Det er let at blive fascineret af Romerriget, siger Jesper Majbom Madsen, mens han beskriver sin egen teenageforelskelse i et mægtigt rige.

De enorme hære. De prægtige bygninger. De politiske intriger.

Han er professor i antikkens historie på Syddansk Universitet, og internationalt er han beskrevet som en af de fremmeste på sit felt. Blandt venner er han også kendt under øgenavnet 'Lucullus' - efter en romersk general med forkærlighed til ædegilder.

Han banker med sin ringfinger på et rundt bord, mens han deler sin begejstring i et interview med Videnskab.dk. Iført sorte dr. martens-støvler, skjorte og blazer - som en spejling af hans forhold til romerne: Lige dele passioneret og professionelt.

"Vi har at gøre med et folk, som vokser ud af stort set ingenting, og som på relativt få hundrede år får kontrol over hele Middelhavsområdet," siger han fra en af universitetets lange gange i Odense.

"Og så med et af de første samfund, hvor man længe har en grad af politisk frihed."

Men friheden varer ikke ved. Det er en væsentlig pointe om Romerrigets historie, som spænder fra år 753 f.v.t over 2.000 år frem, siger Majbom Madsen. En pointe, vi bør tage ved lære af:

"Man skal passe på med at forherlige en brutal, imperialistisk magt med enevældige herskere og vanvittigt mange ofre på samvittigheden."

Det er måske en kliche, men han ser paralleller mellem romersk historie og den politiske udvikling i nutiden. Som historiker interesserer han sig nemlig indgående for, hvordan Romerriget udvikler sig fra en republik med politisk frihed til et monarki.

Og om noget lignende kan ske igen.

Lighederne mellem fortidens Rom og nutidens geopolitiske udvikling er mange, mener Jesper Majbom Madsen:

Autoritære ledere, tilsidesættelsen af politisk frihed og en umættelig sult efter nyt territorium.

"I republikken Rom sidder rigtig mange blandt folket med en fornemmelse af, at eliten undertrykker dem. Derfor ser vi en perlerække af medlemmer fra den romerske politiske elite, som fører sig frem med en dagsorden i folkets interesser," siger historikeren.

Ledere som Cæsar, Sulla, Pompejus, Augustus. Med løfter om at beskytte folket opløser de dele af den republikanske forfatning og opnår hidtil uset magt. De benytter sig af politisk 'populisme'. Et begreb, der netop stammer fra romersk latin, men som igen er blevet et modeord sammen med mange andre moderne referencer til romerne.

Begejstringen er umiddelbart positiv, siger historikeren. Men interessen har også en bagside, for eksempel når kvinder som en del af en trend på sociale medier spørger mænd, hvor ofte de tænker på Romerriget.

"Der er en tendens til, at rigtig mange tænker på volden, når de tænker på Romerriget. Man er fascineret af krigene, erobringerne, den romerske hær og gladiatorkampene. Og det må man også godt være, det er bare vigtigt, at man også forholder sig til den romerske imperialisme."

Hvorfor?

"Der er en hel masse ting ved Roms ekspansion, som man ikke skal forherlige. Det er en magt, som tvinger sin vilje over et område, der strækker sig fra omkring Skotland i nord til Sahara i syd, Portugal i vest til Irak i øst. Man skaber vanvittigt mange ofre i form af undertrykte folkeslag, slaver og døde i krig."

Hvor ofte tænker du selv på Romerriget?

"Mest på arbejde," svarer Jesper Majbom Madsen og griner af spørgsmålet.

"Men jeg tænker meget nuanceret på, hvad det er, Romerriget står for."

I den aktuelle begejstring for romerne, mener historikeren fra Syddansk Universitet, at mange - også andre professionelle historikere - har tendens til at overse den griskhed og magtliderliderlighed, som drev imperiet frem.

Netop af den grund har Jesper Majbom Madsen med egne ord et 'soft spot' for en mand, som går under navnet Giftkongen.

Han står som en hvid buste på Syddansk Universitetsbibliotek med et løvehoved som en hætte, og historikeren ser hengivent på figuren. Mithridates hedder han.

Egentlig er hans betagelse lidt underlig, for Mithridates er ikke romer. Han er hellenistisk konge, og i det ...