERDRØMME

    www.iværksætterdrømme.dk

    INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme


    Få din virksomhed til næste niveau --> Start med min videotræning her

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 2 min
  • Lær at slippe tankemylder og bekymringer - med HjerneRO

    Virksomhedsguiden, som er repræsenteret i afsnittet her, er en hjælpende hånd på vejen, til dig som er i gang med at bygge virksomhed. På Virksomhedsguiden finder du forskellig digital vejledning og praktisk hjælp fra det offentlige, uanset om du står med en ny idé, skal lægge budgetter, undersøge muligheder for finansiering eller have styr på f.eks. varemærke.

    Her finder du også offentlige erhvervsfremmetilbud såsom tilskud, netværk, events og andet der kan hjælpe dig videre.



    LIVE episode fra Dagmar Teatret:

    Hvad gør du når hovedet aldrig rigtig holder fri?


    I det her afsnit sender Iværksætterdrømme & HjerneRO LIVE fra Dagmar Teatret i København, hvor vi tager fat i de ting vi alle går med, men som vi sjældent taler om.


    Nemlig alt det vi går alene med i hovedet.


    Al tankemylderet - alle bekymringerne for hvordan kommer det til at gå med ens virksomhed - følelsen af at være bagud, og stå med hele ansvaret selv.


    Mange iværksættere og selvstændige oplever usynligt overarbejde, som er de tanker og bekymringer som fortsætter efter computeren er slukket og arbejdsdagen er slut.

    Det som kan fylde når vi lægger os på hovedpuden om aftenen og forsøger at sove.


    Vi ved at vi ikke kan blokere for tankerne, men vi kan lære at håndtere dem og dermed skabe mere ro.


    I afsnittet kommer vi ind på emner som:

    • Hvorfor det ikke virker at prøve at “tænke mindre”
    • Hvordan du kan lære at være i ubehag og ude af komfortzonen
    • Et konkret redskab som tænketid, der kan give ro midt i kaos og overtænkning
    • Hvorfor usikkerhed ikke er noget, du skal slippe af med - men lære at være og handle i
    • Og hvordan du begynder at prioritere, så du går efter det rigtige, og når dit mål, men uden at brænde ud


    Det her er ikke et afsnit om at nå mere og flere opgaver på den halve tid. Det er en episode om hvordan vi skaber mere hjernero og en balance i det vi allerede står i. Og det vi kommer til at møde fremadrettet.


    Til sidst snakker vi ind i hvordan vi kan strukturere vores hverdag og kalender, så den ikke føles presset eller stressende - også selvom der er lange to-do lister.


    Og så svarer HjerneRO på spørgsmål fra publikum.

    Spørgsmålene er:

    • Spørgsmål 1 - Hvordan strukturerede i jeres skriveproces da i skrev HjerneRO bogen?
    • Spørgsmål 2 - Er der noget særligt I kan sætte en finger på, som har gjort at I har fået så stor succes?
    • Spørgsmål 3 - Hvad gør man hvis man meget hurtigt er videre fra en ting til den næste, uden at nyde succesen?
    • Spørgsmål 4 - Hvordan hjælper man andre omkring sig med at håndtere tanker og bekymringer, som de typisk står meget alene med?
    • Spørgsmål 5 - Giver det mening at arbejde 80 timer om ugen ift. produktivitet?



    Tusind tak fordi du lytter med! Og rigtig god fornøjelse :)


    IVÆRKSÆTTERDRØMME

    www.iværksætterdrømme.dk

    INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme


    Få din virksomhed til næste niveau --> Start med min videotræning her

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 37 min
  • Teaser - Skab mere HjerneRO, og undgå at brænde ud

    Reklame for eget event - Få en af pladserne til HjerneRO og Iværksætterdrømmes LIVE-podcast her.


    Vi nærmer os en super hyggelig og inspirerende aften i Dagmar Teatret i København.


    Hvor vi d. 14. april åbner op for live-podcast mellem HjerneRO og Iværksætterdrømme.  

     

    Og jeg glæder mig... fordi jeg ved at mange af jer vil kunne genkende det, som vi kommer til at tale om denne her aften i Dagmar Teatret.  

     

    Tankerne der ikke stopper, selvom arbejdsdagen er slut. 

    Bekymringerne der kan give ondt i maven. 

    Og følelsen af om man nu også er dygtig nok til det man laver i sin virksomhed.  

     

    Alt det som kan bremse os.

     

    For det handler iKKe om at vi bare skal lære at arbejde endnu mere effektivt, så vi når mere hver dag. 

     

    Det handler i stedet om at vi skaber og bygger en virksomhed hvor vi selv trives - hvor der er overskud, både i regnskabet og ikke mindst mentalt. 

     

    Det handler om at vi ved hvordan vi håndterer det at have mange kasketter på, når vi selv står med hele ansvaret, alle beslutningerne og bekymringerne.  

     

    Altsammen det der er med til at gøre, at vi ikke brænder ud undervejs.  

     

    Så vi håber også at se dig i salen - du kan læse mere og finde en plads her.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    4 min

About Iværksætterdrømme

From the publisher's feed

I podcasten Iværksætterdrømme, får du nye perspektiver på iværksætteri.



Sammen med mine gæster, guider vi dig igennem iværksættereventyret i dit eget tempo, med plads til fejl…

More shows like Iværksætterdrømme

Millionærklubben by Euroinvestor

Millionærklubben

107 Listeners

Adfærd by Morten Münster

Adfærd

24 Listeners

Brinkmanns briks by DR

Brinkmanns briks

14 Listeners

Genstart by DR

Genstart

97 Listeners

ENHED med Noell Elise by Noell Elise

ENHED med Noell Elise

5 Listeners

Meningsfulde Samtaler by Kasper Andersson

Meningsfulde Samtaler

13 Listeners

Tyran by DR

Tyran

9 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

24 Listeners

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast by Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

8 Listeners

Ludvigs Podcast by Ludvig Larsen, V2 Social

Ludvigs Podcast

5 Listeners

HjerneRO by Mindcamp

HjerneRO

8 Listeners

Supertrends by Supertrends

Supertrends

1 Listeners

Ikke Et Ord Om Politik by Morten Messerschmidt

Ikke Et Ord Om Politik

14 Listeners

Jagten på det evige liv by DR

Jagten på det evige liv

8 Listeners

Pænt Pinligt by Szhirley & LilleMor

Pænt Pinligt

1 Listeners