Hvis man nu skulle holde en masterclass i, hvordan man forandrer verden til det bedre - helt uden at blive hverken negativ, kynisk, vred eller snæversynet undervejs - kunne man med fordel tage udgangspunkt i den banebrydende forsker i dyreadfærd Jane Goodalls liv og arbejde.

Jane Goodalls livsrejse strakte sig fra som barn nysgerrigt at iagttage de tilsyneladende almindelige skabninger (selvom hun aldrig ville kalde dem det) i baghaven i England i 1930'erne, til hendes banebrydende forskning i Tanzania, hvor hun udfordrede selve definitionen af, hvad det vil sige at være menneske. Derfra blev hun et globalt ikon og i 2002 udnævnt til FN's Fredsbud.

Indtil sin død 1. oktober 2025 i en alder af 91 år bevarede Jane Goodall en charme, fordomsfrihed, åbenhed, optimisme og nyfigen undren, som man ellers mest forbinder med børn.

Det ved jeg, fordi jeg har været så heldig at tilbringe tid med hende og dele indsigter og erfaringer fra min egen videnskabelige karriere.

For de fleste var hun en verdenskendt forsker og et ikon. For mig var hun Jane - min inspirerende mentor og ven. På trods af de enorme forandringer, hun skabte ved at stille videnskaben og studiet af dyreadfærd på hovedet, var hun altid glad, opmuntrende og inspirerende.

Jeg tænker på hende som en kærlig og nænsom revolutionær. Én af hendes største gaver var evnen til at få alle - uanset alder - til at føle, at de kunne ændre verden.

Jane Goodall dokumenterede, at chimpanser ikke blot brugte redskaber - de fremstillede dem også. Denne indsigt ændrede vores opfattelse af både dyr og mennesker. (Video: National Geographic)

I sine banebrydende studier i den frodige regnskov i Gombe Stream Game Reserve i Tanzania, som i dag er en nationalpark, observerede Jane Goodall, at de mest succesfulde chimpanseledere var nænsomme, omsorgsfulde og familieorienterede.

De hanner, der forsøgte at herske gennem vold, tyranni og trusler, holdt ikke længe.

Jeg er selv primatolog, og Jane Goodalls banebrydende observationer af chimpanserne i Gombe var en del af mine indledende studier. Hun dokumenterede, hvordan chimpanser brugte lange græsstrå, som de stak ned i termitbo for at 'fiske' efter insekter, hvilket ingen før hende havde observeret.

Det var første gang, man havde set et dyr bruge et redskab - en opdagelse, der ændrede den måde, forskere skelnede mellem mennesker og resten af dyreriget på.

Den berømte antropolog Louis Leakey valgte netop Jane Goodall til dette arbejde, fordi hun ikke var formelt uddannet. Da hun i 1957 som 23-årig mødte op på Louis Leakeys kontor i Tanzania, ansatte han hende først som sin sekretær, men han opdagede hurtigt hendes potentiale og opfordrede hende til at studere chimpanser.

Louis Leakey ønskede en person med et helt åbent sind - noget han mente, de fleste forskere mistede gennem deres akademiske uddannelse.

Fordi chimpanser er menneskets nærmeste nulevende slægtninge, håbede Louis Leakey, at en dybere forståelse af dem kunne give indsigt i de tidlige mennesker.

I et felt domineret af mænd mente han også, at en kvinde ville være mere tålmodig og indsigtsfuld end en mandlig observatør. Og det havde han helt ret i.

Efter seks måneder, da Jane Goodall præsenterede sine observationer af chimpanser, der brugte redskaber, skrev Louis Leakey: "Nu må vi omdefinere værktøj, omdefinere menneske - eller acceptere chimpanser som mennesker."

Jane Goodall talte om dyr som væsener med følelser og kulturer, og - i chimpansernes tilfælde -fællesskaber, der næsten var stammelignende.

Hun navngav også de chimpanser, hun observerede - en praksis, der var uhørt på daværende tidspunkt, og som blev mødt med hån fra forskere, der traditionelt nummererede deres forsøgsdyr.

Én af hendes mest bemærkelsesværdige observationer blev kendt som 'Gombe-chimpansekrigen'. Det var en fire år lang konflikt, hvor otte voksne hanner fra én gruppe dræbte alle seks hanner fra en anden gruppe, overtog deres territorium for blot senere at miste det hele til en endnu større gruppe med flere han...