Recitering og nyfortolkning af Hans Vilhelm Kaalunds digt "Jeg elsker den brogede verden" (1877).

Digtet indeholder nogle af de smukkeste vers i hele den danske kulturkanon. Det er et digt, der hylder livet 'på trods'. På trods af smerte. På trods af længsel. På trods af den brogede verden, med al dens nød og strid.

Kaalund skrev digtet, mens han var fængselspræst i et af 1800-tallets mest brutale institutioner for kriminelle. Han gik op og ned af fanger, der sad i fortvivlelsens åg og konstant isolation. Han oplevede de værste sider af livet - og af døden. Og på trods af dette, skriver han:

"Var livet en dans på roser,
mon alt da var bedre end nu?
Hvis ej der var noget at kæmpe for,
hvad var da vel jeg og du?

Kamp må der til, skal livet gro,
ej kamp blot for dagligt brød,
men kamp for frihed i liv og tro -
thi evig stilstand er død!"

Læs en udgave af digtet, som det er publiceret i Højskolesangbogen:

Jeg elsker den brogede verden

1. Jeg elsker den brogede verden
trods al dens nød og strid;
for mig er jorden skøn endnu
som i patriarkernes tid.

2. De snakke, som om den er gammel,
af synd og sorger mæt.
O nej, den flyver endnu i dans
om solen så ung og let!

3. Jeg har grædt, som andre, af smerte,
fordi min boble brast.
Men boblen er ikke verden;
læg verden det ej til last!

4. Var livet en dans på roser,
mon alt da var bedre end nu?
Hvis ej der var noget at kæmpe for,
hvad var da vel jeg og du?

5. Kamp må der til, skal livet gro,
ej kamp blot for dagligt brød,
men kamp for frihed i liv og tro -
thi evig stilstand er død!

6. Og derfor elsker jeg verden
trods al dens nød og strid;
for mig er jorden skøn endnu
som i skabelsens ungdomstid!