Da Danmark lukkede ned første gang, svingede mine tanker og følelser mellem dommedagstanker og det stik modatte. Ord som Isolation, afspritning, afstand, Pandemi og alt det der nu er blevet håndgribeligt, var stadig nyt. Tre dage efter nedlukningen tog jeg impulsivt en lydoptager i hånden, og observerede hvad jeg så, mens jeg lod tankerne, de indre billeder og reflektionen få frit spil. Alt er optaget og indtalt mens jeg var i stemningen.